Stjernenatten paa Rundetaarn. (Efterskrift til Politivennen)

I disse frostklare Aftener er der overvældende Tilstrømning til Folkeobservatoriet.

Udsigt fra Rundetaarn i Aftes, da Byen laa som et lysende Smykke under Stjernehimlen.

Der er et livligt Rykind i Rundetaarn i disse stjerneklare Aftener, og Folk staar under Folkeobservatoriets Kuppel saa tæt som Sild i en Tønde for at komme til at beskue Stjernehimlen gennem den store Kikkert.

I Aftes, da vi tilfældigt aflagde et Besøg der oppe, gæstedes Observatoriet af ca. 500 Mennesker, og det var Folk af alle Livsstillinger og Aldre - Grosserere. Lærere. Haandværkere. Studenter, Bydrenge og Kontorfolk. Og mange unge Kærestepar var der, som følte Trang til at svimle over Universets Uendelighed.

Og Stemningen deroppe under Kuppelen var saa hyggelig familiær. Observator Nissen, som bestyrede Kikkerten, er Manden paa sin Plads. Ikke blot forstaar han at spænde Interessen for Universets Undere - han er ogsaa fortrolig med den Kunst at faa Folk til at være taalmodige og vente pænt. Tilmed optræder han med en rigtig Astronom-Kalot paa Hovedet og er næsten lige saa morsom som Gissemand.

Ungdommelige Astronomer om en af Kikkerterne ude paa Rundetaarns Platform.

Vi vekslede et Par Ord med Observatoriets Leder, Magister C. Luplau Janssen, der var meget begejstret over, at Idéen med Observatoriet er lykkedes saa godt,  fortalte, at der siden 1. Januar i Fjor har været godt 16,000 Besøgende, og at Gæsternes Antal stadig stiger. Onsdag Aften besøgtes Observatoriet af 635 Mennesker.

- Vi kan lige akkurat ta' dem tilføjer Observator Nissen og klør sig under Kalotten.

En ekstra Glæde faar man af et Besøg paa Rundetaarns Observatoriet, naar man efter at have set i Kikkerten gaar ud paa Taarnets Platform og kaster Blikket ud over Byen. Den laa i Aftes under den vældige, stjernebesaaede Frosthimmel som et uhyre lysende Smykke.

(Aftenbladet 18. december 1929)