Blaagaardskvarteret. (Efterskrift til Politivennen)

En Skandale. (Et lille Bidrag til Blaagaardskvarterets Lidelseshistorier). En Indsender klagede nylig her i Bladet over den utilstrækkelige Vanding i Blaagaardsgade; men det er kun en Bagatel mod den Utilbørlighed, jeg her vil berøre, og som nu er hengaaet upaatalt i flere Aar. Det Stykke af Korsgade, som fra Enden af Slotsgade gaaer forbi Enden af Stengade til Parcelveien, har bestandig udmærket sig fremfor de allerdaarligste af vore andre Gader ved at være upassabel om Vinteren, ja endog om Sommeren i fugtigt Veir. Det derværende Uføre hidrører fra 1) at der aldrig har været makadamiseret eller blot fyldt Skærver eller Murbrokker paa den i sig selv bløde Lerjord, hvoraf Grunden bestaaer; 2) at der ikke har været Rendesten paa den ene Side af Gaden, saa at Regn og Sne intet Afløb have havt, men ere blevne staaende og have opløst Bunden til et Ælte, som paa flere Steder har været over 1 Alen dybt; 3) at Sne og Is ikke bortføres, men blive liggende, indtil de langt henad Foraaret tø bort. I flere af de Eiendomme, der have Facade ud til dette Morads, findes der ikke desto mindre Beboelseslejligheder i kjælderne, hvilke naturligvis maa være i den Grad fugtige, at man høilig maa undre sig over, at Sundhedspolitiet ikke forbyder at benytte dem til Beboelse. Hertil kommer endnu en Skandale: I disse Dage er der nemlig blevet lagt en Rendesten paa den ene Side af Gaden, hvor der for ingen var, med en Række Fliser langs med samme, og det saa tæt op til et Havestakit, at 2 Mandspersoner ikke kunne passere hinanden - end sige 2 Damer med Krinoliner. Ved denne formentlige Forbedring er en Mængde Jord og Snavs bleven tilovers, som er bleven fyldt ud over Gaden i et Lag, hvis Tykkelse varierer imellem 1/4 og ½ Alen; ja endog indenfor Fliserne paa Fortovet er der blevet fyldt paa af denne Masse, skjøndt dette naturligvis kun kan forværre den iforveien slette Gade. Selv Brandhanen i Gaden, om hvilken der dog er brolagt et Par Kvadratalen, var indtil for saa Dage siden tildækket med dette til Mudder blivende Fyld; mærkværdig nok er man dog efter al Rimelighed kommen til Erkjendelse om, at man i Ildebrandstilfælde burde kunne finde den. Om Vinteren ere Beboerne af Gaden vante til det uhyggelige Syn, at se Heste synke saa dybt i, at det kun ved flere Mænds Anstrengelser kan lykkes at faa dem op af Moradset. Bryggervogne og andre svært belæssede Vogne, som skulle passere dette Stykke af Korsgade, aflæsse enten en Del af Læsset ved en af Enderne, eller man bærer eller triller Sagerne til Bestemmelsesstedet. For den omtalte Rendesten og Fliserække blev lagt, søgte Drosker og andre lette Vogne at omgaa Moradset ved at kjøre langs med Siden af Gaden (saa at de ofte have beskadiget et der staaende Stakit) og Følgen heraf blev, at Fodgængere, der mødte ham, bleve nødte til at vade midt ud i Moradset og tidt der maatte efterlade Galosker, Tøfler og Træsko; ja endog Støvler ere blevne siddende fast i Pludderet. Alt dette vil blive endnu værre næste Vinter, hvis man ikke, inden Efteraarssølet begynder, sørger for Gadens Istandsættelse Man har vel sagt, at de vedkommende Huseiere selv ere Skyld i de her berørte store Ulemper og Mangler, da de ikke have villet være Omkostningerne ved Istandsættelsen: men da der nu ifjor er blevet lagt en ny Bro over Ladegaardsaaen udfor Parcelveien, og da dette i Forening med den nye Banegaards Beliggenhed i høi Grad har forøget og nødvendiggjort Færselen med Vogne i Gaden, saa er der Grund til at antage, at Huseierne nu ville være mere tilbøielige til at deltage i Omkostningerne, især da der blandt dem findes endog meget formuende Folk, der vistnok ikke ville vedblive at negte deres Bidrag til Udførelsen af et Arbeide, der er saa nødvendigt som det her omtalte.

(Dags-telegraphen 14. august 1865).

Blaagaardskvarteret synes i enhver Henseende at være stifmoderlig behandlet; saaledes er der af Dem. Hr. Redaktør! blevet paatalt den utilstrækkelige Vanding af Blaagaardsgaden samt Slotsgadens Ufremkommelighed til visse Aarstider, men, hvad der langt overgaaer disse Mangler, er den pestagtige Uddunstning og Stank, som den aabne Kloak eller Grøften, der fører fra Assistenskirkegaarden langs Jagtveien og Ladegaardsaaen, bringer med sig til Aagaden og Blaagaardskvarterct. Grøften er opfyldt med Uhumskheder og det pestagtige Vand fra Assistenskirkegaarden. Denne gruelige Masse skal ledes igjennem de snevre forældede Trærør til den bekjendte Rosenaa, men, da Grøften formodentlig er for dyb og Rørene for snevre, og dette vederstyggelige Fluidum saaledes intet Afløb har, er Følgen deraf, at Massen bliver staaende og forpester Luften. I sanitær Henseende vilde det derfor være særdeles ønskeligt, om ikke paatrængende nødvendigt, dersom vedkommende Autoritet tog sig af Sagen. 

(Dags-Telegraphen 21. august 1865).