Kjøbenhavns offentlige Politiret. 2den Afdeling. Assessor Wallick.
Lørdagen den 5te August.
- - -
- Den Mand, hvis Barn forleden blev overkørt af Jørgen Nielsen, skulde i sidste Retsmøde havde modtaget de 4 Rd, som Nielsen godvillig tilbød at ville betale ham, men nu har Jørgen Nielsen brugt alle sine Penge og kan ikke give ham nogen Erstatning, og da det ikke kan oplyses, Jørgen har havt nogen Skyld i Overkjørslen, maa Sagen ophæves.
- Vidnerne mod Avlsbestyrer Nielsen paa Aldersro godtgiorde idag, ligesom igaar med Maskinmester Kurlin, at Avlsbestyreren har en fuldstændig Beværtning, hvor Enhver fra Gaden kan gaa ind og faa en halv Bayer til 2 Skilling, og saa betalte Nielsen 5 Rd. i Mulkt for sit uberettigede Værtshushold. "Skal han slippe med 5 Rd., Hr. Assessor, og jeg maatte forleden ude ved nordre Birk betale 15 Rd. for uberettiget Brændevinsudskænkning," sagde det ene Vidne, og deraf seer man, at det gaaer strengere til udenfor Voldene end indenfor.
- Et Blad af Kjøbenhavns Mysterier. Ægtemanden var i "Kjeden". Dydsmønster er han nok ikke, og fristet af Marie Petersens blændende Skjønhed bød han hende paa en Bayer og en Cigar. "Tak," sagde hun, stak Bayeren ud og Cigaren ind i Munden. Nu begyndte Musiken. Tonerne lod saa lifligt, at Manden rent blev ude af sig selv. "En Polka, Marie!" udraabte han. "Din for evig!" var Maries Svar, og i næste Sekund foer de ned af det nyvandede Gulv. - Dandsen var tilende, Marie forlod "Kjeden", fulgt af den glade Mand. Men da de kom ud paa Gaden, hvad saa? Da stod der en Skikkelse i Form af Matronen, der rolig ventede paa de Kommende. En panisk Skræk greb Manden, ræd flygtede han tilbage i "Kjeden", og nu stod Marie ene tilbage. Paa Hovedet havde hun en lille Krephat til 4 Sk.; men den stakkels Hat, den kom til at se net ud, Vips, fik Marie En paa Hovedet, og vips, fik Matronen En igjen, og saadan blev det ved, til Politiet skilte dem ad. Da imidlertid Marie ikke havde begyndt Kampen, maatte Madamen bære Ansvaret og forpligte sig til at give 2 Rd. til Reparation af den lille Krephat.
- For ikke at have spændt Skagler fra Drosken betalte Jakob Jensen sin Rigsdaler.
- Gjentagen Flugt fra Ladegaardens og Fattigvæsenets faderlige Omsorg og gientagen "Forkommelse" af de bestemte forarbeidede Hørlærreder skaffede Lemmet J. B. Jensen en Anvisning paa den samlede Ret og 16 Skilling til Skraatobak.
- Chr. Ludv. Jacobsen fra samme "Stiftelse", som Ladegaarden undertiden officielt nævnes, delte Skæbne med sin Kollega Jensen. Hvis Ladegaarden er en "Stiftelse", saa maa den nok neppe være, hvad man kalder for en "mild Stiftelse", thi det skal være haardt nok at have Friplads i den.
(Dags-Telegraphen (København)Dags-Telegraphen 6. august 1865)
Kjøbenhavns offentlige Politiret.
1ste Afdeling. Assessor Sporen.Mandagen den 14de August.
- Madam Jensen har en Hund, vil hun holde Hund, maa Moppen bære Tegn, og naar Moppe ikke faaer Tegn, saa bliver den enten slaaet ihjel, eller ogsaa maa den forlade Hovedstadens Enemærker. At lade den staa ihjel, det nænner Madamen ikke, og derfor forlader Konen nu Kjøbenhavn og flytter ud paa søndre Birk med sit elskede Dyr. Men 1 Rd. kan Konen ikke undgaa at betale, fordi Hunden har levet uden Tegn indenfor Voldene.
- Barkvands Udløb i Gadens Rendesten udenfor den reglementerede Tid kostede Garvermester Meyer 4 Rd.
- Der var stort Halløj ved Toldboden. Vor gamle Bekjendt fra Politiretten, Droskekudsken Jens Sørensen, var indviklet i en heftig Bataille med sine Kolleger, Peter Hansen og Niels Petersen og der vankede ikke alene Næveslag, men der blev ogsaa benyttet en saakaldt "Smørnøgle", med hvilken de gjensidig tærskede hinanden i Hovederne, hvilket 3 forskjellige Lægeattester bevidnede, ja Jens Sørensen bed endogsaa Niels Petersen ganske eftertrykkeligt i Skulderen, hvorom en lang Stribe med underløbet Blod gav lydeligt Vidnesbyrd. Hvem der var Ophavsmand til Slagsmaalet blev endnu ikke idag oplyst, og Sagen udsattes til yderligere Vidneførsel.
(Dags-Telegraphen (København)Dags-Telegraphen 15. august 1865)
Sagen mod Jens Sørensen, Peter Hansen og Niels Petersen måtte den 24. august 1865 hæves da man ikke kunne finde ud af hvem der havde startet slagsmålet, og der var desuden heller ikke foranlediget noget videre gadespektakel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar