Retssag om en Skydeplads. (Efterskrift til Politivennen)

Den kgl. Landsover- samt Hof- og Stadsret paakjendte den 6te ds. en Sag, under hvilken Kjøbenhavns Magistrat søgte Directionen for det borgerlige Frihaands-Skydeselskab tilpligtet at rømme de Localer, Selskabet benytter i den, Kjøbenhavns Commune tilhørende Eiendom Nr. 70 i Dronningens Gade paa Christianshavn, at borttage de af Selskabet uden Communens Samtykke opførte Bygninger og at fravige Afbenyttelsen af Grunden. De Indstævnte paaberaabte sig en allerhøieste Resolution af 14de Juli 1809, hvorved der meddeles Selskabet Bevilling til med glatte Geværer og paa fri Haand at foretage ugentlig Skiveskydning paa det borgerlige Broderskabs Skydebane paa Eutin, istedetfor hvilken Plads det ved allernaadigst Resolution af 2den Februar 1812 er tilladt Selskabet hver Torsdag Eftermiddag fra Begyndelsen af Mai indtil October at afbenytte Skydepladsen ved Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn samt tvende hele Dage om Aaret at afbenytte denne Plads til den sædvanlige Fugleskydning. Som et yderligere Datum for, at Pladsen ved de nævnte Resolutioner var overladt Selskabet til stedsevarende Brug, anførte de Indstævnte, at det i Aaret 1822 tilbydes Selskabet at opføre paa Pladsen de Bygninger, som nu fordredes borttagne, uden at der da var Tale om, at disse nogensinde kunde forlanges nedrevne. Det var fra Citanternes Side uimodsagt avanceret, at Exerceerhuset paa Pladsen i Aarene 1701-2 var opført af Communen til Brug for Borgervæbningen og siden vedligeholdt af Communen, og at der i Aaret 1751 ved bemeldte Huns anlagdes en Skydebane for Borgervæbningen, samt at det var denne Bane, Selskabet hidtil havde havt Benyttelsen af. Det var derhos under Sagen givet, at Borgervæbningen var ophævet, og at Huus og Plads nu vare faldne tilbage til Communen som dennes Eiendom. Det fremgik da heraf, at der ikke længere existerede nogen Skydeplads for Borgervæbningen; men saavel efter Bevillingen af 1809 som efter Resolutionen af 1812 maatte det antages, at den Selskabet indrømmede Afbenyttelse af Pladsen var betinget af, at denne existerede som Skydebane for Borgervæbningen. At der senere fra Communens Side skulde være fremkommen nogen Anerkjendelse af en stedsevarende Ret for Selskabet til Pladsens Afbenyttelse, var ikke oplyst, og navnligen havde de Indstævnte ikke paa Citanternes Opfordring produceret den af dem til Bygningens Opførelse paaberaabte Tilladelse, der skulde være given i Aaret 1822. Da der nu efter Beskaffenheden af Selskabets Adkomst til Afbenyttelse af Pladsen ikke kunde være Tale om Erhvervelse ved. Hævd, saa tog Retten Citanternes under Sagen modificerede Paastand tilfølge og tilpligtede under en daglig Mulct af 5 Rd. det indstævnte Selskab til at fravige Benyttelsen af Skydebanen og at borttage de af det paa Grunden opførte Bygninger. Processens Omkostninger ophævedes.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 7. januar 1873).

Skydeselskabet var oprettet 1776. Hovedformålet var at vedligeholde den exercermæssige færdighed hos borgerskabets befalingsmænd. Sagen opstod efter at borgervæbningen var blevet ophævet og dens ejendomme derfor overgået til kommunen. Selskabet eksisterer stadig, kvinder kan ikke være medlemmer og formålet er nu fortrinsvis af social karakter.