21 december 2022

Gadeungdom paa Nørrebro. (Efterskrift til Politivennen)

- I den seneste Tid have adskillige Drenge af den haabefulde københavnske Gadeungdom tiltalte i den offenlige Politiret for grov Kaadhed, der fra de høie Broer over Jernbanen ved Ladegaardsveien er forøvet mod Jernbanebetjente paa de mider Broerne kjørende Tog, og som ikke har indskrænket sig til Spytten paa dem og Lignende, men endog er gaaet saa vidt, at man har kastet med Steen efter de paagjældende Personer og med Fiskesnører fanget efter deres Hovedbedækninger. Den Jagt, der er sat i Scene efter de smaa Udøvere af denne Uorden, er forresten kun en enkelt Deel af en større Virksomhed fra Politiets Side, der er bleven nødvendig overfor de kjøbenhavnske smaa og store Gadedrenge. Disses Uvornhed er nemlig efterhaanden stegen til en utrolig Høide, og det er ganske vist, at man for nogle faa Aar tilbage ikke vilde kunne have tænkt sig en Tilstand som den nuværende, i hvilken Gadedrengene saa at sige spille en social Rolle. Det er ikke sjældent, at Damer ved lys Dag blive forulempede af halvvoxne Gadedrenge, af hvilke man seer mange i en Alder af 15-17 Aar drive omkring men en uhyggelig Paaklædning og et tilsvarende Fysiognomi i det Hele. Mindre Fyre af den samme Slags more sig jævnligt med at lægge skarpe Steen i Sporene for Sporvognene for at have den Fornøjelse at see disse komme ud af sporet. Da Frederiksberggade - en af Byens altid stærkt befærdede Hovedgader - nylig fik Stenbroen omlagt, saae Meddeleren heraf en Dag en Række Gadedrenge staae i en Grusbunke i den nævnte Gade og lystigt slaaes med hele Haandfulde Grus og Sand, saaledes at dette fløi om Ørene paa de Veifarende. Det er dog især paa Nørrebro, hvor den overveiende Deel af det kjøbenhavnske Proletariat har Ophold, at Gadeungdommens Uvornhed er til stor Ulempe for Befolkningen. Forhaabenligt ville de Anstrengelser, som vort Ordenspoliti i den senere Tid har begyndt at udfolde overfor denne uhyggelige Tilstand, i det Mindste nogenlunde hæmme det omhandlede Onde.

(Kjøge Avis 21. august 1876).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar