20 december 2022

Om Kvindens Benyttelse i Postfaget. (Efterskrift til Politivennen).

har Overpostmester Petersen skrevet en interessant lille Artikel i det sidste Numer af "Tidsskrift for Postvæsen". Forfatteren fremhæver, at ved de tarvelige Udsigter for Øie, som bydes Functionairerne ved Postvæsenet, er det ikke at undres over, at Tilgangen til Postvæsenet af brugbare Kræfter er for ringe. Det bedste Middel, hvormed man, da det er sandsynligt, at Forholdene i Fremtiden ikke ville blive gunstigere, vil kunne komme ud over denne Vanskelighed, vil efter hans Mening være paa alle Postexpeditioner, ved hvilke der ikke er Nattjeneste, at antage Kvinder til Medhjælp. En stor Deel af de nu paa Postexpeditionerne ansatte unge Mand ville da gaae over til Postcontoirerne, og Postmestrene kunne komme ud af den Forlegenhed, hvori mange af dem befinde sig, samt Postexpediteurerne faae en billig og i de fleste Tilfælde god Medhjælp. At Kvinderne ere vel egnede til at gjort Tjeneste som Medhjælpere ved Postexpeditioner og som Postexpeditricer, kan Forfatteren bevidne af Erfaring, idet der ved Aarets Begyndelse ved Posthusene i Østifterne var ansat 8 Kvinder som Fuldmægtige, 6 som Assistenter og 2 som Postexpeditricer. Ingen af disse stode tilbage i Forretningsdygtighed for de mandlige Functionairer, flere af dem stode endogsaa over deres mandlige Colleger.

Til samme Numer af Tidsskriftet har ogsaa Postmester S. E. Svendsen skrevet en Artikel om Kvinders Anvendelse i Postvæsenets Tjeneste, i Slutningen af hvilken han fremdrager Spørgsmaalet om, i hvilken Udstrækning man bør ønske Kvinder ansatte ved Postvæsenet. Hr. Svendsen mener, at man ikke bør gaae for vidt i sine Bestræbelser; thi ligesaa vist det er, at Posttjenesten paa de større Posthuse samt de kjøbenhavnske og de bevægelige expeditioner lægger saa stærkt Beslag paa physisk Kraft og Routine og andre mandlige Egenskaber, at man her let vil finde de naturlige Grændser for Kvinden i saa Henseende, ligesom saa lidt forekommer det ham at være, om Staten principmæssig vilde give Kvinder fortrineviis Adgang til visse selvstændige Stillinger under Postvæsenet, f. Ex. de mindre Postexpeditioner, thi om hun end i mange Tilfælde vil kunne bestyre et saadant Posthuus tilfredsstillende, og hun bør formeentlig heller ikke være afskaaren fra slige Stillinger, saa er det dog temmelig almindeligt, at disse mindre Posthuse ere eller senere hen blive forenede med andre offentlige eller private Bestillinger, saasom Telegraphstation etc., hvor Bestyreren altsaa ikke vil kunne være uden Medhjælp, og her forekommer det Forfatteren mindre heldigt at give Kvinden Adgang til Ansættelse, fordi en Combination af flere Bestillinger eller et større Forretningsomraade i Reglen vil overskride hendes af Naturen anviste Stilling som Medhjælper. Overhovedet ordnes dette Forhold formentlig bedst ved privat Initiativ, og Staten bør kun forsaavidt træde hjælpende til, som den ikke skal stille ligefremme Hindringer i Veien for Kvindens private eller offentlige Ansættelse i Postvæsenets Tjeneste; men forøvrigt er man vistnok meget tilbøjelig til at hælde til den Anskuelse, som ogsaa engang er udtalt af den tydske Generalpostdirecteur Stephan, at Staten vilde virke heldigst for Kvindesagen ved at sætte Mændene i saa gunstige Lønningsforhold som muligt, for derved at lette dem Adgangen til Opnaaelsen af den af Naturen anviste Bestemmelse, at gifte sig! Men indtil der skeer en gjennemgribende Lønningsforbedring, og med de for Tiden uheldige Fremtidsudsigter for unge Mennester af Postfaget for Øie, mener ogsaa Hr. Svendsen, at man kun kan ønske, at Bestyrerne af Posthusene ville lægge sig Kvindesagen paa Hjertet og følge Exemplet fra de enkelte Posthuse, hvor der med Held haves kvindelig Medhjælp.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 14. august 1876).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar