Tyendesag. (Efterskrift til Politivennen)

Tyendesag. En Husjomfru paastod under en ved Københavns Amts nordre Birks Politiret anlagt Sag en Overretssagfører og Gaardejer i Øverød tilpligtet til at betale hende resterende Løn for Tidsrummet fra den 1ste Juni f. A. til 1ste November f, A. med 40 Kroner og Kostpenge for 8 Uger med mindst 66 Øre pr. Dag og Sagens Omkostninger, Alt fordi den Indklagede uden lovlig Grund havde bortvist Klageren fra sin Tjeneste. Uagtet Sagen havde været foretagen 4 Gange i Retten og den ene Gang endog reassumeret, havde den Indklagede ikke indladt sig paa at svare i Realiteten, men begært Udsættelse, de to Gange, deriblandt den sidste Gang, paa Grund af Veirforholdene (Snefog); men Klagerinden protesterede mod enhver yderligere Udsættelse og paastod Sagen optagen til Doms, og denne Paastand fandtes at maatte tages til Følge, saaledes at yderligere Udsættelse nægtedes den Indklagede. Ligesom nemlig Klagerinden havde gjort gældende, at det Havde været hende ubekendt, at Vejrforholdene havde lagt Hindringer i Vejen for den Indklagedes Møde ved Sagens sidste Foretagelse, saaledes havde saadant ogsaa været Dommeren ubekendt, og der maatte gives Klagerinden Medhold i, at selv om en saadan Forhindring skulde have fundet Sted, maatte det dog være Noget, som den Indklagede, der havde havt 6 Dage til sin Raadighed for at forberede et Tilsvar i Sagen og tilmed har Kontor her i Byen, burde have forudset som en Mulighed, saa at han burde have givet sin Fuldmægtig fornøden Instruks eller ladet ham aflevere et itide affattet Indlæg; men da den Indklagede Intet af dette havde gjort, maatte han tilskrive sig selv, at han nu blev afskaaren fra at fremkomme med sine Indsigelser, og da Klagerinden paa behørig Maade havde deduceret Sagen og begrundet sin Fordring, vilde Dom være at give efter hendes Paastand, der fandtes at være hjemlet i Tyendeloven af 10de Mai 1854 § 46, idet det bemærkedes, at Kostpengene i det Hele vilde udgøre 36 Kr. 96 Øre. Klagerinden fik ligeledes Sagens Omkostninger tilkendte hos den Indklagede.

(Social-Demokraten 6. januar 1877).