Valg i Sorø. (Efterskrift til Politivennen)

En Godsejer og hans Husmænd. Husmand Hans Jensen af Hesselby skriver i "Sorø Amtst.":

Nogle Dage for Folketingsvalget den 25. April mødte Avlsforvalter Nielsen paa Gjerdrup for at tilsige os at stemme paa Grev Holstein. Der var flere end mig, der ikke adlød, men det er kommet til at gaa ud over mig. Forvalterens Ord lød saaledes: "Jeg har en Hilsen fra Herren (Godsejer B. E. Qvistgaard), om Du vil møde paa Tirsdag og stemme paa Greven." Dertil svarede jeg høflig: "Det passer ikke mig, Hr. Forvalter." "Hvad Fanden passer da Dig?" "Det passer mig enten at stemme paa Feldthusen eller lade rent være, men jeg vil ikke have noget." Da siger Forvalteren: "Sæt nu, Hans Jensen, dersom Feldthusen og Tauber bliver valgt og Venstre faar Magten, saa skal vi se, saa har vi Tyskerne her inden ret længe." Da kom jeg til at le højt oq sagde: "Nu maa De ikke kyse mig, for dem har jeg set før, og det har De vist ikke, Hr. Forvalter." "Men - siger han - hvem vil det komme til at gaa ud over? Naturligvis over os alle". Da svarede jeg; "Det tror jeg ikke. Det kan gerne knibe for Herremandene og Bønderne, som har Noget, men mig og Dem, Hr. Forvalter, kan det ikke gøre Meget, for vi har ikke Noget, de kan tage." - Jeg er nu udsagt af mit Hus, som jeg har beboet i 26 Aar, og véd ingen Grund dertil, da jeg har opfyldt alle de Betingelser, Herren har paalagt mig, ja endog Hoveri. Vi faar namlig Ordre til at møde hos Godsforvalteren sidst i Oktober for at underskrive paa, at vi vil høste til næste Aar i Stedet for at betale de Penge, som er anført i Kontrakten. Den, der ikke vil underskrive, vil straks blive udsagt. Saaledes staar det til her i den sydlige Kant af Sjælland. Det vilde være ønskeligt, om Regeringen vilde tage sig lidt af de Smaa, der bliver saa undertrykt ved en Omgaaen af Loven.

(Social-Demokraten 10. januar 1877).

Lensgreve, konseilspræsident Ludvig Henrik Carl Herman Holstein (1815-1892) politiske karriere startede i Roskilde stænder hvortil han blev valgt 1847. I 1848 var han betænkelig ved almindelig valgret og var medstifter af Den patriotiske Forening der mente at grundlovsforslaget ville undergrave monarkiet og kaste landet ud u enten despoti eller anarki. Han forsvarede godsejerne. I 1865 blev han valgt til rigsrådets folketing og 1866 til rigsdagens folketing. Han var tro støtte af Estrup. Han tabte til Venstre i Skelskørkredsen 1876, vandt i 1879, tabte 1881 og vandt i 1887. I 1890 trak han sig.

Ved valget i starten af 1879 vandt ved kåring Feldthusen over Holstein, men denne krævede skriftlig afstemning der faldt ud til hans fordel. Feldthusen klagede efterfølgende over de talrige eksempler hvor husmænd bl. a. var blevet bedt om at blive hjemme på valgdagen, ellers blev de truet med at blive jaget ud af deres huse. (Se fx Sorø Amts-Tidende eller Slagelse Avis 15. februar 1879). I februar vedtog folketinget med 58 stemmer imod 25 at udsætte godkendelsen af valget pga. denne klage.

Johannes Feldthusen blev valgt for det Forenede Venstre i Skelskørkredsen til Folketinget 1876-1879. Ved valget i 1876 havde han vundet over grev Holstein. Højre havde 26 mandater mens Venstre 76. Husmand Hans Jensen i Hesselby var ligeledes blevet opsagt, og på baggrund af det startede Johannes Feldthusen en indsamling til fordel for disse politiske forfulgte. Han sad i Folketinget med en enkelt afbrydelse indtil 1887.

Chefredaktør (for Sorø Amtstidende) Johannes Tauber (1827-1892) var valgt for Venstre til Folketinget i 1869 og 1872. Han tilhørte Hørupfløjen i partiet.