En tidligere straffet Person, Arrestanten Hans Rasmussen, kaldet Skaarup, er ved Criminalrettens Dom anset skyldig i ovennænte Forbrydelser under følgende nærmere Omstændigheder: En Dag i afvigte Sommer lagde han Mærke til, at en af Beboerne i en Eiendom i Korsgade, for hvilken Ejendom Arrcstanten fungerede som Vicevært, forlod sin Leilighed gjennem Kjøkkendøren, uden at aflukke denne; Arrestanten smuttede da i Hast ind i Lejligheden og stjal af en aabentstaaende Skuffe i en Piedestal en Portemonnais med 10 Kroner. Nogen Tid derefter, nemlig den 10de August, da han tilfældig havde faaet at vide, at en anden i samme Eiendom boende Familie var ude, og at Nøglen til Kjøkkenet ved en Forglemmelse var bleven siddende udvendig i Døren, gik han ind i Leiligheden og tilvendte sig af et Skrivebord de Penge, han i Hast kunde faae fat paa. Størrelsen af det stjaalne Beløb blev af Bestjaalne angivet til 80 Kr., men Arrestanten antog, at det kun havde udgiort 70 Kr. Hvad Tiltalen for Bedrageri angik, blev det beviist, at Arrestanten i Løbet af et Aar fra Juni Maaned f. A. at regne af de Leiesummer han i sin Egenskab af Vicevært for en Eiendom i St. Hansgade indfordrede, efterhaanden havde forbrugt til egen Brug et Beløb af 220 Kr., hvoraf intet senere var bleven betalt, idet han, uagtet han var forpligtet til strax at aflevere de Leiesummer, han oppebar, til Eieren, foregav for denne, at de Beløb, han manglede, ikke vare betalte af de Vedkommende. Ved senere Opgiørelser dækkede han det Manglende med andre indkomne Leiesummer og vedblev paa denne Maade, indtil Ejeren henved April Flyttedag d. A. fattede Mistanke og forlangte en fuldstændig Opgiørelse. Da han ikke paa nogen Maade saae sig istand til at dække Underbalancen, forsøgte han at skjule Bedrageriet ved svigagtig at foregive for Eieren, at han havde tabt en Tegnebog, hvori de 220 Kr. havde været. Arrestanten gjorde derhos Anmeldelse til Politiet om Tabet af Tegnebogen med Pengene. Arrestanten havde endvidere gjort sig skyldig i Bedrageri derved, at han, som i nogen Tid for sin Anholdelse havde været Colporteur for en herværende Forlagsboghandler, af denne havde modtaget forskiellige Uhre til Foreviisning ved Indsamling af Subskribenter, i August Maaned d. A. uden Forlagsboghandlerens Vidende og Villie til egen Fordeel havde pantsat 3 af disse Uhre, der vurderedes til 100 Kr. Uhrene, der vare pantsatte for 14 Kr., indløste Arrestanten dog inden Sagens Begyndelse ved Hjælp af nogle af de Penge, han havde tilvendt sig ved det ene af de ovenomhandlede Tyverier. Arrestanten var tillige sat under Tiltale for falsk Angivelse derved, at han havde gjort Anmeldelse til Politiet om det foregivne Tab af de ovenomhandlede 220 Kr., men Retten skjønnede ikkc, at Lovgivningen, og navnlig ikke § 224 i Straffeloven, indeholdt nogen Hjemmel til at ansee ham med Straf for dette Skridt, allerede af den Grund, at det ikke var en Angivelse om en forøvet Lovovertrædelse. For de begaaede Forbrydelser idømtes Arrestanten Straf af Forbedringshuusarbeide i 8 Maaneder.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 15. oktober 1877).
"Hans Rasmussen Skaarup; Tyv, Falskner og Bedrager; senest 8 M Forbdh: Mist: Prot: L: Pag. 76. 194”. [1878]." Genealogisk Forlag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar