21 marts 2023

Baadeholdet i Ferskvandssøerne. (Efterskrift til Politivennen)

Som det var at vente, vakte det en berettiget Harme blandt det store Publikum, da Borgerrepræsentationen for nogen Tid siden nægtede en herværende Baadebygger Tilladelse til at holde Baadeudlejning i Peblingesøen, efter at den samme Repræsentation kort forinden havde givet flere storborgerlige Privatmænd Ret til at holde lignende Baade til deres egen, deres Familjes og Venners Fornøjelse, og det mindskede ikke Harmen men stillede tvertimod Dhrr. Repræsentanter i et for deres Værdighed mindre heldigt Lys, at de søgte at besmykke Nægtelsen med Grunde af en saa vag og løs Beskaffenhed, at Partiskheden og Favoriseringen af Rigmændene paa de mindre Bemidledes Bekostning struttede ud til alle Sider. Den almindelige Misnøje har, som vore Læsere vil vide, givet sig Udtryk bl. A. ved en Række indsendte Artikler her til Bladet, og disse har paa en saa grundig Maade vist Borgerrepræsentanternes Partiskhed tilbage og navnet Dhrr.s Skingrunde med et saa ret Ravn, at vi egenlig Intet har at tilføje, - det skulde da kun være at gøre Dhrr. opmærksom paa at hvis de virkelig vil have, at Nogen skal tro, at de i denne Sag tildels har ladet dem lede af Hensyn til Drikkevandet, saa maa de i Konsekvens hermed ligeledes nægte den uhindrede Adgang til Søerne om vinteren og forbeholde de Begunstige Skøjteidrætten paa denne Aarstid, saaledes som de forbeholder dem Lystsejladsen om Sommeren; ti det er Noget, som Enhver kan tænke sig, al de Tusinder af Mennesker, som paa en frostklar Dag tumler sig paa Isen, i en Time tilsmudsker denne og, naar Tøvejr indtræder, derigennem Vandet langt mere, end en halv Snes Baade vil være i Stand til gennem hele Sommeren. Ganske vist vil denne Partiskhed blive mere iøjnefaldende, men den vil ikke være mere uretfærdig, end hvad der nu finder Sted, og, som sagt, den ærede Borgerrepræsentation vil i det Mindste kunde faa Ord for at være konsekvent i sine Fadæser, Noget, som vi synes, at denne Avtoritet ikke burde kimse af. 

Det er imidlertid vort Raad til nævnte Baadebygger, at han ikke lader sig skræmme af det mislykkede Forsøg men indgiver sit Andragende paany. De velærværdige Raadhusherrer kan have godt af endnu engang at tænke over denne Sag, og i al Fald kan Ansøgeren være overbevist om, at han støttes af en Majoritet blandt Københavns Befolkning, der tidligere eller senere vil forstaa at sætte Sagen igennem.

(Social-Demokraten 30. august 1879).


De private bådebroer og lysthuse langs Søerne blev først fjernet i 1926. Se indslaget herom på bloggen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar