Cigarmager Johnsens Begravelse. (Efterskrift til Politivennen).

Cigarmager Peter Christian Johnsen, vor nu afdøde Meningsfælle, blev født i Horsens 1828, hvor hans Fader, en Islænder af Fødsel, var Hattemagermester; han lærte Cigarmagerprofessionen hos Fabrikant Ludvig Hageman i Horsens og rejste i Aaret 1848 til København, deltog i Krigen 1849-50 og ernærede sig efter Krigen igen som Cigarmager. Han har to Gange været etableret, men har paa Grund af Uheld maattet ophøre med Forretningen og atter arbejde som Cigarmager. Da Louis Pio i 1871 rejste Arbejderbevægelsen her, deltog han meget ivrigt deri og efter Pios Fængsling i 1872 overtog han Ledelsen af "Internationale" efter Würtz, og under hele Retsforfølgningen mod "Internationale" repræsenterede han denne. Han var en ivrig Forkæmper for Centralisationen af Fagforeningerne og var en Tidlang Formand for Tobaksarbejderforbundet "Enigheden", samt stod som Leder for den store Cigarmagerstrejke i 1875, i hvilket Aar han tillige stiftede en Filial af "Enigheden" i Malmø. I 1879 blev han paa Arbejderkongressen valgt ind i Hovedbestyrelsen for det socialdemokratiske Arbejderparti, og virkede deri indtil Pios Afrejse. Derefter deltog han ikke mere af Betydning i Bevægelsen, paa Grund af en tærende Lungesygdom, som i den senere Tid kastede ham paa Sygelejet, fra hvilket han ikke mere rejste sig. Han var til sin sidste Stund en trofast Meningsfælle. Hans Jordfæstelse finder Sted i Dag Kl. 1 1/4 fra Ligkapellet ved Vor Frelsers Kirke paa Kristianshavn.

(Social-Demokraten 30. marts 1879).

Cigarmager Johnsens Jordefærd fandt Sted under stor Tilslutning fra Arbejderpartiets Side; over et Tusind Socialdemokrater med 12 prægtige Fagforeningsfaner fulgte ham til hans sidste Hvilested paa Frelserens Kirkes Begravelsesplads paa Amagerbro. I Ligkapellet, hvor Pastor Holck holdt Talen, saa man, foruden de forskellige Fagforeningers Faner, tillige Vaabenbrødrenes, som, da Johnsen var en af de ældste Vaabenbrødre, skulde være tilstede i Henhold til Foreningens Love; men da Liget bares ud af Kapellet saa man det Særsyn, at nævnte Fane blev indhyllet i et Hylster, i Stedet for at bæres udfoldet med til Graven, hvilket hos Ligfølget fremkaldte en Stemning, der varierede mellem Indignation og Foragt for dem, der havde gjort sig skyldige i denne Mangel paa Sømmelighed, der rimeligvis var foranlediget ved Dumhed fra bemeldte Fanebærers Side; ti det vilde være urimeligt at forudsætte, at Vaabenbrødrenes  Bestyrelse skulde have gjort sig skyldig i den Idiotisme, at forbyde Bæreren af Vaabenbrødrenes Fane at følge med til Begravelsespladsen, fordi den Afdøde ogsaa fulgtes til Jorden af de forskellige socialistiske Fagforeningers Faner. Vi haaber imidlertid, at Vaabenbrødrenes Bestyrelse vil frigøre sig for det Skin af Intolerance, som nævnte Begivenhed har kastet over den; ti ellers faar man Ret til at antage, at Bestyrelsen kun udgør en Klike, som staar paa et i aandelig Henseende primitivt Standpunkt, der stiller dem i Klasse med forblindede Kødhoveder, der tror, at Samfundet holdes paa Benene ved Intriger og Chikanerier i Stedet for ved Broderskab og Sammenhold. Ovennævnte Begivenhed giver os god Anledning til at tro, at Forsvarsbrødrenes og den øvrige Oppositions Kamp mod Bestyrelsen er aldeles berettiget.

(Social-Demokraten 1. april 1879).

Sagen mod Internationale ved cigarmager Peter Christian Johnsen er refereret i Ugeskrift for retsvæsen, nr. 30, dom af 2. februar 1874, 465/1873, samt Juridisk Tidsskrift, sag 465/11873.