En kjøbenhavnsk Smaaborger skriver til os: Hr. Redaktør! Turde følgende finde Optagelse i Deres ærede Blad. Det er en meget almindelig Mening, at Kjøbenhavn forholdsvis er fattigere paa Venstremænd end det øvrige Land; da Venstre nødvendigvis maa betragtes som et Fremskridtsparti, og da Fremstridt paa ethvert Omraade fordrer Oplysning, vil det altsaa siges at den kjøbenhavnske Befolkning staar tilbage i Oplysning, hvilket maatte være en Følge af, at den levede i velnæret Tilfredshed, som unødvendiggjorde, at den befattede sig med politiste og sociale Forhold. En saadan Opfattelse maa selvfølgelig have sin Næring fra Valgresultaterne, som ikke alene godtgjøre Højremændenes Sejr, men tillige vise et ringere Antal Stemmer i modsat Retning. Men Aarsagen hertil maa ikke søges i Uøplysthed, Ligegyldighed eller politisk Højresind. Den kjøbenhavnske Arbejderbefolkning - hvem der i dette Tilfælde kun kan være Tale om - er sikkert mere afhængig end Arbejderbefolkningen i det øvrige Land, hvorved det vanskeliggjøres den at komme til at afgive sin Stemme paa Valgdagen og særlig i den ønskede Retning Det er som fattig ikke godt at leve med en selvstændig Mening, naar den gaar mod det herskende Parti Der er ogsaa en anden Aarsag, som berøver Folk Adgangen til Valgene. Naar man ikke kan hjælpe sig selv, maa man søge Hjælpen, hvor den er at saa, selv om man derved bliver ført hen i Ufrihedstilstand; Livet reddes der paa, selv om det kun ster ved store Opofrelser. Blandt den kjøbenhavnske Arbejderbefolkning findes megen Fattigdom, som tvinger til at søge Fattigvæsenets Hjælp. Denne ydes paa forskjellige Maader, som alle have det fælles Resultat, nemlig Berøvelse af Valgret, af Retten til at gifte sig, af Retten til at erholde Borgerskab osv. Det vil heraf ses, at der er nok til Hindring for, at Arbejderen kan komme til at vise sit politiske og sociale Sindelag. I Valglisterne, hvori der for Tiden fra forskjellige Sider søges Oplysning om Vælgerne, udvise sikkert ogsaa et forholdsvis lille Antal stemmegivende Arbejdere. Der er imidlertid ikke Udsigter til, at en Forbedring i saa Henseende i Hurtighed vil foregaa gjennem fordelagtig forandrede sociale Forhold for Arbejderen, hvorimod en saadan snarere maatte kunne ste ved Forandringer i adskillige Love og særlig Fattigloven derhen, at erholdt Fattigunderstøttelse ikke berøvede den vedkommende hans Stemmeret. Mange Stemmer vilde derved blive frigivne, og Virkningen deraf vilde ikke lade vente længe paa sig; det vilde snart vise sig, at Kjøbenhavn indeholdt ikke saa lidt Venstre.
Det er i øvrigt mærkværdig, hvor lidt Love og Lovforslag, som umiddelbar angaa den ubemidlede Del af Befolkningen, og som have stor Indflydelse paa dens hele Livsstilling, er Gjenstand for offenlig Opmærksomhed. Rigsdagspartierne øde Tid og Kræfter i Strid om det rigtige eller urigtige i at bevilge nogle Tusinde Kroner for Finansloven til "Dit" og "Dat", og hertil slutte de private Meninger sig med et lige saa ørkesløst Ordgyderi. Det vilde gavne Folket - især den fattige Del deraf mere, om Tiden og Kræfter bleve anvendte for at skaffe Love, som kunde hjælpe de ubemidlede til en større Uafhængighed. Derved vilde Strid om Kanoner o. a. m. opløse sig af sig selv. Den store Mængde, som nu er henvist til at være uvirksomme eller for en stor Del lydige Redskaber, vilde da kunne kaste sit Lod i den Vægtskaal, den selv ønskede, og mangen et af storpolitisk Snuhed fremkommet Spørgsmaal vilde derved paa Valgdagen efter Menigmands Grundsætninger saa en lige saa hurtig som praktisk Løsning.
(Morgenbladet (København) 3. september 1879).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar