Hr. Redaktør! Jeg tillod mig for længere Tid siden at fremkomme med en Anke i "Morgenbladet" over det formentlig ulovlige Værtshusholderi, der blev dreven af Portneren paa Kr. VII.s Palæ paa Amalienborg, og det hjalp den første Tid, men kun for at blive en Overgang til det værre. Jeg besluttede mig da til al være en opmærksom Iagttager, for at se, hvor vidt dette Uvæsen blev drevet, og jeg maa tilstaa, at Resultatet oversteg mine dristigste Forventninger; det maa ikke være nogen daarlig Forretning, thi jeg tør med Sikkerhed paastaa, at nævnte Portner hver Dag i Sommer har forhandlet gjennemsnitlig 3 a 4 Ankers bajersk Øl foruden andre Ølsorter, Cigarer, og et meget betydeligt Kvantum Brændevin. Men der skal jo ogsaa meget til, naar han som i Sommer, da Palæet undergaar en Hovedreparation, har forsynet næsten samtlige Arbejdere derved med vaade Varer, foruden Leverancer til de øvrige Palæers Beboere. Det var derfor med god Ret, at Værtshusholderne følte sig krænkede derover, thi skal der være Værtshus paa Amalienborg, er vedkommende Ihændehaver af det, som alle andre, pligtig at løse Borgerskab og svare sine Asgifter.
Jeg kunde forstaa, at en slig Forretning kunde været ført, naar der ingen Slotsforvalter var paa Palæet, men en saadan er der, og han passerer mange Gange daglig Porten og har hver Gang Syn for Sagen, uden nogensinde at hæve et Ord derimod. Dette er, hvad jeg ønsker at bringe frem, da de højere Myndigheder synes at ville dysse Sagen hen, nu da det er gaaet op for dem, at det er galt fat derude. Portneren har vel nok faaet en Advarsel for sit Forhold og Slotsforvalteren et Tilhold fra vedkommende Ministerium om at søge nævnte Værtshus hævet, men jeg tillader mig at udtale, at det vilde have mere retfærdigt og efter min Anskuelse det eneste Middel imod fremtidig Gjentagelse, om Portneren var bleven idømt en klækkelig Mulkt for ulovligt Værtshushold og Brændevinshandel og Slotsforvalteren en lignende for den Maade, hvorpaa han har overset det.
Deres ærb. S+n.
(Morgenbladet (København) 18. september 1879)
Moltkes Palæ (Christian den 7.s Palæ) og Levetzaus Palæ (Christian den 8.’s Palæ) husede i sidste halvdel af 1800-tallet Udenrigsministeriet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar