Det nye Lokale aabnedes i Gaar med en Højtidelighed i Overværelse af en Del indbudte Herrer og Damer samt Skolens Lærere, Lærerinder og Elever. Efter at Eleverne havde sunget første Afdeling af en omdelt Sang af Fru Anna Winkel-Horn, holdt Skolens Stifter og Bestyrer, Arkitekt V. Klein, en Tale, hvori han gjorde Rede for en saadan Skoles Methode og Ejendommeligheder. Man maatte erindre, at Skolen var en Skole for Kunstflid, en Skole for Kunst og en Skole for Kvinder, men paa ingen Maade en Haandværksskole. Grænsen mellem Kunst og Haandværk var iøvrigt meget vanskelig at drage. Den dygtige Haandværker, som af egen Drift forbedrede og forskjønnede sit Arbejde istedenfor slavisk at følge det vedtagne, blev Kunstner. Det, der gjør Forskjellen er ikke "Hvad", men "Hvorledes" . Det, det gjaldt om, var at udvikle Sansen for Skjønhed og Sansen for Omhu i Arbejdets Udførelse. Desuden var der særlige Hensyn at tage, fordi det var en Skole for Kvinder. Man havde her, som paa de fleste andre Omraader i Livet gjort den Erfaring, at Kvinderne havde mest Sans for Enkelthederne, Mændene for Helheden. Det vilde være falsk at tvinge Kvinderne ind paa Mændenes Synsmaader; hvad man burde var at udvikle Kvindens Ejendommeligheder og igjennem en forstandig ledet Fordybelse i Enkelthederne bringe hende til at faa Syn for Helheden. Endelig fremhævede han hvilken Betydning en saadan Opdragelse i al Almindelighed havde for en Kvinde, selv om hun paa Grund af Ægteskab ikke i praktisk Henseende kom til at udøve den lærte Kunst. Kvindens store Taalmodighed og Udholdenhed giver hende et Fortrin for Manden, som bevirker, at der i Kunstindustrien vil findes Opgaver, som Manden har maattet lade ligge, og som det vil blive Kvindens Sag at løse. Til Slutning bragte han sin Tak for al mødt Sympathi og Hjælp fra Regering og Rigsdag, Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse, forskjellige Legatbestyrelser og endelig de Elever, der frivilligt havde dekoreret Skolens Modtagelsesværelse. Desværre kunde dette ikke endnu tages i Øjesyn.
Dernæst afsang Eleverne "en Hilsen til Arkitekt Klein og Frue fra Tegneskolens Elever", hvorefter Fru Klein tog Ordet og føjede sin Tak til sin Mands, til Elever og Lærere, til forskjellige, der havde hjulpet hende med Raad og Daad, til Forældrene, som havde vist Skolen Tillid, og endelig særligt til de Elever, der havde foræret den ovenomtalte Dekoration Hun vilde ønske, at den glade, festlige Stemning, der havde hersket, medens dette Arbejde stod paa, maatte overbringes til de nye Lokaler. Evner manglede det ingenlunde paa; hvad der maatte bekæmpes, var Fordomme og falske Forhaabninger. - Til Slutning blev anden Afdeling af Fru Winkel-Horns Sang afsunget.
.
Arkitekt Vilhelm Klein (1835-1913): København, Vestre Boulevard 10, 1881 - Tegneskolen for Kvinder. Blomstermaling. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.
Skolens Arbejdslokaler ere paa tredje Sal og paa Kvisten, Resten af Ejendommen er til Udlejning. Paa tredie Sal findes el smukt ovalt Bibliotheksværelse, der tillige indeholder en fortræffelig lille Samling af moderne Kunstindustri, deriblandt enkelte meget kostbare Gjenstande. Ved Siden heraf er to lyse, rummelige Malerateliers. Hele Kvisten indtages af et eneste sammenhængende kolossalt Rum, der bruges til Tegnestue. Belysningen er prægtig, klar og mild, langs Vinduerne staa Tegnebordene saaledes, at alle Elever faa Lyset fra venstre Side, langs den modsatte Væg er anbragt en Række Skabe, indeholdende en righoldig Samling af Fortegninger af enhver Natur. Fra Bestyrerindens Katheder kan hele Lokalet overses. Bygningen, som er opført efter Tegning af Arkitekt Klein, har en smuk, anselig Facade med gode, store Forhold, ret fyldigt orneret med pudsede Led, Ornamenter og Emblemer.
(Morgenbladet (København) 15. september 1881).
Arkitekt Vilhelm Klein (1835-1913): København, Vestre Boulevard 10, 1881 - Tegneskolen for Kvinder. Tegning og maling efter levende model. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar