Det kongelige Teaters chef Edvard Fallesen ansatte Oda Petersen til teatret. Hun optrådte første gang 8. september 1881 som Anna i Syvsoverdag. Hun spillede derefter hertuginden i Den Fremmede og præfektfruen i Hvor man keder sig.
Det kongelige Theater. Igaar Aftes opførtes efter en Række Aars Hvile Heibergs romantiske treacts Komedie "Syvsoverdag", der første Gang blev given den 1ste Juli 1840 i Anledning af Kong Christian den Ottendes og Dronning Caroline Amalies Kroning paa Frederiksborg Slot. Stykkets Virkning beroer paa den crasse Modsætning, hvori Datidens Philisteri er stillet til et middelalderlig-romantisk Element, som kulminerer i Gurre Stols Gjenopstandelse og i den smukke Benyttelse af Sagnet om Tovelilles Tryllering. Hvad Behandlingen angaaer, har Heiberg lagt sin poetiske Behændighed for Dagen i den Maade, hvorpaa Drøm og Virkelighed her, navnlig gjennem Annas og Balthasars Personer, ere sammensmeltede til et næsten uløseligt Hele. De Partier, hvori Phantasus directe optræder som Digterens Organ overfor Tilskueren, staae derimod nu, efter mere end fyrretyve Aars Forløb, som lidt forældede; men de høre Tiden og Retningen til og have i alt Fald literairhistorisk Interesse.
Det, der havde bevirket, at Huset tidlig var udsolgt til dobbelte og forhøiede Priser, var dog ikke saa meget den Heibergske Romantik, som de Forventninger, hvormed Fru Oda Petersens Debut paa det kongelige Theater blev imødeseet. Dct er ikke let at forstaae, hvorfor der til denne Debut var valgt en Rolle, der saaledes som Annas synes at ligge aldeles udenfor det Fag, hvori denne i flere Retninger umiskjendelig dygtige Skuespillerinde hidtil er optraadt. Det kunde vel ogsaa et Par Steder spores, at Fru Oda Petersen tog lidt fremmed paa Rollen; men som Hele betragtet gjorde hun dog meget god Fyldest, og i enkelte Partier var hendes Spil endog fortrinligt. Det var et tilfældigt Held, at Anna har en ret taknemmelig Indtrædelse, da hun efter at have været savnet ved Maaltidet kommer ind fra Haven med en Bouket i Haanden. Publicum modtog her Debutantinden med levende Applaus, og noget efter tilkastedes der hende et Par Bouketter. I de første Scener med Balthasar laa der som et let Tryk over hendes Fremtræden, men da hun i Monologen i sjette Scene reciterer det smukke Digt "Konning Volmer drager afsked paa Jagt", var der en Følelse og Inderlighed i hendes Spil, som saa at sige gjorde Digtet levende og præsent, og som med fuld Føie tog varmt Bifald og yderligere lønnedes ved Tilkastning af et Par Bouketter. Som bekjendt har Heiberg havt den Dristigtighed at gjentage det fem Stropher lange Digt i anden Aet, dog med den Forskjel, at det her bliver sunget for Kongen. Der er ved denne Gjentagelse en vis Fare tilstede for at trætte, og det saa meget mere som Digtet er smukt nok til, at Hovedindholdet allerede har fæstet sig i Hukommelsen, naar man har hørt det i første Act. Men Fru Oda Petersen kom heldig ud over Vanskeligheden. Ved Sangforedraget og ved at henvende Digtet til Kongen selv, blev dette saa at sige nyt, saa at Publicum fulgte det med stor Opmærksomhed og modtog Sangen med Bifald. I det Hele var Debutantindens Optræden i Drømmen præget af en Tænksomhed og Beherskelse af Spillet, som varslede godt for hendes Brugbarhed ogsaa udenfor det moderne franske Lystspil. I hendes Mimik, hvori Øiet spiller en saa fremtrædende Rolle, og i hendes Organ, som i dæmpede og følelsesfulde Repliker har noget af den solurene Intonation, hvori Sarah Bernhardt har sin Styrke, ligger der aabenbart Betingelser for en Fremtid som dramatisk Kunstnerinde, og ligesom Publicum igaar Aftes ikke lod det mangle paa opmuntrende Beviser paa sin Yndest, saaledes troe vi at kunne lykønske Theatret til dets nye Acqvisition, idet vi ikke tvivle om, at Fru Oda Petersens Talent ved at uddannes i en god Skole maa kunne hævde sig en smuk Plads paa vor nationale Scene. Af de øvrige Roller spilledes Phantasus af Frk. Berthelsen, Grosserer Max og Kone af Hr. Rosenkilde og Fru Phister, Balthasar af Hr. O. Poulsen, Constance af Fru Nyrop og Procurator Steiner af Hr. Jerndorff. I Drømmen optraadte Hr. E. Poulsen som Kong Valdemar Atterdag, Fru Eckardt gav en smuk Fremstilling af Dronning Helvig, og Hr. Zangenberg spillede meget klædelig og net som Thorstein, Kongens Skjald. I det Hele var Udførelsen fra de fleste Rollehavendes Side meget tilfredsstillende, og Stykket modtoges af det udsolgte Huus med Bifald.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 9. september 1881. 2. udgave).
--- Mod Fru Oda Petersen er der begaaet endnu større Uret ved at lade hende debutere i en Rolle som Annas. Fru Petersen er en saa udviklet Skuespillerinde med et saa klart Talent for den moderne Samfundskomedie, at Enhver paa Forhaand maatte sige sig selv, at hun specielt var udset til at spille Roller i denne paa det kgl. Theater. Annas Personlighed skal gjøre et romantisk betagende Indtryk blot ved at vise sig; disse helt uskyldige, helt lyriske unge Piger, uden bestemt Individualitet, som Heiberg jo ogsaa bruger i sine Vaudeviller, maa være fremmede for en saa bestemt udpræget Karakterskuespillerinde som Fru Petersen. At hun helt igjennem viser Smag og Intelligens, er uomtvisteligt; det berømte Digt om Kong Volmers Tungsind frem siger hun med Virkning, kun faar Stemmen i de sidste Strofer en klynkende Bilyd, der er ved at slaa over i det Maniererede. ---
(Morgenbladet (København) 10. september 1881. Uddrag af en længere anmeldelse).
I tillægsbevillingsloven stod der i anmærkningerne:
Under den Mangel paa tilstrækkelige Kræfter, hvorunder det kgl. Theater lider, maatte det ansees for ligefrem at være en Forpligtelse for Theatret, da to saa dygtige Kunstnere som Fru Oda Petersen og Hr. Zangenberg tilbød deres Tjeneste, at engagere dem. Disse Engagementer afsluttedes fra 1ste Juli 1881, saaledes at der tilstodes Fru Oda Petersen en aarlig Lønning af 3000 Kr. og Feu ad 1ste Klasse samt Hr. Zangenberg 2800 Kr. i aarlig Lønnng og Feu af 2den Klasse.
(Dagens Nyheder 27. januar 1882).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar