Opdaget Barnemorderske. (Efterskrift til Politivennen)

Efter at der i Bladene havde staaet en Meddelelse om, at der i et Vandhul i Nærheden af Nordre Fasanvej var fundet Liget af et ca. et halvt Aar gammelt Barn, indfandt der sig i Torsdags en Væver fra Ringsbjerg ved Tureby Station, som, efter at have taget de Klædningsstykker i Øjesyn, som Liget var iført, med Bestemthed genkendte disse at være dem, som et Barn, han havde havt i Pleje fra den 20. Juni til den 1. ds., havde været iført, da Moderen, en 19 Aar gammel, svensk Pige, afhentede Barnet. Pigen havde tjent hos en Bonde i Nærheden og havde fortalt, at hun vilde rejse hjem med Barnet til sine en Forældre i Sverig, og at hun havde [haabet] at en Fæstemand paa Halmtorvet, der havde bortfæstet hende til den Tjeneste, hun nu forlod, vilde hjælpe hende med de fornødne Rejsepenge. Pigen havde af sin Løn betalt ham de akkorderede Plejepenge. Om Faderen, en svensk Karl, havde Pigen fortalt, da hun en Dag kom hjem fra Helsingør, at han var kommen af Dage ved ulykkelig Hændelse. Efterat Politiet derefter havde faaet oplyst, at Pigen var bleven bortfæstet til Forvalteren paa Schelenborg i Fyen, afrejste samme Dags Aften to Politibetjente til Fyn og traf igaar Pigen i den opgivne Tjeneste. I Førstningen nægtede hun Alt, men da hun var iført ganske samme Slags Tøj som det fundne Barn, og dette blev foreholdt hende, afgav hun Tilstaaelse om at være Moder til Barnet og at have kastet Barnet i det ommeldte Vandhul. Hun havde stadig, navnlig efter at hun havde faaet at vide, at Barnets Fader var bleven slaaet ihjel af en Hest, havt til Hensigt at aflive Barnet, men havde ikke før nu kunnet finde Lejlighed dertil. Efter at hun den 1. ds. rar kommen til Frederiksberg Station, opsøgte hun strax et Sted, hvor hun kunde drukne Barnet, og gik i den Anledning over Sporet ved Stationen samt over nogle Marker, indtil hun kom til "en lille Sø", i hvilken hun kastede Barnet ud af al Magt, hvorefter hun strax forlod Stedet uden senere at vende sig om for at se, hvad der var blevet af Barnet. Hun er ikke af Nogen bleven tilskyndet til sin Gerning, men Motivet var, at hun ikke kunde forsørge Barnet og endnu mindre faa Tjeneste, naar hun førte det med sig.

(Social-Demokraten 22. november 1885).