Atter i Gaar henvendte en Mængde arbejdsløst Arbejdere sig ved det nu paabegyndte Voldsløjfningsarbejde i Haab om derved at faa nogen Beskæftigelse, men de blev naadig afviste med den Besked, at kun Medlemmer af "Arbejdernes Værn" kunde vente at komme i Betragtning - Endog de ved Arbejdspladsen posterede politibetjente havde Ordre til at afvise Enhver, der ikke havde Passerseddel fra Skruebrækkerforeningen, hvoraf det temmelig tydeligt fremgaar, at Kommunalbestyrelsen maa vide, at man benytter Arbejdsløsheden til at tvinge saa mange Arbejdere som muligt over i Estruppernes Lejr.
Som Følge af denne, farlig for en Kommunalbestyrelse noble Fremgangsmaade, har en Del Arbejdere søgt Optagelse i "Værnet". De har gennemgaaende gjort det med Afsky og Væmmelse for det Pres, der ven lagt paa dem, men tvunget dem,- i Haab om at faa Arbejde har de bøjet sig for den hensynsløse Brug, der bliver gjort af deres Nød. Snart vil det naturligvis vise sig, at de intet Arbejde faar alligevel.
Og det er ikke nok med, at de presses til at indmelde sig i "Værnet", de maa tillige underskrive paa Højreadressen imod Folkethingets Bevilling til de Arbejdsløse. Saa snart de Arbejdssøgende kommer op paa "Værnet"s Kontor, og er blevne noterede som "Indmeldte", bliver der sagt til dem: Og saa er der her en Adresse, vil De underskrive paa den. Nogen Forklaring af Adressens Indhold følger ikke med. Enkelte faar vel at vide, at det er en Adresse "om Arbejde", men Forelæggelsen og Opfordringen til at underskrive, sker paa en saadan Maade, at de Arbejdssøgende faar det Indtryk, at en Underskrift paa Adressen er en Betingelse for at kunne faa Arbejde. Betegnende i saa Henseende er det, at man jævnlig hører den Bemærkning blandt de paa Kontoret tilstedeværende Arbejdere: "Vi maa underskrive Adressen"
Dette hensynsløse Misbrug af det kommunale Arbejde er imidlertid ikke forbi dermed, at Arbejderne presses ind en Højreforening og at man faar deres Underskrift paa en Højreadresse. Man benytter tillige Lejligheden til at sjofle Arbejderpartiet. Foruden Skruebrækkerforeningens Love leveres der tillige de Arbejdssøgende en Pjece, paa hvilken en eller anden Højreskribler har malet Navnet: Jens Nielsen, Arbejder, og som indeholder en Række grove Usandheder og gemene Angreb paa det socialdemokratiske Arbejderparti og dets Tillidsmænd. Et saadant Brug skammer Kommunalbestyrelsen sig ikke ved at gøre af det Arbejde, den lader udføre for de af Borgernes Penge, der er den betroet til Forvaltning.
Der er endnu en Side af Sagen, der fortjener at fremhæves. Lige som den saakaldte "Arbejder"forening af 1860 har ogsaa "Arbejdernes Værn" en Udsmiderkomite paa 10 Medlemmer, og denne Komite har det saaledes i sin Magt at bestemme, hvem der nærmest skal have Arbejde, og hvem der for sine politiske Anskuelsers Skyld skal sulte.
Det hedder saaledes i "Værnet"s Love, § 4:
"Indsigelse mod et medlems Optagelse kan ske inden 8 Dage efter Indmeldelsen og maa fremsættes af mindst 10 Medlemmer i en med Navne undertegnet Skrivelse til Formanden, indeholdende Indsigelsesgrunden. Medlemmer af socialdemokratiske Fagforeninger kunne ikke blive Medlemmer af Foreningen."
Hensigten hermed i Forbindelse med den Benyttelse, der nu bliver gjort af Foreningen, er tydelig nok. Det mislykkedes i Sommer at sprænge Arbejderpartiets Organisation ved Hjælp af Lock-out'en, og saalænge "Arbejdernes Værn" kun bestod af Skruebrækkere og fanatiske Højrefabrikanter kunde den heller ikke hjælpe videre til i saa Henseende. Nu derimod tror man at kunne benytte Lejligheden til at fuldføre det Værk, der glippede i Sommer. Man har nu faaet Nøden og Arbejdsløsheden til Allieret, og nu skal de frie og selvstændige Arbejdere have at vide, at hvis de ikke opgiver deres Organisation da er de udelukkede fra at kunne fortjene det nødvendige til Livets Ophold.
Og til et saadant Foretagende langer Københavns Kommunalbestyrelse sin Haand.
(Social-Demokraten 16. januar 1886).
Bestyrelsen for Socialdemokratisk Forbund indsendt en klage over dette til Magistraten. Den stod i Social-Demokraten 28. januar 1886.
Sløifningsarbeiderne ved Vestervold. I Borgerrepræsentationens Møde iaftes forelaa et Andragende fra Bestyrelsen for Socialdemokratisk Forbund med Besværing over den Maade, hvorpaa Arbeidere bleve antagne til Sløfningarbejderne ved Vestervold. Andragendet gik ud paa at føre Klage over, at kun de Arbeidere, der kunde bevise, at de vare Medlemmer af "Arbeidernes Værn", fik Adgang til Arbejdspladsen for at søge Beskjæftigelse der. Der øvedes derved paa den arbejdende Klasse et Tryk af politisk Natur, der var saa meget mere forkasteligt under den for Tiden herskende Arbejdsløshed. Endvidere anførtes i Andragendet, at "Arbeidernes Værn" stod i Høirepolitikens Tjeneste og benyttedes til at øve et Tryk paa Arbejderne, men dertil burde Kommunens offenlige Arbeide ikke yde sin Medvirkning. Magistraten havde i den Anledning i en Skrivelse af 3die ds. udtalt, at Magistraten ikke ansaa sig for berettiget til at skride ind paa dette Omraade, idet Arbeidet en Gang var bortliciteret og ikke af de i Andragendet nævnte Grunde kunde fratages Entrepreneuren, naar denne iøvrigt opfyldte sine Forpligtelser. - Ette ønskede at udtale, at Sagen var blevet bragt frem paa en i høi Grad tendentieus Maade. Taleren var nøie inde i Forholdene og kunde oplyse, at det kun havde været Entrepreneuren om at gjere, at Arbejdet kunde foregaa paa den fredeligste og roligst mulige Maade. Af denne Aarsag havde han ikke ønsket at antage Arbeidere af Socialdemokratisk Forbund, men han havde ikke i mindste Maade havt politiske Bevæggrunde dertil, ligesaalidt som Foreningen "Arbeidernes Værn" havde noget politisk Formaal eller virkede i politiske Øiemed. Hvad Entrepreneuren altsaa havde villet, var blot at faa Arbeidere, der ikke tilhørte Fagforeningerne. Iøvrigt maatte det staa ham frit for at vælge de Arbeidere, som han fandt bedst skikkede, forudsat de opfyldte den i Kontrakten fastsatte Betingelse at være hjemmehørende her i Landet. Taleren foreslog derfor Sagen afvist i Henhold til Magistratens allerede afgivne Erklæring. - Efter nogle Bemærkninger af Borgermester Øllgaard vedtoges dette.
(Dagens Nyheder 9. februar 1886)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar