23 november 2023

Granatsprængningen paa Amager. (Efterskrift til Politivennen)

Af de nærmere Oplysninger, vi har kunnet indhente om Ulykken paa Amagerfælled i Onsdags, skal vi meddele følgende:

Et Arbejdskommando af 1ste Artilleriafdeling under Anførsel af Sergent Bøssling var udsendt for at sløjfe en Jordvold, der har været benyttet ved Øvelserne i Sommer. Under Arbejdet fandt man et større Projektil, som viste sig at være udskudt fra Faste Batteri af Fæstningsartilleriet og afveg i flere Retninger fra de Skarp. Feltartilleriet benytter. Projektilet - en Granat - har ikke truffet Maalet, hvorved den strax vilde være sprængt, men har slaaet ned i den bløde Muldjord uden at explodere.

Man trak den ud af sit Leje og afskruede Dækslet, der lukker for Sprængsatsen; Sergenten hældte lidt af Krudtet ud og antændte dette. Da det var afbrændt, forlod han den med Paabud om, at ingen maatte røre den. I dette Tilfælde har vistnok Sergenten begaaet en Fejl, idet han burde have sørget for, at Projektilet strax var blevet gjort uskadeligt eller paa anden Maade faaet det af Vejen.

Hans Befaling om, at ingen maatte røre det, er imidlertid ikke blevet overholdt, og snart hørte man den stærke Explosion, der, som i Gaar meddelt, havde saa sørgelige Følger.

Hvad der har frembragt Explosionen, er man endnu ikke ganske paa det rene med. Der blev i Gaar afholdt Forhør over den Del af Mandskabet, som ikke var bleven kvæstet ved Ulykken. og heraf synes det at fremgaa, at tre af de tilskadekomne atter havde givet sig i Lag med Granaten. og man vil have set dem antænde Tændstikker, som det menes, en af dem har stukket ned i Granaten, hvis Indhold derved exploderede.

Fra anden Side mentes, at det var Ild-Rester af det Krudt, Sergenten stak Ild i, som var heldt i Granaten, men dette er jo temmelig usandsynligt, da Krudt som bekjendt ikke efterlade Gløder. Imidlertid var man enig om, at der var benyttet Ild af en eller anden Beskaffenhed ved Sprængningen. Nogen reel Oplysning om Aarsagen til Katastrofen vil man vel næppe kunne faa, før de saarede er saa vidt helbredede, at de kan tages i Forhør.

Sprængningens Resultat var frygteligt. 5 Mand var ramte af Granatstumperne. Saa hurtigt det lod sig gjøre, gik der Bud efter den nærmestboende Læge og en Del Drosker. Lægen kom hurtig til Stede og ydede de saarede den første Hjælp ved Forbinding, hvorefter de hurtigst blev kjørte til Garnisons Sygehus

Efter disse foreløbige Oplysninger synes det altsaa, at Ulykken ene og alene er sket ved Kaadhed eller en utilgivelig Uagtsomhed fra Mandskabets Side.

* * *

Den af de 5 saarede, der er bleven haardest ramt, er skrækkelig medtaget. Paa det ene Ben er baade Skinneben og Lægben totalt knuste. Musklerne er fuldstændig bortrevne, saa Lægerne anser det for næsten umuligt, at Benet kan blive helt igjen. Man har dog opsat at amputere det for at give Patienten alle Chancer. Paa det andet Ben er hele Læggen bortreven, men har er dog intet Brud. Dette Ben vil man ikke blive nødt til at amputere, men det bliver næppe mere til at støtte paa, idet f. Ex. Akillessenen er helt sønderreven. Det ser ud, som om Læggen var tagen bort i én Mundfuld af et eller andet Rovdyr.

Den anden af de haardt saarede har faaet et stort Stykke af det ene Laars Bagside bortrevet, hvilket sikkert ogsaa vil svække Benets Styrke meget i Fremtiden. Desuden er han bleven stemt solbrændt i Ansigtet, men Øinene har næppe lidt noget.

De øvrige tre er mindre slemt medtagne, det er nærmest Hænder og Ben, det er gaaet ud over.

Heldigvis svæver ingen af de saarede i Livsfare, hvis ikke uforudsete Omstændigheder støder til.

(Morgenbladet (København) 23. september 1887).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar