Myndighederne og Pressen. (Efterskrift til Politivennen)

Kort forinden de kongelige Herskaber sejlede ud til "Osborne" for at spise Frokost, fandt der et lille Optrin Sted paa Toldboden, i hvilket et Par Repræsentanter for Autoriteten spillede en mindre heldig Rolle.

Lige ved Toldbodtrappen paa den derværende Repos havde ved dette Tidspunkt Referenterne for "Morgenbladet", "Avisen" og "Dagens Nyheder" taget Stade, for paa saa nært Hold som muligt at kunne iagttage Ombordstigningen. Alle de tre Herrer vare forsynede med Kort udstedte af Politiet, som efter deres Bestemmelse give Adgang overalt, hvor der er afspærret ved Politi. Referenterne vare mødte i god Tid for at komme i første Række. Efterhaanden kom der flere til, navnlig Damer, saa at der paa det Tidspunkt, da Katastrofen indtraadte, var saa temmelig tætpakket. Hidtil havde der hersket en upaaklagelig Ro og forventningsfuld Tavshed over de her Opstillede, indtil en uniformeret Herre, der senere viste sig at være Havnekaptain Lüders, ved sin hensynsløse Optræden bragte Uro i Leiren.

Banende sig Vei som Fører for nogle Damer henvendte han i en uhøftig Tone følgende Ord til Arierenerne: "Vil De gaa til Side, her er nogle Damer, der skal til". "Dagens Nyheder"s Referent, der stod nærmest ved Havnekaptainen, underrettede ham hastigt om, at de Herrer, der stode her, vare Referenter og derfor ikke godt kunde opgive deres Pladser. Denne Oplysning syntes imidlertid at have en uheldig Virkning paa Havnekaptajnen. Med et vredt Øiekast afbrød han Referenterne med et: "Hvor er her en Betjent?" Da han efter nogen Søgen havde truffet en Betjent og søgte at gjøre denne begribeligt, hvad Sagen drejede sig om, fik han, efter hvad der paa Afstand kunde iagttages, det Svar af Betjenten, som opfattede Situationen rigtigt, at d'Hrr. vare Referenter og derfor, som rimeligt var, stode i første Række. Hermed var dog Hr. Lüders ingenlunde tilfredsstillet cg henvendte sig derfor i en synlig opbragt Sindstilstand til flere høiere Politiofficerer. Først da han henvendte sig til Politiinspektør Th. Petersen, fik han imidlertid den Hjælp, som han ledte efter. Hr. Th. Petersen blev lige saa ivrig som Havnekaptainen og entrede udvendig langs med Rækværket hen til det Sted, hvor Referenterne uforfærdede holdt Stillingen. Med Stentorrøst raabte han derefter: "Naa! det er altsaa Dem, der ikke vil gaa til Side! og da de Tiltalte med stor Ro bejaede Spørgsmaalet, henvendte han med et iskoldt Politiblik følgende kategoriske Udbrud til "Morgenbladet"s Referent, der stod med en slukket Cigarstump i Munden: "De skal ta'e den Cigar af Munden!". Da denne tørt bemærkede, at Cigaren var gaaet ud, fandt Hr. Th. Petersen, at Inkvisitionen passende kunde være sluttet og forlod med en brøsig Mine den udsatte Post.

De Omstaaende, hvoraf den største Part var Damer, begyndte nu at fatte Situationen, og de rundt om faldende Bemærkninger vare alle i Referenternes Faveur og langt fra smigrende for de to som Damernes Riddere optrædende Herrer.

Den lille Scene skulde dog faa et Slutningstableau. Da Keiser- og Kongefamilien vare seilede med de kongelige Chalupper og Følget skulde gaa Baadene, afgav Referenterne deres Pladser til nogle bagved staaende Damer for at begive sig til deres respektive Redaktioner. Efter at være gaaede et Par Skridt, standsedes de dog atter af Havnekaptainen i egen høie Person, der nu ledsagedes af Politiassistent Schram, som i en brusque Tone henvendte følgende Spørgsmaal til "Dagens Nyheders" Referent: "Hvem er De". Først efter at have havt de tre Referenters Politikort i Hænde trak han sig tilbage sammen med sammen med Havekaptainen, der, som det syntes efter nogle halvt uforstaalige Bemærkninger at dømme, nu begynde at sIaa ind i en anden Tone.

Det er den gamle Historie med den Mangel paa Forstaaelse af Pressens Stilling og Opgave ved rigrende rettigheder, som karakteriserer de fleste af vore Myndigheder, og som giver sig Udslag i den bornerte Betragtning, at Bladenes Referenter ved slige leiligheder ere tilstede for deres private Fornøielses Skyld og ikke for at bringe en Beretning til de Tusinder af Mennesker, som ikke kunne være tilstede, og som have akkurat den samme Ret til at høre om disse Skuespil, som den mindre Kreds af Tilstedeværende, der tilfældigvis ikke have andet at bestille. Selvfølgelig bør Pressens Repræsentanter ved slige Leiligheder vise Takt og Konduite, men Forudsætningen for at stille denne Fordring til dem og vente den efterfulgt er da ogsaa, at de behandles med Høflighed af Myndigheder, som have eller give sin Mine af at have noget at sige paa det paagjældende Sted. Dette er ikke sket ved den her omtalte Leilighed, og særlig kunde der være nogen Anledning til at raade Hr. Politiinspektør Th. Petersen til at aflægge lidt af det burschikose Væsen, som - ganske bortset fra, hvad man mener om dets Smagfuldhed i Almindelighed - ikke synes at ligge rigtig naturligt for en Politimand comme il faut. Have de her omtalte Referenter enten ved deres Adfærd før eller under Sammenstødet givet Anledning til Klage, saa lad os faa det konstateret. I modsat Tilfælde er det Repræsentanterne for Myndighederne, der ere gaaede utilbørlig til Værks, og i saa Tilfælde maa de finde dem i, at det siges dem rent ud.

Red

(Dagens Nyheder 18. september 1887).

Havnekaptajn og ingeniør Ferdinand Vilhelm Weghorst Lüders (1827-1895).