I Gaar Morges ganske tidlig har man i en Latrinkule ved en Mark i den lille Landsby Vassingerød mellem Birkerød og Lillerød Station i Nordsjælland fundet Liget af et nyfødt Barn.
Fra en tæt ved liggende Bondegaard var Tjenestekarlene just t Færd med Gødningsarbejdet paa Marken. Et Par Mand, som var beskæftiget ved Latrinkulen, opdagede da pludselig i Latrinen noget, som ved det første Øjekast syntes at være en død Hund, men som ved nærmere Eftersyn viste sig at være Liget af et spædt Barn.
Der blev straks stor Bestyrtelse i hele Nabolaget ved Efterretningen om Fundet af det lille Lig, der tydeligt nok havde ligget længe i Kulen.
Da der netop i Gaar Formiddags skulde hentes ny Gødning her fra Pyen, bestaltede man at tage Liget med herind. Omhyggeligt vasket blev det lagt i en Tønde, og Kl. ca. 7 ankom man til Nørrebro. Paa Fælledvejens Politistation anmeldte man Sagen, hvorefter Liget blev overgivet til St. Johannes Stiftelse. Der vil man ved Obduktion, saa vidt det er muligt, undersøge, om Barnet har været dødfødt eller om der foreligger et Barnemord.
Fra Nørrebros Politi blev der straks iværksat Undersøgelser efter at man havde sat sig i Forbindelse med de stedlige Politiautoriteter.
(Social-Demokraten 1. august 1889).
I Forgaars Eftermiddags er der fundet to Barnelig! det ene paa Blomsterplænen ved Thorvaldsens Museum og det andet i en Grøft ved Øster Alle.
En ældre Kone, hvis Beskæftigelse er at bortfjærne Papir o lign. fra Plænerne ved Slotsruinen og Museeet, fandt Kl. ca. 5 en lille Sæk liggende skjult ved Buskene. Da Konen aabnede Sækken og saa, at den indeholdt et Barnelig, blev hun saa forskrækket, at hun løb sin Vej, og først paa Hjørnet af Halmtorvet og Frederiksberggade saltede hm. hun sig, saa hun kunde meddele en der patrouillerende Politibetjent, hvad hun havde opdaget.
Betjenten fulgte straks med Konen til det opgivne Sted, tog Sækken med det lille Lig og bragte det til Nørregades Politistation.
Liget er af et nyfødt, fuldbaaret Drengebarn og det skønnes ikke at have ligget ret længe i sit Skjulested. Det var en Del blodigt og bar paa Munden Mærker af at være kvalt.
Ca. 3 Timer senere opdagede en Herre, som passerede Øster Alle, en stor Pakke liggende i Grøften ved Garnisons Kirkegaard. Han aabnede Pakken og saa til sin Forbavselse, at den indeholdt Liget af et nyfødt Barn, som var indsvøbt i et lille Skørt og et stribet Forklæde. Ogsaa dette Barn saa ud til at være kvalt straks efter Fødselen eller i hvert Fald, at det i levende Live har været henlagt paa det nævnte Sted og saa er død under Krampe.
Nogle forbipasserende Ingeniører tog sig af Liget og bragte det til Politistationen i Rosenvænget.
Politiet bragte begge Lig til St. Johannes Stiftelse. For at saa konstateret, om der her foreligger Barnemord eller almindelige Fødsler i Dølgsmaal, vil Ligene i Dag blive obducerede.
Imidlertid har Politiet sat sig i Bevægelse for at finde de respektive Mødre.
(Social-Demokraten 2. august 1889).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar