29 februar 2024

Pastor Krøyer i Taarnby. (Efterskrift til Politivennen)

En Præst og en Arvesag.

Men en af Folket sagde til ham: Mester Sig min Broder, at han skifter Arv med mig. Men han sagde til ham: Menneske! hvo haver sat mig ti! Dommer eller Deler imellem Eder? Og han sagde til dem: ser til og vogter Eder for Gerrighed; thi Ingens Liv bestaar i at have overflødigt Gods.

St. Lucæ Evang. 12- Kap. 13-15.

For nogle Aar siden døde der en nogenlunde velhavende Mand paa Amager, som ingen Livsarvinger havde. Hans Ejendele tilfaldt to forskellige Sidegrene af Familien med Halvparten til hver. For at Arvingernes Arveret knude godkendes, forlangte Øvrigheden imidlertid en Udskrift af Kirkebogen, som beviste, at de var i Slægt med Afdøde.

Den ene Arvings Sagfører skrev til Præsten i Taarnby, Krøyer, og bad ham give en Udskrift for denne ene Arvings Vedkommende. Dertil var Præsten ogsaa villig, men forlangte, til baade Arvingens og Overretsprokuratorens Forbavselse, 500 Kr. for det Stykke Arbejde. Nu pruttedes og akkorderedes der flittigt med Herrens Tjener og endelig gik han ind paa at slaa 30 Kr. af, mod at han fik oprettet et lovformeligt Dokument, der sikrede ham Gevinsten.

Vi gengiver dette stemplede Papir, som lyder saaledes :

"Undertegnede Tømrermester S. af Sundbyvester forpligter mig herved til at betale Hr. Pastor Krøyer af Taarnby 50 Kr. forsaavidt Hr. Krøyer leverer min Befuldmægtigede, Overretsprokurator B. af København, en Stamtavle, der ved Udskrift af Kirkebogen indeholder Bevis for, at jeg staar i et saadant Slægtskab til den i Slutningen af December i Sundbyvester afdøde Jordbruger R., at jeg er arveberettiget efter ham. Hr. B er bemyndiget til paa mine Vegne at udbetale Beløbet, naar han anser Stamtavlen for rigtig og tilstrækkelig legitimeret.

Endvidere forpligter jeg mig til at udbetale Hr. Pastor Krøyer en Kapital stor 400 Kroner, naar jeg er kommen i Besiddelse af Arven efter R. eller den væsenligste Del af samme."

Præsten fik sine 50 Kr. straks, og da Boet var sluttet gik de 400 Kr. samme Vej. Men de gik ikke alene. Den anden Sidelinies Arvinger skulde nemlig ogsaa have en Udskrift af den samme Slægtskabs-Historie, og af dem forlangte Præsten 600 Kr, som han ogsaa fik til sidste Hvid.

Pastor Krøyer i Taarnby har altsaa for at læse lidt i sin Kirkebog ialt opbaaret 1050 - Tusinde og Halvtreds - Kroner !

Vi har set begge de Udskrifter, han har præsteret. Den ene er skreven paa Halvdelen af et lille Ark Brevpapir og bestaar af 3 Linier, det var den til 450 Kroner, altsaa 150 Kr. for Linien. Den anden har et Par Linier mere, men derfor har den formodenlig ogsaa kostet 600 Kroner.

Slægtskabet er bevist gennem ialt 3 Slægtled, og det kunde nu ganske vist tænkes, at Kristi Efterfølger havde siddet og møjsommelig bladet sin Kirkebog igennem for et Hundrede Aar eller saa omtrent. Men saa haardt har han nu heller ikke slidt i det. Han er forud bleven vel forsynet med Navnene paa Fødested og Fødselsaar - ja Døbeattester for dem han skulde eftersøge, saa man kan nok forudsætte, at for en i Kirkebogen saa vel bevandret Mand har hele Historien været som Fod i Hose og gjort i en Snup. 

Om Arvingerne skal vi kun tilføje, at det var ubemidlede Folk. Præsten derimod sidder i et af Landets fedeste Præstekald og har trivedes vel dér i mange Aar.

(Social-Demokraten 23. december 1890).


Pastor Henrik Adolf Krøyer (14. marts 1823-1910) blev kandidat 1859 og derefter huslærer på Møn. Han var sognepræst i Ugilt og Taars i 11 Aar, dernæst ved Thils og Kasted Sogn (Aarhus). Han blev forflyttet til Taarnby i 1879 hvortil Kastrup Kirke blev bygget i 1884. 


Klage.

I Søndags begravedes fra Taarnby Kirkes Kapel Arbejdsmand John Andersen af Kastrup, ved hvilken Lejlighed Hr. Pastor Krøyer, Taarnby, talte. Pastoren talte til de talrigt forsamlede Arbejdere paa en Maade, som vakte Misfornøjelse. Han udtalte blandt andet, at den Afdøde var ham ganske ubekendt, trods det, at Andersen har boet i Taarnby Sogn en 15 a 20 Aar og til Stadighed været et godt Medlem ikke alene af sin Fagforening, men ogsaa af Folkekirken, hvilken sidste han ofte besøgte, særlig i de sidste Aar, lige til han følte sig for svag til at gaa i Kirke. Hvad kan have forledt den Taarnby Præst til at holde en saadan Tale? Han følte sig ikke en Gang beføjet til at henvende et eneste trøstende Ord til den Afdødes Familie og Hustru, som var dybt nedbøjet, og som sidder i smaa Kaar. De Tilstedeværende udtalte efter Begravelsen Indignation over det skete. T.

(Social-Demokraten 28. juli 1897).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar