Allerede efterat Sølvgadens Sporvejsselskab havde overstaaet sit første Driftsaar 1889, vare Aktionærerne paa det Rene med at det var en uheldig Endestation, Selskabet havde faaet inde i Byen, og der fremkom paa Generalforsamlingen ifjor Udtalelser om at forlægge Endestationen fra St. Annæ Plads til Kongens Nytorv.
Paa Generalforsamlingen igaar motiverede Formanden, Justitsraad Abrahams et Andragende til Magistraten, som enstemmig vedtoges, og som gik ud paa at faae Selskabets Koncession forandret saaledes, at Endestationen bliver paa Kongen Nytorv. Han udtalte, at Bestyrelsen fra første Færd havde havt sit Blik rettet paa denne Forandring, og den haabede, at Andragende ikke vilde støde paa Modstand fra Autoriteternes Side
En Aktionær Vilde det ikke være heldigere, om Sporvejslinien kom til at bøje af gjennem St. Kongensgade, istedetfor at man skulde kjøre ad Bredgade om ad Dronningens Tvergade. I hvert Fald burde Endestationen ikke være ved Bethelskibet.
Formanden: Det var meget tvivlsomt, om man fik Lov til at forøge den iforveien meget store Trafik gjennem St. Kongensgade. Det var ogsaa et Spørgsmaal or man fik Lov til at lade være med at køre gjennem Dronningens Tvergade og Søgade, Og skulde denne Linje drives som særskilt Side'inie, vilde den sikkert sluge en betydelig Kapital. Naturligvis vilde det ikke være saa heldigt, om Endestationen blev ved Bethelskibet, men hellere der, end paa St. Annæ Plads!
Af de øvrige Udtalelser paa Generalforsamlingen gjengive vi følgende.
Formanden. For et Aar siden holdt vi vor første Generalforsamling. Det første Aar var endt med et Driftsunderskud af 15,243 Kr , men vi gik det nye Aar imøde med lysere Udsigter, idet vi haabede ved Besparelser at na&e henimod Balance paa Regnskabet Disse Besparelser ere indførte, men desuagtet er 1890 ikke blevet bedre end 1889. Underskudet er tilnærmelsesvis ligesaa stort, nemlig 14,143 Kr. Dette skyldes især de høje Furagepriser og endel Brolægningsarbejder.
Direktør Cramer: Selskabet haaber at faae Myndighedernes Tilladelse til at lægge et Vigespor i Kronprinsessegade, saaledes at der kan kjøres hyppigere mellem St. Annæ Plads og Blegdamsveien.
Revisorerne havde givet Regnskabet den Paategning om, at der burde finde Afskrivning Sted paa Anlæget. Materiellet, lnventaret m. V. Formanden spurgte: Hvorfra skulle vi tage Midlerne hertil, naar Aaret har givet Underskud? Derefter forkastedes Revisoremes Forlag med alle Stemmer mod 1.
En Aktionær foreslog at gjøre et Forsøg med Toetages Vogne. Formanden De nuværende Vogne blive desværre sieldent eller aldrig saa meget benyttede, at dette gjordes nødvendigt Derved vilde Tomheden i dem kun blive endnu synligere. og en saa stor Nyanskaffelse kom ogsaa ubelejlig paa dette Tidspunkt.
Formanden oplæste en Skrivelse fra to Aktionærer, Vexellerer Aug. Lund og Prokurist Boëtius, der tilbøde at ville revidere Regnskabet uden Vederlag for at spare Selskabet for Udgiften t-l Revisorerne, som for ifjor udgjør 600 Kr. Vexelmægler Severin: Saa bliver der vel ingen Divergens til næste Aar mellem Revisorerne og Bestyrelsen. Formanden: Der havde hidtil været det bedste Forhold mellem begge Parter, og de hidtilværende Revisorer fortjente Bestyrelsens Tak. Derefter modtoget Tilbudet fra Dhrr. Lund og Boëtius. Justitsraad Abrahams blev enstemmig gjenvalgt til Medlem af Bestyrelsen. Han udtalte, at han kun tog imod Valget af Pligthensyn
(Dagbladet (København) 19. april 1891).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar