Grænsen spærret. (Efterskrift til Politivennen)

En provisorisk Lov mod Kolerafaren!

Norge har lukket os ude!

Efter et utroligt Smøleri er den danske Regering endelig i Gaar bleven tvungen til at tage en kraftig Forholdsregel mod Kolerafaren fra Hamborg, og til dens Skam maa det siges, at den er bleven tvungen af en udenlandsk Magt - af den svenske.

Hr. Justitsminister Nellemann har i Gaar udstedt en provisorisk Lov imod Kolerafaren.

I Henhold til dette Provisorium er det nu bestemt:

1) Al Persontrafik sydfra over Landgrænsen standses, indtil der kan træffes Karantæneforanstaltninger.

2) Der anordnes Lægetilsyn mod Personer, der indkommer fra mistænkelige Steder i Udlandet, og som ikke har været underkastede Karantæne i 10 Dage. Lægetilsynet skal vare i 5 Dage. Personerne forpligtes til at opholde sig hjemme en bestemt Tid af Dagen.

3) Denne Karantæne, der hidtil har været gældende for Skibe fra Elben osv., udstrækkes til ogsaa at gælde Skibe fra samtlige Havne ved Østersøen. Karantænen skal vare i 10 Dage. For Postskibe, der anløber Gjedser eller Korsør, indskrænkes den dog til 48 Timer.

4) Den ofte omtalte Meningsløshed, at man ikke desinficerede det Tøj, der laa i de Rejsendes Kuffert ved Siden af snavset Linned, er nu endelig bleven rettet.

5) Det forbydes rent ud Adgang til Landet for saadanne Personer, der er forpligtede til at forsyne sig med Opholdsbøger (Arbejdere).

6) Personer, der er indkomne her Landet inden 30. August, og som endnu ikke har opholdt sig her i 5 Dage, skal anmelde sig for Politiet.

7) Overtrædelse af denne nye provisoriske Lov fra de Tilrejsendes Side straffes med Fængsel eller under formildende Omstændigheder med Bøder fra 10-200 Kr., der tilfalder Statskassen. Sagerne behandles som offenlige Politisager.

Fra Wamdrup ved Sydgrænsen telegraferes til Ritz. Bur.: 

Wamdrup, 1. September, Kl 6,25. Hele Grænsen spærres fra Morgen tidlig. Ridende Stafetter bringer denne Ordre ud. Iltoget i Nat er det sidste, der gennemføres. Godstrafiken vedbliver.

*

Spørgsmaalet er nu, om Sverig lader sig bevæge af disse Foranstaltninger til atter at aabne Forbindelsen med os. Det er højst tvivlsomt, navnlig da det er bleven konstateret, at Koleraen har fænget i Aarhus.

Den svenske Regering synes nemlig at ville sætte alt ind paa at holde Pesten udenfor Landets Grænser. Et Telegram i Gaar fra Stockholm melder endog, at Kommercekollegiet har erklæret Storbritannien og Irland kolerasmittede

Et andet Telgram bringer den Hjobspost for os, at Norge ogsaa har erklæret os kolerasmittet, saaledes at vi nu ogsaa er aspærrede fra fri Forbindelse med dette Land.

Naar vi rammes af disse Slag, der kader vor handel og Velfærd i uberegnelig Grad, skyldes dette udelukkende Regeringens tøvende og stædige Optræden. Hr. Estrups Ministerium har den sidste Uge gjort Indtryk af at være en Regering af Ligkistesnedkere. Den vilde ikke træffe betryggende Forholdsregler, skønt den offenlige Mening med sjælden Enstemmighed forlangte det, og Følgen har været, at vi blev mistænkelige i Udlandets Øjne, og at den kolerasyge Professor Walther og mange Hamborger-Rejsende med ham aldeles uhindret har kunnet drage ind Landet. Naar der i dette Øjeblik endnu ikke er Kolera i København, kan vi sandelig takke vor gode Skæbne og ikke Ministeriet Estrup.

(Social-Demokraten 2. september 1892).

Koleraudbuddet i august 1892 i Hamborg kostede op mod 10.000 mennesker livet og var det sidste større udbrud af sygdommen i Europa. Grundene var en tæt sammenstuvet befolkning, ingen kloakering, bystyrets forsømmelser (mest købmænd som mere tænkte på penge end folkesundhed), høje temperaturer. Trods byen havde haft udbrud 7 gange før. Epidemien fik konsekvenser idet købmændene blev fjernet fra bystyret og erstattet af ledere fra det socialdemokratiske SPD (dette var dog ikke skete på artiklens tilblivelsestidspunkt). I Danmark havde København modsat Hamburg lært af fortiden og ryddet de værste slumområder, kloakeret og forbedret af drikkevandsforsyningen.