18 juli 2024

Kjøbenhavns Telefonselskab i Yorks passage. (Efterskrift til Politivennen)

Det er gaaet betydelig langsommere end paaregnet med Badstuestrædets Forlængelse eller den saakaldte Yorks Passage. Nu nærmer Fuldendelsen sig imidlertid. Allerede i nogle Uger har man jo kunnet paaskjønne det Held, Etatsraad Dahlerup denne Gang har havt som Arkitekt. De to Endebygninger ere virkelig ret smukke og tage sig efter Omstændighederne nok saa monumentalt ud. Den ved Skindergade er maaske kjønnest, men den i Vimmelskaftet præsenterer sig i Gadens Krumning særdeles fordelagtig baade fra Nygade og fra Gammel Amagertorv.

Selve Passagen bliver som bekjendt ingen egenlig Passage i Ordets almindelige, europæiske Forstand, da den ikke skal overdækkes. Ei heller finder man nogen Slags Galleri eller Arkade til Læ for Spadserende i Regnveir. Til Gjengæld synes Passagen at skulle blive lys og ganske pyntelig med sine gule Murstens-Vægge og med de Granit-Søjler, man snart skal til at sætte op. Elektrisk Lys og andre moderne Rariteter ville ikke fattes, og hvad enten Passagen overtages som offenlig af Kommunen eller betragtes som privat Vei, vil den jo i hvert Fald være tilgængelig for Almenheden om Dagen og om Aftenen. Den vil sikkert blive benyttet, bl. a. som nem Gjennemgang mellem Pladsen om Vor Frue Kirke og de centrale Partier i den ældste Del af Byen.

Det langsomme Fremskridt, Passagen i det Hele har gjort, har selvfølgelig virket stærke og ikke heldig for Københavns Telefonselskab. Dette skal jo flytte sit Hovedbureau over (fra Gaarden, hvor Bernina-Kafeen nu er), og man benytter saa Lejligheden til en Række Forandringer, hvilke forhaabenlig ville være lige saa mange Forbedringer. Overhovedet undlader Kjøbenhavns Telefonselskab ikke at gjøre Forandringer for at følge og være med At der alligevel ofte findes Noget at klage over, ligger ei alene i Publikums Fordringsfuldhed men i selve Telefonvæsenets Mangler. Læser man Udlandets Blade, møder man stadig netop de samme Besværinger med de samme Paastande om, at "vort" Telefonvæsen er særlig mangelfuldt. Vi behøve desangaaende kun at henvise til Norge og Sverig, hvis Telefonering jævnlig anføres som mønsterværdig. Af nye Experimenter kan anføres et Forsøg, som nu bliver gjort her (i Valby) med en betydelig lavere Grundtaxt, til hvilken saa Betaling føres for hver enkelt Telefonering, endog med delte Taxter, som ere meget lave for Benyttelsen indenfor visse Grænser. Kontrollen føres da paa Bureauet, fra hvilket Betalingen senere indkræves. Automatiske Kontrol-Apparater, som have været anvendte i Udlandet, er man nemlig kommen bort fra, da de viste sig upraktiske overfor de forskjellige Priser for Telefonering paa forskiellige Omraader. Idet vi aflægge Besøg i Telefonselskabets nye Lokaler, træde vi ind i Yorcks Passage fra Porten ved Skindergade. Strax til Venstre i Parterre-Etagen har man da det for Publikum - til Samtaler bestemte Rum. En Trappe der kunde være bredere og mageligere, men som skal giøres pyntelig - fører op til Selskabets Lokaler i samtlige Etager, de fleste med Vinduer ud mod Skindergade, forøvrigt saavel til Passagen som til de diminutive Gaardsrum, der danne Grænsen til Nabo-Eiendommen. Publikum vil heroppe dels faae Adgang til Ingeniør-Kontoret, dels til en Balkon, som bygges over Enden af den store Sal, saa at man fra Balkonen kan se ned paa hele Installationen og Arbejdet. Salen fortjener ubestridelig Adjektivet stor. Strækkende sig langs hele Passagens Længde er den 130-140 Alen lang, en Snes eller mere i Bredden, henved en halv Snes i Høiden. Loftet er hvælvet med lyst Ahorn-Træ og andre Dekorationer men dækkes forøvrigt af et dobbelt Glastag, idet alt naturligt Lys tilføres fra oven. Salens lange Sidevægge blive nemlig stille fra Bygningens Mure og Vinduer ved et Rum, som dels indeholde Varme- og Ventilationsrør, dels afgiver Plads for Arbejdere, der skulle gjøre Telefon-Apparaterne i Stand. Langs Væggene, der skille dette Rum fra Gaden, opstilles i denne Telefonbordene. Expeditricerne, som skulle have Bordene foran sig, sidde da i to Rækker, med Ryggene mod hinanden og med god Plads imellem sig. Salens Gulv er lagt med kunstigt Marmor (fra Prior) samt forsynet med Jernriste til Varme og Ventilation. I saa Henseende benyttes dels Damp, dels Luft, om Sommeren selvfølgelig kun ikke opvarmet, frisk Luft. 

Salen er beregnet til et Abonnent-Tal af omtrent 10,000. Man er for Øieblikket kun ved Halvdelen af dette Tal, men venter Væxt. Høiere end til 10,000 pr. enkelt Installation menes det dog upraktisk at gaa. Som Regel holder man sig ikke lidt lavere. Vor Sal vil da kunne afgive Plads til ca. 150 Expeditricer ad Gangen, eller Selskabet vil med andre Ord eventuelt have dobbelt saa mange Expeditricer ansatte her. En temmelig stor Leilighed forbeholdes dem til Frokostering m. M. - et Vindue, hvis Fordybning er særlig hyggelig, og fra hvilket der er god Udsigt, vil sikkert fortrinsvis blive søgt til Nydelsen af den kjære Kaffe. Leiligheden omfatter i øvrigt ogsaa et Værelse med Senge. Synet af denne Sal fra den oven omtalte Balkon vil vistnok blive en af Kjøbenhavns Seværdigheder. Saavidt vides er ingen anden Telefon-Sal saa stor. Men for end efter Nytaar bliver Herligheden næppe færdig. Mellem Forberedelser, der kunne træffes tidligere, nævne vi Inddragningen af nogle nuværende Smaa-Bureauer, navnlig paa Kristianshavn, paa Vester- og paa Østerbro.

Helt i Stand er allerede det store Telefon-Taarn, som jo ogsaa har været synligt nok i længere Tid. Det er opført af Firmaet Borch & Henrichsen paa Vesterbro.

(Dagens Nyheder 25. juli 1895).


Hovedcentralen, Jorcks Passage. 1906. På taget opføres et telefontårn og hele kvarterer blev pakket ind i et net af luftledninger, fastgjort til store kvadratiske stativer overalt på byens tage. Én ledning for hver abonnent i København. Personalet var altovervejende telefonistinder” eller "nummerpiger". En snestorm afbrød i 1904 telefonnettet i flere uger. KTAS lagde derfor telefonkablerne under jorden. Telefoncentralen lukkede på adressen 1910 og Nørregade overtog funktionen. Det kongelige Bibliotek.

Jorcks Passage. Overdækket passage mellem Vimmelskaftet og Skindergade. 20. januar 2018. Kbhbilleder. Erik Nicolaisen Høy.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar