En Strid mellem de danske Sønderjyder. (Efterskrift til Politivennen)

Ved Hans Lassen, Lysabilds, Død er Mandatet som Landdagsmand for den prøjssiske Valgkreds i Nordslesvig Sønderborg - Aabenraa bleven ledigt. Det drejer sig altsaa her om et prøjsisk Landdagsvalg, der foretages efter det reaktionære prøjssiske Trekammervalgsystem med indirekte Valg, og maa ikke forveksles med det tyske Rigsdagsvalg, der hviler paa almindelig direkte Valgret.

Der er nu for første Gang i de 30 Aar. Sønderjylland har været under tysk Herredømme, udbrudt en indre politisk Strid mellem de danske - der for øvrigt har Raad til det, da de ganske behersker Landdagsvalget i den nævnte Kreds. Den ene Retning sympatiserer med det militaristiske Højre i Danmark og har til Organ Bladet "Dannevirke" i Haderslev (et lille arrigt Socialistæderorgan af den Frederik Hansenske Type), og "Flensborg Avis", hvis Redaktør, Jessen, er stiv Højremand. Den anden Retning sympathiserer med det kongerigske Venstre, navnlig med den grundtvigianske Bevægelse, og dens unge dygtige Ordfører er Redaktøren af "Dagbladet Hejmdal", H. P. Hansen-Nørremølle, navnlig godt bekendt fra Tidsskriftet "Sønderjyske Aarbøger". Nærmest til denne Retning hører ogsaa den nordslesvigske Rigsdagsmand Gustav Johansen, forøvrigt en Broder til den danske Folkethingsmand fra Lolland, Højremanden Lærer Johansen, men Svigerfader til den danske frisindede Skolemand, Kandidat Johan Ottosen.

De venstresindede Sønderjyder ønsker nu H P. Hansen-Nørremølle valgt ind i Landdagen, hvorimod Højre arbejder for Gaardejer Wolff, Gammelgab.

I Morgen afholdes Prøvevalg i Graasten. Begge Partier søger ved en Række Møder at paavirke Valgmændene. Det første holdtes i Søndags i Kliplev.

Her fik Redaktør Jessen, altsaa Højremanden, følgende Resolution vedtaget:

"Forsamlingen udtaler det Ønske, at Valgmændene vil vælge en Landdagsmand, der fastholder Nordslesvigernes Selvbestemmelsesret i Henhold til Pragfredens Artikel 5 og hævder dette vort Standpunkt upaavirket af danske eller tyske ensidige Partiretninger."

Dette er kun en Omskrivning for, at Kandidaten skal være militaristisk Højremand, som man mener Wolff er, og arbejde for "en tredje slesvigsk Krig" som Bahnson sagde paa det bekendte lollandske Møde.

Ved et Møde i Nybøl laa imidlertid det reaktionære Højre og Jessen under. Til Ritz. Bur. telegraferes:

"Aabenraa, 5. Februar. Redaktør Jessens politiske Møde i Nybøl i Aftes var godt besøgt. Jessen talte. Han blev skarpt imødegaaet af Slagtermester Reimers, Sønderborg, og flere andre Talere. Resolutionen fra Kliplev-Mødet blev foreslaaet af Jessen, men blev enstemmig afvist som overflødig."

Rigsdagsmand Gustav Johansen har offenlig meddelt, at han paa Vælgerforeningens sidste Bestyrelsesmøde stemte paa H. P. Hansen-Nørremølle, altsa paa den mere frisindede Kandidat.

(Social-Demokraten 6. februar 1896).

Valget i Sønderjylland.

Telegram.

Graasten, 7. Februar. (R. B.) Ved Prøvevalget til Landdagsvalget her i Dag mødte 96 Valgmænd, hvoraf nogle tillige havde Fuldmagt for de Ikkemødte. Vælgerforeningens Formand, Slagtermester Reimers, aabnede Mødet og mindedes Befolkningens afdøde Talsmand, Lassen-Lysabild. Gaardejer Hansen, Løjtertoft, oplæste en Erklæring fra Redaktør Hansen-Nørremølle angaaende Pragfredens Paragraf 5: Han kunde fuldt ud underskrive Kliplev-Resolutionen; han havde aldrig og vilde aldrig godkende Prøjsens Ret til at ophæve Pragfredens Art. 5; han protesterede mod Traktaten af 11. Oktober 1876, som en os tilføjet Uret. Uden Diskussion gik man til Afstemning. Ved denne, som foregik mundtlig, valgtes Redaktør Hansen-Nørremølle til Kandidat med 120 Stemmer. Derefter fik Gaardejer Wolff, Gammelgab, 5 Stemmer. - Dette Udfald er, som man ser, en kolossal Fiasko for Høirebladene "Dannevirke" og "Flensborg Avis", der havde anbefalet Wolff, medens Hansen-Nørremølle tilhører den yngre, mere frisindede Retning.

(Social-Demokraten 8. februar 1896).

Tilføjelsen til H. P. Hanssen (1862-1936) skyldes hans fødegård Nørremølle på Sundeved. Han var medarbejder på Dybbøl-Posten og medstifter af Den nordslesvigske Vælgerforening og havde en væsentlig andel i grundlæggelsen af Sønderjyske Årbøger som startede med at udkomme 1889. Fra oktober 1893 boede H. P. Hanssen i Aabenraa. Han købte avisen Hejmdal.

1896-1908 sad han i den preussiske landdag. H.P. Hanssen repræsenterede sønderjyderne i den preussiske landdag frem til 1908. 1906-1919 sad hans i rigsdagen i Berlin. H. P. Hanssen var med i Aabenraa-kredsen som gik ind for en grænselinje nord om Flensborg. Han kom til at spille en central rolle ved genforeningen i 1920.