Begravelsen i Søndags fra Enghavevej af Lygtetænder Larsens Hustru fik et kønt Præg.
Liget kørtes fra Kommunehospitalet Kl. 12, fulgt af et ret anseeligt Følge, dels til Vogns og dels til Fods. Tæt efter Rustvognen gik Larsens Kolleger, Lygtetænderne, alle i Uniform. Ved Ankomsten til Enghavevej blev Kisten taget ud af Rustvognen og af Lygtetænderne baaret Resten af Vejen til "Folkets Have", hvor Toget ankom Kl. 12 3/4.
Haven, Forsamlingsbygningens Vinduer og Taget paa Verandaen dannede et vældigt Menneskehav, af hvilken de røde, straalende Faner ragede op. Kisten bares op til Stenhøjen midt i Haven, hvor Lygtetændere paraderede som Æresvagt. Tæt ved Kisten gik Sørgemarskaller fra Begravelseskassen "Alderstrøst", i Spidsen var de floromvundne Faner fra det kvindelige Arbejderforbund samt Vælgerforeningernes Bannere, mens Musikdirektør T. Jørgensens Orkester førte an med en Sørgemarsch.
Den gule Kiste, der var dækket med et Væld af Kranse, mindst et halvt hundrede Stykker, placeredes paa Højen, omringet af Fanerne. Her vakte særlig de 5 smaa Børn, der stillede sig ved Moderens Kiste, Forsamlingens Deltagelse. Efter at Sangen "Dejlig er Jorden" var afsungen under Ledsagelse af Orkestret, traadte Arbejdsmand Einar Sørensen frem ved Baaren og udtalte under lydløs Stilhed følgende:
"Ærede Venner! Atter er Arbejdernes Skarer samlet for at vise en Afdød den sidste Ære. Selv om Statens og Kirkens Tjenere, der jo ogsaa burde være Broderskabets Tjenere, nægter at deltage ved denne Kvindes Begravelse, hvad bryder vi os om det? Vi viser her, at vi selv kan stede vore Kære til Jorden med alle de Æresbevisninger, man skylder et hæderligt Menneske.
Tak, ærede Forsamling, for den store Deltagelse, I viser overfor den Afdøde og de Efterladte! Tak for den Broderaand. som lever blandt os!
Det er tungt at skilles, og mest tungt føles det, naar som her en Moder i sin bedste Alder gaar bort fra Mand og 5 smaa Børn. Det er tungt for disse Smaa, som nu i deres Opvækst skal savne en kærlig Moder, hende, som de nu aldrig mere skal se.
Vi vil bevidne den efterladte Mand vor Deltagelse. Det maa være ham en Trøst, at han trods alle Fristelser kan staa her ved sin Hustrus Baare med en pletfri Ære og som en trofast Kammerat. Bevidnelsen af vor Agtelse vil bidrage til at mildne Sorgen for ham, saa at han lettere kan bære det tunge Tab.
Lad dette være vor Afskedshilsen til Niels Larsens Hustru. - Fred med den Afdødes Minds!
Forsamlingen blottede i Ærefrygt Hovederne; mange var synligt rørt ved de hjærtelige og velmente Ord, som i Hr. Sørensens jævne og ukunstlede Vendinger talte saa indtrængende til Tilhørernes Hjærter. Mens Sneen sagte dryssede sine hvide Dun over Kisten og de grædende Smaa. sang Skomagernes Sangforening et smukt "Farvel". Og atter blev Kisten baaret ud af Haven, under Musikens Sørgekoral og mens Fanerne symbolsk sænkedes for den Afdøde.
Toget til Kirkegaarden talte flere Tusinder, og ved Graven traadte Hr. Einar Sørensen frem og bragte den døde Moder det sidste Farvel. Saa spredtes Følget langsomt og drog i lange mørke Strimer atter ned mod Byen.
(Social-Demokraten 18. februar 1896).
Der er ikke angivet på hvilken kirkegård hun blev begravet, men ifølge beskrivelsen kan det være Vestre Kirkegård eller Solbjerg Kirkegård. Ugen efter afslog præster igen at begrave en afdød skomager Jørgen Martin Hansen som var død af brystsyge, 40 år gammel og efterladende sig kone og 4 børn. Begravelsen foregik på samme vis som ovenfor beskrevet. Han blev begravet på Solbjerg Kirkegård.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar