De 4 Møder i Morgen.
I Søndags antydede vi, at det tyske Socialdemokrati stod fuldstændig sammen med det danske i Spørgsmaalet om at Protestere mod de brutale Udvisninger af Danske i Slesvig, og vi tilføjede, at vort Broderparti vilde rejse Sagen i den tyske Rigsdag.
Herom foreligger der følgende Breve.
Vi afsendte i Fredags et Brev til den socialdemokratiske Folkethingsmand v. Elm i Altona, altsaa i Hertugdømmerne, med Forespørgsel om, hvorvidt vort tyske Broderparti vilde protestere mod Udvisningen af Danske i Sønderjylland.
v. Elm svarer:
Kære Partifælle!
Udvisningerne har indenfor det tyske Socialdemokrati vakt den mest levende Harme. Det er en Skændsel for vort Aarhundrede, at man i Kraft af nationale Frasegrunde krænker Nationaliteten. Jeg kan allerede sige dem, at vi vil rejse Sagen i den tyske Rigsdag. Bebel er anmodet om at være Ordfører.
Med soc. Hilsen og Haandslag
v. Elm.
Fra Liebknecht, der, foruden at være indflydelsesrigt Medlem af den tyske Rigsdag, tillige er Hovedredaktgren af "Vorwärts", har vi modtaget følgende:
Kære Partifælle!
Jeg har modtaget Deres Brev om Brutaliteterne i Nordslesvig. Jeg vil bringe Sagen frem i "Vorwärts", men jeg beder Dem yderligere om at skaffe mig noget Materiale til Brug i Rigsdagen. Der udretter vi mere og opnaar en større Virkning end den danske Rigsdagsmand, hvor brav han end er. Rigsdagen træder sammen senest om 19 Dage. Jeg maa altsaa inden den Tid have Materialet, for at det kan fremdrages straks ved Finanslovsbehandlingen.
Med hjærtelig Hilsen til Dem og de øvrige Partifæller.
Den 10. November 98.
Deres
W. Liebknecht.
"Nationaltidende" har allerede i Marts sat sig i Forbindelse med det tyske Socialdemokrati og modtaget følgende Skrivelser:
Deres Spørgsmaal kan jeg ikke besvare saa indgaaende, som jeg ønskede, da jeg er overlæsset med Arbejde og derfor ikke er i Stand til at underkaste det omfangsrige Materiale, som navnlig kommer i Betragtning ved det andet Spørgsmaals Besvarelse, en Gennemarbejdelse. Uden at indlade mig paa de statsretslige og politiske Synspunkter i Deres ærede Skrivelse, indskrænker jeg mig til at fremkomme med nogle korte Bemærkninger om Nationalitetsspørgsmaalet, og er jeg, i fuld Overensstemmelse med Dem, af den Mening, at det staar i ligefrem Modstrid med det moderne Statslivs humane og civilisatoriske Grundsætninger at indskrænke eller hindre en Folkestamme i Brugen af sit Modersmaal.
Det er en af Kulturens mest elementære Fordringer at give alle Statsborgere den fulde Frihed i Brugen af deres Modersmaal og drage Omsorg for, at Kirken, Skolen, Lovgivningen og Forvaltningen er saaledes indrettede, at der ikke bestaar nogen Hindring for Forstaaelsen af det Sprog, som tales af en til Statssamfundet hørende fremmed Folkestamme. Forudsat, at Deres Skildring er rigtig, saa er den prøjsiske Regerings Adfærd: at vanskeliggøre Statsborgere af dansk Afstamning Brugen af deres Modersmaal i offentlige og Retsanliggender, ikke forenelig med den principielle Fordring om Ligeberettigelse, som kræver en uindskrænket Frihed i Brugen af Modersmaalet, der har sin Rod i Sæder og Skikke og dermed er blevet til en uangribelig Ret.
Med Højagtelse
Paul Singer.
Vor Partifælle Avgust Bebel, der nu vil rejse det slesvigske Spørgsmaal i den tyske Rigsdag, svarer:
Min Tid tillader mig kun at svare kort paa Deres Spørgsmaal. Ethvert Folk og enhver Folkedel, som taler et andet Modersmaal end det herskende Folks, kan i Følge deres Menneskerettighed, saa vel som fra de almindelige Kulturinteressere Standpunkt, fordre at blive underviste paa deres Modersmaal og ligeledes at erholde Lov og Dom udtalt i dette Maal. I Sproget legemliggøres et Folks ejendommelige Væsen, det, hvorved det adskiller sig fra ethvert andet Folk. Gennem Sproget bringer det sine Følelser og Fornødenheder til Udtryk i deres eneste sande Form. At tvinge et Folk til at give sine Følelser og Fornødenheder Udtryk i et fremmed Sprog er at agte lige med en Lemlæstelse af dets inderste Væsen.
Det er visselig ingen Skade til, naar et Folk kommer i den Situation ogsaa at maatte lære et andet Kulturfolks Sprog, med hvilket det staar i Samkvem; men det maa kun ikke ske paa Bekostning af dets eget Modersmaal.
Jeg betragter enhver Skade, der tilføjes et Folk paa dets Modersmaal som en Forulæmpelse af almindelige Kulturinteresser, og en Nation, der vil staa paa Højde med sin Tid, maa ikke gøre sig skyldig i en saadan Handlemaade. Her gælder mere end i hundrede andre Tilfælde den Sætning: Hvad Du ikke vil, at Andre skal gøre imod Dig, det skal Du heller ikke gøre imod dem.
A. Bebel.
*
Den tyske Partipresse udtaler sig i de skarpeste Ord om de stedfindende Udvisninger.
Vort Broderorgan "Hamburger Echo" skriver:
"Tysklands Anseelse i Udlandet vil sandelig ikke vinde ved denne Politik, som man søger at retfærdiggøre ved at kalde den national."
"Vorwärts", det tyske Socialdemokratis Hovedorgan, bringer i Gaar en Artikel om Udvisningerne, hvori forekommer følgende Brev "fra paalidelig Haand i Nordslesvig":
"Som Følge af det sidste Landdagsvalg finder der i Nordslesvig Udvisninger Sted i Massevis, mest af danske Arbejdere og Tjenestefolk. Danske, men ikke danske Undersaatter, i hvert Fald kun for en Del, - til Dels er det ogsaa prøjsiske Undersaatter af dansk Nationalitet. De fleste af de Udviste har enten deltaget i den danske Protestkandidat Hansens Valgmøder eller givet ham deres Stemmer ved Valgene. Afstemningens Offenlighed har udleveret dem!"
"Vorwärts" skildrer derpaa de ejendommelige Forhold i Nordslesvig, hvor der er 3 Slags Danske: prøjsiske Undersaatter, danske Undersaatter og "Optanter", d. v. s. danske Undersaatter med visse traktatmæssige Garantier.
"Vorwärts" slutter:
"Disse Udvisninger er en ligefrem Forsmædelse, de stiller os lige med Rusland og vil sikkert blive bragt paa Bane i Rigsdagen."
Man ser heraf, at det er gement Valgtryk, der øves af de prøjsiske Autoriteter, ganske som det øves af vore hjemlige Godsejere og Skovridere. Men her som alle Vegne tager den socialdemokratiske Presse sig af de Forurettede. I den tyske Rigsdag vil det tyske Højre blive draget til Ansvar for sit Tyranni. Og efter Udfaldet af de sidste Rigsdagsvalg er det ikke udelukket, at der findes et Flertal (Socialdemokrater, Frisindede. Centrum, Polakker, Elsassere og Danskeren), der stiller sig paa Danskernes Side.
*
Det dansk-slesvigske Blad "Hejmdal" optrykker hele vor Artikel i Søndags om Udvisningerne fra Nordslesvig.
I Aarhus og i Esbjærg har vore Partifæller indkaldt til offenlige Møder for at drøfte Sagen.
*
Idet vi henviser til Annoncen, minder vi atter om de fire offenlige Møder, som Socialdemokratisk Forbund afholder i Morgen Aften. Mødestederne er fordelte saaledes, at vore Partifæller i København og paa Frederiksberg har let ved at deltage i dem.
Den indre By, en Del af Østerbro, Kristianshavn og Sundbyerne samles i Rømersgade 22. Vesterbros Befolkning paa Enghavevej; Nørrebros og en Del af Østerbros i "Folkets Hus" paa Jagtvejen, og Frederiksbergerne samles paa "Gimle".
(Social-Demokraten 16. november 1898).
Adolph Johann von Elm (1857-1916) var tysk tobaksarbejder, fagforenigsmand og socialdemokrat. Han flygtede 1878-1882 til USA. Han var herefter med til at organisere tobaksarbejder. 1894-1906 var han valgt i 6. slesvig-holstenske valgkreds (Elmshorn-Pinneberg) som efterfølger til Hermann Molkenbuhr i den tyske rigsdag for SPD.
Wilhelm Liebknecht (1826-1900) var en tysk politiker. Han deltog i den revolutionære bevægelse i 1840'erne og gik 1848-1849 i eksil, i Schweiz og London hvor han blev en nær bekendt af Karl Marx. Efter hans hjemkomst i 1862 stiftede han sammen med August Bebel det marxistisk orienterede Socialdemokratiske Arbejderparti (SDAP) som i 1875 var sammensluttet med Ferdinand Lassalles reformistiske Almindelige Tyske Arbejderforening til det Tyske Socialistiske Arbejderparti, senere Tysklands Socialdemokratiske Parti, SPD. Han var medlem af Nordtyske Forbunds rigsdag 1867-1870 og af Rigsdagen 1874-1890. Desuden var han i mange år redaktør af partiorganet Vorwärts. Han var far til Karl Liebknecht.
Paul Singer (1844-1911) var 27 år valgt til byrådet i Berlin, 26 år i rigsdagen, i 20 år ordfører for SPD. Han var mere handlingens mand end teoretiker. Han var blevet velhavende ved en damefrakkefabrik og brugte pengene til at hjælpe SPD ud af en mørk tid.
Referaterne fra de 4 møder stod i Social-Demokraten 18. november 1898.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar