Ude paa Tinning Mark bor der en gammel Krigsveteran ved Navn Jens Poulsen; han hører til dem, der var med i Krigen lige fra dens Begyndelse og til dens Afslutning, har været med i næsten alle Hovedslagene foruden flere mindre Træfninger; han har hørt til "Ryes Brigade" og staaet som en af de faa menige Soldater af Bondestanden, som har ført Dagbog under Krigen, hver eneste Dag har han gjort Optegnelse i sin Bog, mangen Gang har han nedskreven Dagens Begivenheder, naar han efter endt Kamp laa i Hvil paa Marken. Om sig og sit Kompagnis Oplevelse og Deltagelse i Krigen, fortæller Jens Poulsen :
Den 31te Marts 1848 rejste vi fra Kjøbenhavn med Dampvognen til Ringsted, hvor vi blev indkvarteret, næste Morgen drog vi videre og kom den 7de April til Landsbyen Gaskjær lidt syd for Aabenraa og der gjorde vi den første Feltvagt. Den 9de blev der gjort Allarm Kl. 3 om Morgenen og vi rykkede syd paa indtil vi lidt op paa Formiddagen stødte paa Tyskerne ved Bou og her kom vi i Slag med dem, men de blev dog snart nødt til at retirere og vi kom til Flensborg. Efter at have opholdt os i Flensborg om Natten marscherede vi syd paa og nu rykkede vi hver Dag et Stykke frem, indtil vi den 19de stod ved Dannevirke, hvor vi blev opstillet i slagfærdig Orden, saaledes som vi skulde staa, naar Tyskerne vilde angribe; derefter blev vi indkvarteret i en Landsby 1 Mil nord for Slesvig; her laa vi indtil der om Morgenen den 23., som var 1ste Paaskedag, begyndte en stærk Kanonade nede ved Slesvig. Hele Formiddagen blev vi dog liggende i vort Kvarter, og vi skulde lige til at spise til Middag, da vi fik Ordre til at rykke ud og vi kom nu ned til Dannevirke, hvor der mødte os et sørgeligt Syn. Paa en Vej, som vi passerede laa vore Kammeraler døde og saarede i Hundredvis i Grøften. Ved den første Salve faldt vor Bataillonskommandør og Adjudantens Hest blev skudt under ham. Hele Eftermiddagen varede Kampen, men da det blev Aften, trak vi os tilbage efter Flensborg, hvortil vi kom næste Dag lidt over Middag. Her fik vi nu ikke megen Ro, thi strax efter hed det sig, at Tyskerne var i Nærheden. Vi kom derfor ufortøvet ud af Byen og kom paa Feltvagt, men Tyskerne kom dog ikke.
Efter Slaget ved Slesvig kom vi over til Sønderborg og derfra drog vi hver Dag over til Dybbøl, hvor vi arbejdede paa at lave Skanser for at forhindre Tyskernes Overgang til Als; men den 5. Juni om Morgenen begyndte de at rykke frem for at gaa over til Als. Det kom til en svær Kamp, der endte med Sejr for os, idet Fjendens Angreb blev afslaaet. Hele Sommeren laa vi nu paa Als og ved Dybbøl, indtil den 30. Oktober, da vi rejste til Skanderborg, hvor vi blev permitteret.
Den 7. Marts 1849 blev jeg atter indkaldt og stillede i Skanderborg, hvor vi for blev indtil den 21., da vi begyndte at marschere syd paa, indtil vi kom til Landsbyen Ejstrup ved Kolding, hvor vi den 23. stødte sammen med Tyskerne. Efter at have kæmpet med dem hele Dagen, maatte vi om Aftenen trække os tilbage til Aagaard, hvor vi laa indtil den 6. Maj. da vi var paa Forpost ved Dons Mølle, blev overfalden af Tyskerne og maatte trække os tilbage til Vejle, hvor vi blev om Natten. Næste Dag kom vi atter i Slag, men det var som om Vaabenlykken havde forladt os; thi vi maatte atter retirere og kom til Horsens. I de efterfølgende Dage marscherede vi stadig nordpaa, kom til Egaa den 29. Maj. hvorfra vi næste Dag kom ind til Aarhus, hvor Tyskerne angreb os. Vi sloges med dem i 7 Timer, da de maatte trække sig tilbage og vi kom i Kvarter i Lystrup. Nu laa vi en Tid der paa Egnen uden at komme i noget Slag med Fjenden, der laa ved den anden Side af Aarhus Den 28. Juni fik vi Ordre til at rejse over paa Mols, hvor vi var en Dags Tid, saa kom vi til Hels, hvorfra vi sejlede den 30. om Morgenen Kl. 3 og kom til Fyn. Den 4. Juli om Aftenen kom vi til Strib, hvorfra vi blev oversat til Fredericia. Der laa vi paa Gaden indtil den 6. Juli om Natten Kl. 1½, da vi rykkede ud af Byen og angreb Fjenden. Det kom til en voldsom Kamp forinden Tyskerne vilde forlade deres Forskansninger og tage Flugten. 1800 Mand toges til Fange og en Mængde Skyts faldt i vore Hænder.
Hele Sommeren laa vi nu dels i Fredericia og dels paa Fyn. Tyskerne havde faaet saa godt ved Fredericia, at dem saa vi ikke mere til det Aar. Den 7. Septbr. blev jeg permitteret og rejste hjem.
Det tredie Krigsaar blev jeg indkaldt den 20de Maj og kom strax til Egnen ved Fredericia, hvor vi laa til den 14de Juli, i hvilken Tid vi næsten daglig havde Exercits og Skiveskydning; saa kom der Ordre til, at vi skulde længere syd paa. Vi marscherede gennem Kolding, Haderslev til Flensborg, hvorfra vi næste Morgen kom ca. 4 Mil ud paa Landet i Retning efter Husum. Der kom jeg paa Feltvagt om Natten, men Kl. 3 om Morgenen den 25de Juli blev vi ført frem mod Tyskerne, som denne Gang maatte tage Flugten; vi satte efter dem og forfulgte dem 2½ Mil syd paa, saa kom vi til Dannevirke ved Slesvig, hvor vi laa indtil den 8die August, da vi rykkede frem mod Frederiksstad, som var besat af Tyskerne. Om Natten til den 7de var vi indkvarteret i en Landsby som hed Oxenfeldt; vi marscherede derfra om Morgenen og en Mils Vej længere frem, saa gjorde vi Holdt og fik Proviant. Vi laa der til hen paa Eftermiddagen, da rykkede vi frem mod Frederiksstad, hvor vi blev modtaget af de kielske Jægere, som laa i Forskansninger ved Byen; efter en haard Kamp maatte de forlade Skanserne og gaa over Ejderen, og vi drog ind i Byen.
Medens vi opholdt os i Frederiksstad stødte vi ofte sammen med Tyskerne, saaledes den 8de September, da vi paa en Rekognecering kom i en Træfning med dem 3/4 Mil udenfor Byen.
Den 27de September begyndte Tyskerne at beskyde vore Forskansninger, og de følgende Dage vedvarede Kampen, saa Byen næsten blev en rygende Grushob, da den flere Gange blev skudt i Brand. Vi laa stadig i Skanserne, og da der faldt en Del Regn, blev disse til sande Lergrave, hvor vi maatte opholde os baade Nat og Dag, medens Granater og Kugler susede over vore Hoveder. Navnlig den 4de Oktober var Kampen haard. Fjenden beskød Byen af yderste Magt, og Kl. 5 om Eftermiddagen stormede de frem med 6 Batailloner og 2 Jægerkor, men blev slaaet tilbage. 5-6 Gange stormede de etter, men blev hver Gang slaaet tilbage.
Efter Tyskernes mislykkede Angreb paa Frederiksstad, kom vi til en By, som hed Lemsig, hvor vi laa i nogle Barakker indtil den 15de December, da vi atter kom til Frederiksstad, hvor vi blev til den 3die Februar 1851, da vi marscherede til Husum, hvor vi var om Natten. Saa marscherede vi til Flensborg, der kom vi om Bord paa Dampskibet "Holger Danske", som førte os til Korsør og derfra rejste vi til Kjøbenhavn, hvor vi, efter at have været præsenteret for Kongen, blev beværtede med Spise og al den Vinpunsch vi vilde drikke.
Nogle Dage efter blev vi permiteret og den 18de Februar kom jeg til Aarhus og samme Aften til mit Hjem.
V-h-.
(Aarhus Amtstidende 8. juli 1898).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar