Under Titlen "Kvindernes eget Blad" er udkommet et Organ for de arbejdende Kvinders Interesser. Det redigeres af Annette Jensen, er i s -spaltet Format og vil udgaa hveranden Torsdag. Bladets Kontor er Gothersgade 48.
Forsøget fortjener den største Paaskønnelse. De arbejdende Kvinder har jo nemlig ikke noget specielt Organ, i hvilket deres Krav kan fremsættes og motiveres. Vel er "Social-Demokraten" Organ for saa vel arbejdende Kvinder som arbejdende Mænd, men vi erkender gerne, at Kvinderne burde kunne finde rigeligere Plads for deres laglige og politiske Ønsker end den, vi er i Stand til at byde, og vi ønsker derfor det nye Blad Velkommen
I sin indledende Artikel henviser "Kvindernes eget Blad" til, at der vel findes Kvindeblade, men de har desværre kun Bud til Kredse, hvor man nærer særlige Interesser for Selskabelighed og "finere" Begivenheder. Der er Modejournaler og Mønstertidender, men intet Kvindeblad for de Tusinder af Kvinder, som staar midt i en haard Kamp for Tilværelsen. Det nye Organ bebuder da at ville lægge ud i Sandhedens eg Retfærdighedens Navn til en Kamp for "en lysere og lykkeligere Tilværelse for den Samfundsklasse, der indtil denne Dag sukker under de største Savn". Som Motto for denne Opgave har det valgt: Sandheden frem. den fulde Sandhed og intet uden Sandhed!
Af det foreliggende Numer faar man det Indtryk, at der ikke alene er en særlig Vilje til Arbejdet for Kvindernes Sag, men ogsaa en virkelig Wone. Bladets forskellige Bidrag vidner om Forstaaelsen af, hvad Kampen gælder, og der tages fat paa aktuelle Spørgsmaaal, som behandles i et jævnt og ligefremt Sprog. Bl. a. er der en Artikel om "Indre Missions Basar", hvor der drages til Felts mod de fine Damers Fritidsarbejde, som forøger Arbejdsløsheden og Nøden blandt de arbejdende Kvinder.
Prisen for Bladet er 5 Øre pr. Numer.
(Social-Demokraten 8. november 1898).
Den omtalte artikel om Indre Mission:
Indre Missions Basar.
"Indre Mission" har atter haft Basar.
Aristokratiets Damer har i "Indre Mission"s Navn, for ikke at sige Kristendommens, udstedt Indbydelse til "Guds Riges Venner i By og paa Land, til alle, som have Hjærte for Hovedstadens aandelige Nød, til alle, ogsaa dem med de smaa Fritider og de smaa Midler, om at sende Bidrag og Gaver til et Udsalg til Fordel for kirkelig Forening for indre Mission i København."
Der er hertil lidt at bemærke.
Hvad disse "Gaver" angaar, da er det jo ingen Hemmelighed, at de hovedsagelig skal bestaa i mere eller mindre fine kvindelige Haandarbejder.
Missionens venlige Indbydelse bringer da, som første Følge, en velkommen Travlhed blandt Velstandens ikke overdrevent optagne Damer i vor gode By.
Til en Forandring flyttes Arbejdspladsen fra den fattige Stue til de plydsbetrukne Kabinetter.
Nu gælder det at producere billigt for at sælge billigt, saa billigt, at Rigdommens Kvinder ikke kan modstaa Fristelsen til at forsyne sig til Husbehov fra en saadan "Velgørenheds" Basar.
Den fattige Arbejderhustru, den fattige Husmoder med de mange Smaabørn, som hun nødig forlader, den enlige, ældre Kvinde, der hver for sig skal gøre deres til at skaffe dagligt Brød, — de faar ikke travlt.
Tvertimod.
Og dog er det kun saa lidt, de beder om: et lille Taalmodighedsarbejde, en lille Bifortjeneste til en 5 — 7 — 8 Øre for en Times Arbejde, som de kan faa fra Forretningerne.
Men nej. Forretningerne faa heller ikke travlt.
De kan ikke konkurere med disse fine Damers Fritidsarbejde, der tilmed kan sælges for en saa ophøjet Idé som den "aandelige Nød i København".
Nu haster det slet ikke med Arbejdet, den fattige Kvindes Arbejde.
Det købende Publikum forsyner sig i "Velgørenheds"-Basaren.
Forretningens Oplag ér egentlig allerede stort nok til at kunne tilfredsstille Sæsonens yderligere Behov.
Den fattige Kvinde maa allerhelst holde helt op.
Den anden Følge af disse Velgørenheds-Basarer er derfor nærmest Arbejdsløshed for den Slags Kvinder der saa inderlig gærne selv vil "hjælpe til", men hvem der ikke er Brug for, fordi Velgørenheden mere retter sine Øjne mod Himlens Stjærner end mod Jordens virkelige Nød.
Og Summen af disse to første Følger bliver da den tredje: flere og flere Missionærer antages.
Altsaa, fordi disse flere Missionærer koster Penge, derfor faar Samfundets rige Kvinder travlt med at tage Arbejdet fra de fattige, og det er altsammen absolut nødvendigt, for ellers kan det kristne Samfund ikke skaffe Penge nok til at kunne afhjælpe "den aandelige Nød i København", netop blandt disse selvsamme fattige, — en "Nød", som disse tilmed hovedsagelig slet ikke kender.
Ja, stands Møllehjulet, hvem der kan, og der gøres en virkelig Velgærning, ikke blot mod alle "de smaa", men mod selve det alvorlige, kristne Samfund, thi "Kristendoms"-Basarer under en saadan Form bringer noget ganske andet end Evangeliets Trøst til dem, der arbejder og er besværede.
Udsend Missionærer og lav Basarer for velstillede Kvinders Arbejde, forlang, at det store Flertal af arbejdende Kvinder skal være med dertil efter Forbilledet fra gamle Dage: den fattige, der giver sin sidste Skærv, — men forlang ikke, at det store Proletariat skal kunne forstaa, at det er Kristendom at tage Arbejdet og dermed Brødet fra de fattige for at afhjælpe en aandelig Nød, de ligesaa lidt kender, som den timelige Nød, de daglige Savn, er dem velbekendt.
Thi det kan de ikke.
(Kvindernes eget Blad 3. november 1898).
"Kvindernes eget Blad" er digitaliseret og findes på internettet.
Lærer, redaktør, forfatter og kvindesagsforkæmper Annette Jensen (1856-1942) var 1883-1884 hjælpelærerinde i håndarbejde på Rødkilde Højskole. Her kritiserede hun i 1891 godsejerfruen Christine Hvass i Dansk Husflidstidende og kritiserede Dansk Husflidsselskabs holdning til håndarbejde. Hun startede en husflidsskole i forældrenes hus i Lendemarke hvor hun underviste i alle de håndarbejdsteknikker som husflidsselskabet var modstander af: hækling, orkis, kunstbroderi osv. 15 år senere udgav hun på eget forlag en række hæfter med håndarbejdsmønstre. Hæfterne blev en stor succes og udkom i gentagne oplag fra 1906 til 1928.
Hun flyttede til København hvor hun ernærede sig som hjemmesyerske og kæmpede for bedre vilkår for kvinder, især i industrien. Hun skrev artikler for Dansk Kvindesamfunds blad "Kvinden og Samfundet" 1899-1900 med henblik på arbejderkvinder. Derefter udgav hun bl.a. Kvindernes eget Blad (1898) og Tjenestepigernes Blad (1900). For at få økonomien til at hænge sammen udgav hun i 1906 håndarbejdshæfterne som sikrede hende økonomisk resten af livet.
I 1915 flyttede hun tilbage til Møn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar