19. Maj - 9. September.Dens Omkoslninger. Dens Datoer
Nu er Arbejdet genoptaget over saa godt som hele Linjen.
General-Lock-out'en, der erklæredes den 19de Maj, har da varet netop 16 Uger eller ca. 100 Arbejdsdage.
Allerede den 2den Maj begyndte Forpostfægtningen: Snedker-Lockouten, der hurtig fulgtes af Savværksarbejder-Lock-out'en. 4660 Mand har altsaa gjort Krigen med i over 18 Uger.
Under Hovedslaget var ea. 40,000 Arbejdere mobiliserede.
Sattes Arbejdernes gennemsnitlige Arbejdsløn til 3 Kr. pr. Dag, udgør Tabet i Arbejdslon ca. 12 Millioner Kr. Dertil kommer den Understøttelse, der er udbetalt de Udelukkede, adskillig, Millioner Kr.
Arbejdsgivernes og Kapitalens Tab kan vel anslaas til mindst det dobbelte. Hele det nationale Erhværvslivs direkte, umiddelbare Tab naar da op til ca. 50 Millioner Kr.
*
Et Tilbageblik over den store Borgerkrigs vigtigste Datoer vil i Dag læses med Interesse, særligt af alle dem, der var med midt i Kampen.
19de Maj. 30,000 Arbejdere i 11 Fag lukkes ud.
20de Maj. Fagforbundene forlanger Arbejdsgiverforeningen dømt for Kontraktbrud.
24de Maj. Da Arbejdsgiverforeningen ikke svarer, indanker Fagforbundene Sagen for det Deutzerske Fællesudvalg (Domsudvalget).
- N. Andersen rejser til Ems.
- Professor Westergaard, Præsterne Koch, Ostenfeld og Schack udsteder et Opraab om at hjælpe de Udelukkede.
26de Maj. 2000 Betonarbejdere, 500 Kuske og 500 Værftsarbejdere smides ud.
- Generalforsamlinger af de udelukkede Fag frasiger sig Understøttelse i de første Uger. I de øvrige Fag vedtages en Selvbeskatning af 10, 20 indtil 25 pEt.
- Vilh. Køhler udbeder sig Oplysninger, der kan motivere Lock-out'en.
27de Maj. Jul. Schiøtt starter de Udelukkedes Universitet.
- Lars Dinesen ophidser i Odense Storbønderne mod de Udelukkede.
29de Maj. Doms-Udvalget træder sammen.
- Rostrup skriver til de tyske Fabrikanter og erklærer sig til Gentjeneste stedse beredt.
31te Maj. Arbejdsgiverforeningen i Norge, Sverig osv. vedtager, ikke at beskæftige danske Udelukkede.
- De Næringsdrivende holder Protestmøde i "Kæden".
- Arbejdsgiverforeningerne i Provinsen vedtager i Vejle ikke at godkende Domsudvalgets Kompetence.
3die Juni. Domsudvalget tilsender Parterne Sagens Akter.
5te Juni. Mægtige Grundlovsprocessioner. Hele den frisindede Presse erklærer den Orden, der her finder Sted, for et Dementi af Højrepressens Beskyldninger mod Arbejderne.
- Hørup erklærer Lock-out'en for Militarisme.
6te Juni. Arbejdsgiverforeningen anerkender endelig Domsudvalgets Kompetence.
- Beklædningskontoret i "City" aabnes.
7de Juni. Gørtlere og Metalarbejdere smides ud.
- Arbejdsgiverforeningen forlanger Udsættelse af Domsudvalgets Møder.
- Pastor Ostenfeldt fremsætter et Forligsforslag.
- 3 Protestmøder af Næringsdrivende.
8. Juni. Mange ansete Mand paa Bornholm udsteder et Opraab til Landboerne om at modtage Udelukkedes Børn.
- Fredsforeningen udsteder et Opraab mod Lock-out'en.
12. Juni. Arbejdsgiverforeningen forlanger atter Udsættelse.
- De Udelukkede starter Produktionsforeninger.
- 4000 Næringsdrivende indgiver en Adresse til Magistraten om kommunal Mægling.
- Nordre Birks Mestre truer Pastor Koch, Hellerup.
14. Juni. Krupps og Stumms venlige Svar paa de danske Jærnfabrikanters Henvendelse offenliggøres.
- Udvisningerne i Sønderjylland tager atter Fart.
15. Juni. Domsudvalget erklærer sig for kompetent.
- Folkethingsmændene A. Nielsen og P. Th. Nielsen fordømmer paa et Møde i Horsens Lock-out'en som Provisorisme.
16. Juni. Arbejdsgiverne forlanger det stenografiske Referat trykt, for derved at forhale Forhandlingerne.
- 13 sjællandske Folkethingsmænd udsteder et Opraab om at hjælpe de Udelukkedes Børn.
- Danske Udelukkede udvises fra Slesvig.
19. Juni. Lock-Out'en under Debat i Borgerrepræentationen. Borgmestrene Øllgaard og Jacobi advarer Arbejdsgiverne.
20. Juni. Sundbyernes Sogneraad misbilliger Lock-out'en.
21. Juni. Arbejdsgiverforeningen undsiger Venstrepressen.
22. Juni. Fire københavnske Folkemøder mod Lock-out'en.
- Demonstration i Kristiania mod Lock-out'en.
24. Juni. Domsudvalgets Kendelse. Lock-out'en erklæres enstemmigt at være i Strid med de Forudsætninger, som Arbejderne med Føje kunde gaa ud fra.
- 58 Plaster stempler Lock-out'en som Borgerkrig.
25. Juni. Opraab fra ansete Mand i Sundby om at bespise de Udelukkedes Børn.
27. Juni. De udelukkede Fags Hovedbestyrelser modtager Enighedskamrets Tilbud om Mægling.
28. Juni. Arbejdsgiverforeningens Generalforsamling "modtager" Mæglingen, men fastholder de 8 Punkter.
- Den første Kirkekoncert for de Udelukkede.
29. Juni. Enighedskamret konstituerer sig.
30. Juni. Arbejdsgiverne opstiller "det 9de Punkt": Forbud mod Spiritus nydelse.
1. Juli. L. Christensen fremsætter i Enighedskamret 5 nye Punkter.
2. Juli. Protestmøde i Zürich (Sveits) mod Lock-out'en.
3. Juli. Socialdemokratiet foreslaar i Borgerrepræsentationen kommunal Arbejdsanvisning.
4. Juli. L. Christensen opstiller "de 19 Punkter".
5. Juli. Arbejdernes Delegerede forkaster de 19. Punkter.
6. Juli. Times og Le Temps bringer sympatetiske Artikler om de danske Arbejdere.
8. Juli. I Anledning af det forfalskede Ritzau-Referat erklærer Haslund Thomsen og L. Christensen, at de ikke vil akceptere noget Forlig, hvori de 8 Punkter ikke er fuldt ud opretholdte.
- Godsejer Grandjean bortjager to Feriebørn.
11. Juli. Opraab fra ansete Mand i København om Bespisning af de Arbejdsløses Børn og Hustruer.
14. Juli. Mæglingen brister.
- Ringsted Byraad giver de Udelukkede Henstand med Kommuneskatten.
15. Juli. Arbejdsgiverne forkaster Tilbudet om Voldgift. Enighedskamret sprænges. Prof. Deuntzer nedlægger sit Mandat.
- Protestmøde i Eskildstrup mod Grandjean.
17. Juli. Udflugter med de Udelukkedes Børn startes.
18. Juli. Første Møde for de Udelukkedes Hustruer.
19. Juli. Arbejdsgiverne holder Møde i Koncertpalæet og beslutter Lock-out'en udvidet.
- Udlandets Arbejdere organiserer Indsamlingen til de Udelukkede.
- Udvandringen af danske Arbejdere forceres.
21. Juli. "Højrebladet" erklærer det for Lock-out'ens Maal at knuse Arbejderne.
22. Juli. Københavns Kommune påbegynder enkelte Arbejder trods Lockout'en.
24. Juli. Arbejdsgiverforeningens Ultimatum (de 8 Punkter med Anmærkninger).
26. Juli. De samvirkende Fagforbund svarer Nej.
- 800 Næringsdrivende i Aarhus protesterer mod Lock-out'en.
27. Juli. Sigvald Olsen trues med Udvisning fra Sachsen.
23. Juli. Tekstil- og Cigarfabrikanterne nægter at gaa med til Lock-out'ens Udvidelse.
29. Juli. Tekstilfabrikantforeningens Bestyrelse beslutter "Affolkning" af Fabrikerne.
30. Juli. Arbejdsgiverforeningen udskriver Krigsskat.
31. Juli. Heide, Trier og Bing udarbejder et Forligsforslag paa Basis af Fagforeningernes Kritik af de 8 Punkter.
2. August. Fagforbundenes Repræsentantskab foreslaar enkelte Ændringer Forligsforslaget.
3. Avgust. Delegeretmøde om Ændringer. Haslund, Thomsen og L. Christensen afgiver imødekommende Erklæringer.
5. Avgust. Forligsforslaget offenliggøres.
- Det vedtages af Arbejdsgiverforeningen.
- Værkstedsreglerne kommer for Dagen.
7. Avgust. Fagforbundenes Hovedbestyrelser vedtager Forliget med Forbeholdet.
9. Avgust. Arbejdsgiverforeningen forlanger Forbeholdet taget tilbage.
- Professor Westergaard angriber Arbejdsgiverne paa Skolemødet.
- Arbejdsgiverforeningens Forretningsudvalg desavouerer N. Anderjens, Thomsens, Haslund og L. Christensens Ord.
11. Avgust. Martin Olsen udvises fra Holsten.
12. Avgust. Arbejdsgiverforeningen beslutter Lock-out'en udvidet med 15,000 Arbejdere.
15. Avgust. Manifest fra Arbejdsgiverforeningen.
16. Avgust. Svar fra Fagforbundene.
- Et Bank-Run begynder. Efterhaanden udtages 10 Millioner Kroner af 3 københavnske Banker. En Bank i Varde gaar fallit.
17. Avgust. Arbejdsgiverne forkynder, at Lock-out'en skal være til ind i Oktober, og Fagforeningerne da søges sprængt.
18. Avgust. Konsejlspræsident Hørring konfererer med N. Andersen.
21. Avgust. Nyt Manifest fra Arbejdsgiverforeningen.
- Svar fra de samvirkende Fagforbund.
- Skrædere, Cementarbejdere, Grovsmede, Jordarbejdere osv. smides paa Gaden.
- Aarhus-Mestrene forlanger Lock-out'en sluttet senest 1. September.
23. August. "Social Demokraten" varskoer Venstre.
- En Udelukket besejrer en Lock-out-Mester ved et kommunalt Valg i Fredericia.
24. Avgust. Overretssagførerne Busch og Ortmann henvender sig til C. C. Andersen med et nyt Forligsforslag, hvori der er taget Hensyn til "Forbeholdet" og til Repræsentantskabets Ændringsforslag (Hof- og Stadsretten, bestaaende Overenskomsters fulde Opretholdelse).
25. Avgust. "Aalborg Amtstidende" besvarer "Social -Demokraten"s Artikel imødekommende.
- Arbejdsgiverforeningens Forretningsudvalg, der dog ikke er fuldtalligt, afviser Busch' og Ortmanns og C. C Andersens Forslag.
26. Avgust. De kvindelige Herreskrædere kastes paa Gaden.
- Busch og Ortmann løber fra deres eget Forslag.
28. Avgust. Fagforbundenes Hovedbestyrelser vedtager C. C. Andersens Forslag og tilbyder fri Forhandling med Arbejdsgiverforeningen.
- Bramsen udnævnes til Indenrigsminister.
- Arbejdsgiverforeningen tilbyder en begrænset Forhandling.
29. Avgust. Ingeniørerne søger at bortsprænge "Mejlborg"s Ruiner i Aarhus, men opnaar kun at demolere Nabobygningerne.
- Dansk Haandværker- og Industriforening stiftes imod Udsmiderne.
30. Avgust. Direkte fri Forhandling mellem Arbejdernes og Arbejdsgivernes Forretningsudvalg.
31. Avgust. Heide, Bing og Trier mægler atter.
1. September. De to Forretningsudvalg enes om 3 Tilføjelser til Forliget, væsenlig de af C. C. Andersen foreslaaede.
3. September. Snedkerkonflikten bilægges paa Basis af Forliget af 13, April.
4. september. Arbejdernes Hovedbestyrelser og Arbejdsgivernes Generalforsamling vedtager de 3 Tilføjelser til Forliget.
6. September. Den største Mester-Forening i Holbæk udmælder sig af Arbejdsgiverforeningen.
9. September. Arbejdet genoptages,
(Social-Demokraten 12. september 1899).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar