Fra Harboøre skrives til os under 8. ds. :
Først i Gaar blev det, ved Løbesedler, bekendtgjort, at Redaktør Sabroe fra Aarhus i Dag vilde komme hertil for at holde Foredrag, og trods denne sene og utilstrækkelige Bekendtgjørelse var der dog mødt over 100 Mennesker, hvilket tydelig beviser, at trangen til at høre lidt fra andre Egne og om andre Menneskers Livssyn, yttrer sig mere og mere herude.
Kl. 7½ aabnedes Mødet, Og i et omtrent 1 3/4 Timers langt Foredrag udviklede Hr. Sabroe paa sin Maade socialismens Historie her i Landet lige fra dens Indtog for ca 25 Aar siden og til dens nuværende Stilling i Samfundet.
Taleren drog i det Hele taget svært i Felten for Arbejderne, og paaviste, hvilken Magt de nu var, imod den Gang, da de stod uden Organisation og Fagforeninger; ligeledes henviste han til de Mangler, der efter hans Opfattelse og Standpunkt fandtes ved vor nuværende Lovgivning med særligt Hensyn til Skolevæsenet, Retsvæsenet, Børneopdragelse og Fattigvæsen.
For at paavise, hvor store Fordele Arbejderne havde opnaaet ved deres Sammenslutning, henviste han til, at de danske Arbejdere nu har forbedret deres Lønninger med 20 Mill. Kr. mere end for 15 Aar siden, og endda samtidig dermed faaet Arbejdstiden forkortet og indskrænket. Om Afholdsbevægelsen, der omtrent kom frem heri Landet samtidig med Socialdemokratiet, yttrer Taleren, at den ogsaa have hjulpet til at fremme Arbejdernes Kaar, idet det nu var gaaet op for den enkelte Mand, at den Sum, der før var gaaet med til Drikkeriet, kunde anvendes bedre ved Brug til Hjemmels Fornødenheder. I Slutningen af sin Tale søgte Hr. Sabroe at paavise at ogsaa Missionsfolkene kunde være med i det sociale Arbejde, og at de ikke skulde tage det som Vilh. Beck, der sagde: hvad kommer det os ved, lad dem bare slaas! Nej, her gjaldt det om at hjælpe sine Medmennesker, Enhver kunde være med. Desværre var jo meget af den nu bestaaende Kristendom kun Dømmesyge og Navnkristne, en Kristendom, som ikke skulde hjælpe meget til at skabe friere Syn. Til Slutning bragte Taleren en Tak til de Mange, der havde givet Møde, og for den Ro og Opmærksomhed, hvormed de havde hørt ham og han vilde ønske, at den Tid heller ikke maatte være fjern, at de fattige Folk heroppe maatte faa det lysere og være med til at optage Arbejdet. Det var jo i Aften første Gang, at et saadant Møde var afholdt her, og derfor vilde han nøje lægge hver Enkelt paa Sinde at overveje, hvad han i Aften havde sagt, og var der Nogen, som ikke kunde forstaa Et eller Andet, vilde han gerne de skulde rette Spørgsmaal til ham nu med det samme- han vilde da gaa dem i Møde og overbevise dem, saa godt han kunde. Da der Ingen var som ønskede Ordet, sluttede Taleren Mødet med at deklamere et Digt af Holger Drachmann. Det er længe siden, at et politisk Møde her har været saa godt besøgt og skønt de fleste Tilhørerne vistnok ikke delte Talerens Anskuelser foregik Mødet dog med en usædvanlig Ro.
(Holstebro Avis. Hjerm-Ginding Herreders Tidende 12. september 1899).
Socialismen i Harboøre
Redningsmandskabet møder frem ved Sabroes Møde.
Forrige Fredag Asken holdtes det første socialdemokratiske Møde, der nogensinde har været afholdt paa Harboøre Land.
Hr. Redaktør Sabroe fra Aarhus, der var paa Foredrags-Tourné ved Vesterhavet, naaede at komme her over, hvor Svovlprædikenerne i de sidste Aar har lydt den ene værre end den anden.
Da jeg Fredag Morgen drog af Sted her over, var jeg meget spændt paa, hvorledes det vilde løbe af, og jeg fik ingen lyse Tanker om, at nogen vilde give Møde, eftersom jeg kom længere og længere hen paa Harboøre. I Vejlby, den sydligste Del af Harboøre, var jeg inde et Sted, hvor der boer en ung Fisker, der er Redningsmand. Jeg mærkede straks, at dette Hus' Beboere ikke hørte til den Moeske Garde.
Den gamle Harboøre-Enke ytrede: Nej, til dette Møde kommer saamænd ingen. Med et ironisk Smil ytrede hun: Vi er jo "hellige" her ovre. Og de faa her i Vejlby, der ikke er "hellige", vover ikke at gaa derhen. Gaa paa Hotellet, nej den Vildmand gaar de ikke med paa, thi saa faar de ikke Nabofred det første halve Aar. Vi skal jo lade til her henne, at vi er "hellige" alle til Hobe, men der er skam flere, der gaar med en Ræv bag Øret. De "hellige" der er dog ikke slet saa krasbørstige som i forrige Dage, de er ved at forsvinde lidt der i Vejlby.
Da min Mand var død, fik jeg om Aaret 6 Kr. af et Legat.
En af de "hellige", der stod for Bestyrelsen af Legatet, kom en Dag ind til mig og prædikede om, at nu skulde jeg omvende mig, da jeg jo gik paa Gravens Rand og at have Helvede i Sigte til fremtidigt Opholdssted var lidet lystelig.
Jeg viste ham imidlertid Døren, idet jeg sagde, at der var et firkantet Rum, han kom ind ad, og der maatte han gaa ud ad igen snarest muligt. Det gjorde han, men da Tiden kom, at mine 6 Kr. af Legatet blev mig udbetalt, fik jeg kun 4 Kr. De to var taget af som Hævn, vel sagtens fordi jeg var stædig og vedblivende vantro. Imidlertid den Mand, der kom for at betale mig de Penge, lagde 2 Kr. til af sin egen Pung, saa fik jeg alligevel 6 Kroner.
Naa, den gamle Kone kunde jo ikke komme til Møde paa Harboøre Badehotel, men inden jeg tog afsted, bød jeg hendes Søn, den unge Redningsmand derhen.
I Nærheden af Kirkebyen kom jeg forbi en Smedie, hvori Smeden og Svendene arbejdede, og jeg tænkte: Møde, er det noget for dem, som aldrig hører andet end Prædikener. Jeg gik derhen og spurgte, om de havde faaet en Løbeseddel om Mødet i Aften paa Hotellet. Ja, den har vi, svarede Smeden, og saae paa mig med bedende Øjne, men vi kommer vist ikke derhen. Hvorfor, indvendte jeg, I er da Arbejdere og maa jo som saadan have fælles Interesser med andre Arbejdere. Ja, det synes De maaske, og ligesaa har jeg gjort, men ikke nn længere.
Jeg har aldrig manglet noget, og saa har vi Guds Børn nok. Et saadant Møde er ikke for os "hellige", det; saae jeg straks paa Løbesedlens Meddelelse. Jeg var nu paa det rene med, hvorfra Vinden blæste, at disse Arbejdere, der er grebet af den Indremission, ikke bekymrer sig om andet end deres eget kære Jeg. Omsider naaede jeg Badehotellet, og der var omtrent tomt Hus for fremmede Gæster. Mødet, der skulde begynde Kl. 7, tænkte jeg, bliver der vist ikke noget af. Det varede dog ikke ret længe, "inden der begyndte at komme Folk, og til min store Overraskelse var der snart samlet 100 a 150 Mennesker i den flotte Sal. Hr. Sabroe holdt nu et godt Foredrag om Arbejderbevægelsen for de mange Harboøreboere. Blandt Forsamlingen saae man gamle Harboørefiskere, som hele deres Liv har levet herude bag Klitterne, men som nu var gaaet her hen i Aften for at høre den ny Mand og de ny Tanker. De gav deres Bifald til Kende, ikke ved at raabe Hurra, men ved af og til at give et Nik med Hovedet. Det var jo ingen Svovltale, som gav dem et mørkt Syn paa Livet, og det kunde de gamle, vejrbidte Harboørefiskere godt forstaa.
Man saae ogsaa nogle af Vestkystens Redningsmand; disse, som hidtil har staaet under et stokkonservativt Regimente, var ogsaa kommet herind for at høre et frisindet Foredrag. Selv fra Vejlby og Lilleøre, en Mil mod syd, var der kommet Folk.
Sabroes 2 Timer lange Foredrag paahørtes med Ro, naar undtages en af Missionens Ypperstepræster, der havde vovet sig herind. Midt under Foredraget maa han være blevet opirret, eller ogsaa det er gaaet op for ham, at det var en Kopi af Djævelen, han saae, thi han gik og slog Døren i med et vældigt Brag, efter at have forvisset sig om, at ingen vilde følge ham.
Ligeledes gik der en meget korpulent Højremand om derinde under Foredraget, han var kommet i Spenderbukserne den Aften. Han gik nemlig omkring til Tilhørerne og bød dem ind paa ½ Kaffe. Det endte imidlertid med, at Højremanden maatte gaa alene ind og tage sig en Punsch over denne bansatte Socialisme.
Fraregnet disse komiske Scener, forløb Mødet i Ro.
Dersom der oftere kunde holdes nogle af den Slags Moder herovre, da vilde uden Tvivl en stor Del af Harboøres Befolkning snart indmelde sig som Arbejdere i den sociale Kamp. Selv enkelte fra Indremissionen kunde ikke holde sig borte. Det saae man paa en gammel Mand gaaet ind, som for et Aars Tid siden blev kapret af Missionen. Dagen efter Mødet mødte de "hellige" hos ham for at læse ham Teksten, denne nemlig, at nu var han moden til at drage ned i Svovlhavet. Leander
(Social-Demokraten 17. september 1899).
På artiklernes tilblivelsestidspunkt var Indre Mission i vækst. 1870-1900 var antallet af omrejsende indremissionærer steget fra 35 til 147. Antallet af missionshuse fra 1880-1900 stedet fra 10 til 399. Abonnenter på Indre Missions Tidende 1880-1900 steg fra 13.000 til 16.000. Den var en velstillet mellemklasses magtfaktor med indflydelse for brede sociale lags religiøse, moralske, sociale og økonomiske rejsning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar