Telefonens praktiske Nytte paa Mols.
Siden Stormen forgangen Fredag har Ledningerne været i Uorden. Først gik der 5 Dage, da der aldeles ikke kunde telefoneres. Derefter gaar der et Sagn om, at et Par fremmede Mænd er set spaserende gjennem Knebel, kommende Syd fra. De blev set med et Stykke Reb, i hvis ene Ende der var bundet et Lod, formodentlig til Udredning af Slyngninger. Efter den Tid har vi nok kunnet telefonere, men paa den Maade, at man i Reglen faar alle andre Stationer end den man vil tale med og selve Centralen i Vrinders er - vistnok i navnløs Rædsel over Elementernes Rasen - bleven døvstum. Saadan er Situationen nu efter en Storm, men desværre er den i Almindelighed ogsaa saadan efter en almindelig kraftig Kuling, og formodentlig vil den vel desværre vedblive at være saadan ogsaa i Fremtiden. Det vilde være ønskeligt om rette Vedkommende kunde mande sig op til at gjøre idetmindste noget - egentlig burde der gjøres meget - for at Telefonledningerne her paa Mols saa vidt muligt altid kunde være i brugbar Stand, saaledes at de kunde være os til Nytte - jeg vil ikke tale om Fornøjelsen, thi den betales der nok for - i Stedet for som oftest at volde os Tidsspilde og Ærgrelse.
(Aarhus Amtstidende 2. oktober 1899).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar