Den Mand, jeg i Dag vil fortælle om, skriver en Indsender i "Husmands- vennen", var paa en Maade ogsaa Husmand. Dog vil jeg strax forudskikke, at han hverken var Agerdyrker eller Kvægavler, saa han vil altsaa ikke ligne de Husmænd, for hvilke hans Livsførelse skal fortælles.
Skjønt det nu er adskillige Aar siden, han døde, den gamle Original, og skjønt jeg var Barn, den Gang jeg kjendte ham og saa tidt undredes over de mærkelige Forhold, hvorunder han levede, staar hans Billede dog endnu ganske tydeligt for mig. Billedet af Indsidderen, der var Landmaaler og Astronom samtidig, af den fattige Husmand, der, uden nogensinde at have lært et Haandværk, med samme Lethed gjorde et Kronometer i Stand, som den, hvormed han satte "Hoved" paa en Rive eller en "Knag" i et Mejerired. Denne originale Fremtoning, som i sin blaa Bluse og den gamle Kabuds saa mangen Gang til sent paa Natten havde siddet derude i sin ensomme Hytte ved en blafrende Tællepraas og gransket i Matematikens Krinkelkroge eller fulgt berømte Forfattere paa deres dristige Veje eller Universets Kloder. Han, som gjennem et halvt Aarhundrede, lig en gammel Vejrprofet, fra Dag til Dag havde optegnet, hvorledes Vejr og Vind, Temperatur etc. havde været, og som havde anstillet Observationer over Magnetnaalens forandrede Stilling, de magnetiske Polers Skiften, opmaalt og kortlagt flere Kirkesogne, tegnet et flere Kvadratfod stort Stjernekort og .... ja Rækken kunde blive lang.
Og den er mærkelig, fordi denne Mand aldrig havde faaet anden Undervisning end den, Almueskolerne bød paa i Begyndelsen af Trediverne. Men ved et ihærdigt Selvstudium havde han, den uoplyste Bondemands Søn, forskaffet sig en for hans Tid og Stand mærkværdig stor Ballast af Kundskab.
Skulde nogle Træk om denne Mand mon ikke kunne læses af en større Kreds? Ejendommelig og original, som han var i Levesæt og Tankegang, en Fattigmand, der med Iver havde fordybet sig i Videnskabens Rigdom, og som uden Amme havde suget af dens vidtforgrenede Kilder og øst megen Viden, uden nogensinde at kunne saa Lejlighed til virkelig at vise, hvad han kunde.
For tre-fire Aar siden døde han i det lille Hus paa Bollerup Mark i Gimlinge Sogn (Sorø Amt) hvor han havde levet, læst og granflet i over et halvt Hundredaar. Thi gamle Mads i Haven blev omkring de Firs, for han faldt fra.
For alle Sognets Beboere var han en gammel bekjendt. Alle Byens Folk regnede sig saa godt som i Familie med ham. Gjennem to Slægtled havde det været saaledes. I det første var det ham, der kom til dem, i det andet kom de til ham. Han havde ingen Slægtninge. - Huset karakteriserede Beboeren. Dets ydre fortalte den fremmede, der muligvis forvildede sig om paa disse Stier, at Beboeren var andet end en almindelig Husmand. Ganske vist, selve Huset adskilte sig vel ikke saa overdrevent meget fra de almindelige, jordløse Huse. Men det havde en Tilbygning, som var højst ualmindelig: en Platform omtrent i Højde med Tagrygningen, og hvorfra man havde en vid Udsigt over hele Omegnen. Dette var, om man vil, den gamle Originals "Observatorium". Heroppe færdedes han, mens han var Yngre, i de klare Nætter med sine forskjellige primitive astronomiske Redskaber lig en gammel Stjærnetyder.
- - Vi kigger indenfor, efter at have kastet et Blik paa Solskiven af Staalblik paa Husets sydlige Mur. Hele Huset var kun et Rum, men det indeholdt en Mangfoldighed af mærkelige Ting. Faa er de Steder, hvor en klinet Lermur har været Værnet for et saa løjerligt sammensat Indbo.
Værelsets ene Side var Snedker- og Tømrerværksted med Høvlebænk, Drejelad, og Værktøj til disse. En anden Væg tilhørte Uhrmageren. Her dikkede gamle "Tombakker" Side om Side med nye Cylinderuhre, medens en mægtig gammel Bornholmers dystre Tik-Tak var den regulerende Faktor. Men helt henne i den anden Ende af Rummet var den Afdeling, der var forbeholdt "den højere Videnskab". Her stod en stor Globus ved Siden af Stjærnekort og gamle tykke Værker. Og i en Glaskasse drejede den store Magnetnaal sig for hver lille Bevægelse af Bordet, hvorpaa den stod, men for stadig at vende tilbage til den gamle Stilling Nord-Syd. Der stod Tegnebestik og Tuschflasker, og paa Væggen bag ved hang Landmaaler-Redskaber - Sextanten Side om Side med Nivelleringsapparatet. Rundt om paa Hylderne laa allehaande Skrifter, og henne i et Hjørne stod store Kort-Ruller i deres Paphylstre, og den gamle, jærnbundne Egekiste lod ane, at ogsaa den rummede mange Ting, som det havde været drøjt nok for den gamle Indsidder-Videnskabsmand at faa anskaffet.
Og midt i det lille Musæum gik han saa selv og rumsterede, snart trækkende Høvlen, snart med Loupen for Øjet undersøgende et Uhr, der havde nedlagt Arbejdet, eller med "Glarøjnene" spændt for og Passer og Lineal i Haanden i Færd med at tegne et Kort eller travlt skrivende i sin "Vejrbog", eller optaget af Læsningen i et gammelt Værk med gulnede Blade og knudrede Typer om Planeternes Rundgang om Solen eller ogsaa livligt pratende med en eller anden besøgende om Dagens Politik, medens han med stor Behændighed gik uden om Svinepriserne.
Medskriveren af disse Linier har kun kjendt Mads i Haven som gammel Mand.
Navnet "Mads i Haven" eller ogsaa "kloge Mads" var hans Kjendingsnavn. Forøvrigt hed han Mads Hansen; men den Del af Bollerup Mark, hvor hans Hus laa, kaldes "Horsehaven". Deraf Navnet. I den Tid færdedes han saa godt som aldrig ude, men holdt sig paa sine Enemærker. Der havde været en Tid, da han kom vidt omkring. Ikke blot opmaalte og kortlagde han alle Gaarde i Gimlinge Sogn, men ogsaa Bondegaards-Jorderne i flere af de omliggende Sogne - og tillige Herregaarden Gyldenholm, som da ejedes af Godsejer Brøndsted. Denne Gaards vidtstrakte Jorder opmaalte han og inddelte i Marker.
Denne hans Virksomhed falder nærmest i Halvtredserne.
Godsejer Brøndsted nærede en levende Interesse for den ejendommelige og begavede unge Husmand, havde mange Planer med ham og korresponderede endog med flere Lærde i Kjøbenhavn for om muligt at faa denne Begavelse frugtbargjort. Der var ogsaa en Tid Udsigt til, at Planerne skulde blevet virkeliggjorte. Men nu traadte tre Ting skarpt frem, tre Egenskaber hos denne Original, som karakteriserer ham Livet igjennem: hans Mistro til, at han, Husmandssønnen, den uoplyste Bonde, skulde kunne drive det til noget, Frygten for, at hans personlige Frihed, som for ham var mere værd end alt, skulde blive hæmmet, og en afgjort Modstand mod at skulle indordne sig under andre Forhold end dem, han fra sin pure Ungdom var vant til.
Han vilde i et og alt være sin egen Herre.
Og saa blev han da i den lille Hytte, han som 20aarig havde bygget, drivende Videnskaben som Sport, undertiden saa vidt, at han kjøbte Bøger for Pengene og intet havde at leve for.
Men det betød mindre. For alle Vegne i Sognet, hvorhen han vilde vende sin Fod, var han en velkommen Gjæst. Alle saa de ham heller end gjærne. Han var næsten som en velset Degn; og det betyder jo ikke lidt.
- Hans skarpe Dømmeevne, Evnen til hurtigt, let og klart at gjennemskue Forhold og Mennesker, gav ham ogsaa en vis Stilling mellem hans Omgivelser. Ofte var hans Opfattelse stik modsat den gængse. Saa mente man, at det var utidig Oppositionslyst. Men Tiden gav ham ofte Ret.
En Udtalelse af ham, som ganske vist nu kan synes uden videre Interesse, men som alligevel giver et Bidrag til Forstaaelsen af denne Original, er mig fortalt af en Mand, som gjennem mange Aar har kjendt den afdøde nøje.
. . . Det var i Efteraaret 1870, da Krigen mellem Frankrig og Tyskland var erklæret; Der var vel ikke ti Mennesker her hjemme, der ikke var sikker paa, at vi kom med, sikker paa Franskmændenes Sejr.
Den, der har fortalt mig dette, var saa temmelig vis paa at være blandt de første, som kunde belave sig paa at rykke ud. Netop i de Dage, da Bølgerne gik aller højest, og Bladene for hver Dag blev sikrere i deres Sag, talte vedkommende med gamle Mads om Tingene og udtalte ogsaa sin sikre Forvisning om, at nu var Afgjørelsen nær. Men den gamle sagde med den ham egne Sikkerhed:
"Du har ikke nødig at være bange. Denne Gang er det ikke os, der skal til det. Vi fik vort i 1864. Nu skal Franskmændene betale Gildet".
- Den Gang var det Galmandssnak. Et halvt Aar efter var det Sandhed!
Han samlede til Bunke alt. Han subskriberede paa Datidens faa populærvidenskabelige Værker og oplysende Bøger, Religion som Politik, Folkeoplysning og højere Videnskabelighed, Almanaker i Snesetal og Blade. Ja, han læste virkelig hver Dag flere Dagblade i en Tid, da Avislæsning ellers var meget begrænset.
*
Efter hans Død er alt, hvad han ved ihærdigt Arbejde gjennem den lange Række af Aar havde samlet, bleven spredt for alle Vinde. En talrig Skare havde givet Møde ved Auktionen. Alle skulde de have et Minde om gamle Mads. Nu var det jo altsammen kommen frem for Dagens Lys. Gamle Avisføljetoner solgtes i Knippe sammen med astronomiske Lærebøger, gode Atlas sammen med gamle Avispakker, Kikkert og Magnetnaal sammen med Mejereder og Rivestager, Stjærnehimlen som Tilgift til en Høvlebænk, Tegneredskaber og Stemmejern, Boøer fulde af uforstaaelige Tal sloges sammen med Ingemanns historiske Romaner.
Den gamle, samlende Aand havde forladt den støvede Stue. Og en skjønne Dag jævnedes den gamle Hytte med Jorden - for at det mere praktiske Plovjærn kunde trække sine Furer gjennem den Jord, paa hvilken den gamle Gransker havde vandret om i saa mange Aar.
. . . "Et miskjendt Geni", vil maaske en eller anden sige med et medlidende Skuldertræk. Det passer ikke, i hvert Fald regnede den gamle - saa vidt man forøvrigt kjendte til hans Meninger - sig aldrig til den Slags trivielle Mennesker. Han havde et uopslideligt godt Humør - lige til det sidste. En af de sidste Dage, han levede, da Sygdommen alt var saare langt fremskreden, erklærede han paa den vante Maade at tage Tingene paa, at han ikke vilde i Seng, for saa kunde man da ikke sige, at han var "syg og sengeliggende."
Han havde levet Livet paa sin egen Facon, staaet sig godt med alle, han kom i Berøring med, været glad ved Tilværelsen, hvorledes den end havde stillet sig for ham.
Og for de Efterlevende, der kjendte ham. og for dem, der gjennem denne Artikel vil lære ham at kjende, vil han staa som en for sin Tid og sit Samfundslag meget mærkelig Mand.
(Aarhus Amtstidende 26. august 1899).
En længere beskrivelse af hans liv findes i: Johs. T. Christensen: Mads i Haven. (Sorø Amt 1942, side 45-66).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar