Flere Polakker. (Efterskrift til Politivennen)

Det er for Højres Fædrelands Skyld.

Sorte Kopper.

Polak-Invasionen har nu ogsaa paa Grenaa-Egnen taget sin Begyndelse i denne Sæson. Bl. a. meddeles det, at der skal være kommen nogle Stykker til Kirial og Aagaard Kalkbrud, og der ventes at komme i alt en 30 Stykker. Anledningen hertil skal være, at man ikke vil yde de danske Arbejdere en saadan Betaling, at det bedre kan betale sig at arbejde i Kalkbrudet end ved almindeligt Landbrugsarbejde, hvorfor Arbejderne, saa snart der bliver andet at bestille, forlader Kalkbrudet og søger andet Arbejde.

Man vil saa hellere give Polakkerne 1 Kr. mere for Favnen af Kalksten at bryde, end man giver de danske Arbejdere.

Det hedder sig for ganske bestemt, at Højremanden, Herredsfuldmægtig Ulrich er Medlem af Administrationen for Aagaard Kalkbrud.

Saa meget er d'Hrr.s Patriotisme værd, naar det gælder Arbejderne.

Fra Udlandet klages over, at Polakkerne medfører pestagtige Sygdomme. I Landsbyen Riedersteinkirch ved Breslau er t. Eks. en polsk Arbejderske i Mandags bleven angrebet af de sorte Kopper. Hun bragtes til Sygehuset i Lanban, indtil der fra Berlin kan indtræffe en Barakke fra Selskabet "Det røde Kors". I Tirsdags blev en anden polsk Arbejderske i samme By syg under lignende Symptomer. Alle nødvendige Forsigtighedsforanstaltninger er trufne.

- Hvad der er passeret i Tyskland, kan ogsaa ske blandt de her til Landet importerede Polakker. Burde Sundhedsautoriteterne ikke isolere saadanne Indvandrere for at overbevise sig om, at de ikke er behæftede med smitsomme Sygdomme? Det forekommer temmelig hensynsløst mod den indfødte Befolkning uden videre at lade de fremmede tage Ophold rundt paa Gaardene og arbejde sammen med det øvrige Personale.

Eller skal der maaske først udbryde en Epidemi, som ogsaa truer "de naadige Herskaber", der, for at knibe et Par Øre paa Arbejdslønnen, forskriver de billige Arbejdskræfter fra Egne, hvor Nød og Elendighed avler Arnesteder for Kolera, sorte Kopper o. l. epidemiske Landeplager?

(Social-Demokraten 27. april 1899).

Store Skarer af polske Arbejdere hos Politiet.

Højre-Godsejernes indførte Mark-Slaver.

I Onsdags Aftes kom en Karavane af fattigklædte Mænd, Kvinder og Børn til Politiet paa Raadhuset. Det var en Trop saakaldte polske Arbejdere, der skulde til en Herregaard i Nærheden af Kolding. Paa deres Kaudervælsk forklarede de, at de ingen Penge havde til at rejse videre for, ligesom de ved Tegn lod sig forstaa med, at de var sultne.

Saadanne Trupper af forknytte og sultne polske Arbejdere er i den senere Tid jævnlig kommen til København og har anmodet Politiet om at sende dem videre. I Gaar Middags kom der en Trup til marscherende op paa Politikamret.

De stakkels Mennesker behandles paa skandaløs Maade dels af de Fæstekontorer i Polen og Galizien, der skaffer dem Pladser her i Landet, og dels af Fæstekontorernes Agenter, de saakaldte Aufsehere, der rejser rundt her i Laudet og tilbyder vore "kristelige" og "patriotiske" Godsejere den billige Arbejdskraft.

Aufseheren eller rettere Slaveagenten, faar af en Godsejer Bestilling paa et vist Antal Polakker. Mænd eller Kvinder. Han telegraferer saa til Fæstekontoret om at sende saa og saa mange. De stakkels uvidende Mennesker ved selvfølgelig hverken hvor Danmark ligger eller hvad Rejsen koster. De bliver fra Fæstekontoret forsynet med en Billet til København via Stettin. Naar de saa kommer her til Byen, staar de uden Midler til at komme videre, og Politiet sender dem til Bestemmelsesstedet. Nu kommer imidlertid Humlen. Politiet skal have sine udlagte Penge tilbage af vedkommende Godsejer. Naar Polakkerne saa er færdige med Arbejdet, trækkes Rejsepengene fra deres Løn, med andre Ord: Polakkerne snydes for disse Penge, idet de før Afrejsen fra deres Hjem har akkorderet om fri Rejse.

Ogsaa paa andre Maader behandles Polakkerne som rene Slaver. Forleden Dag ankom der saaledes en Trup Polakker til København Kl. 6 om Morgenen med Damperen fra Stettin og skulde videre til en Gaard i Nærheden af Lunderskov i Jylland, men paa Grund af, at Billetterne ikke var i Orden, kom de ikke af Sted med Toget, der gaar til Jylland Kl. 9,5 Fm., men maatte opholde sig paa Københavns Banegaard til Kl. 8,35 om Aftenen.

Men da de ingen Billetter havde, maatte de ikke komme ind i Ventesalen, hvorfor de lagde sig paa det bare Stengulv i Vestibulen, hvor de hele Dagen blev betragtede af en nysgærrig Mængde.

"Hvorfor maa disse Mennesker ikke komme ind i Ventesalen?" spurgte en Rejsende Dørvogteren.

"De har ingen Billetter og saa tør jeg ikke lade dem gaa ind."

"Men de faar jo Billetter."

"De lugter ogsaa fælt", sagde han. "De Rejsende kan ikke være tjent med at være sammen med dem."

De maa have faaet et rart Indtryk af det saa højt priste Kulturland Danmark, de kom rejsende til. Den Nøjsomme, der kommer hertil fra en lang Jærnbane- og Dampskibstur, byder vi et Stengulv til Hvile! Ikke en Stol! ikke en Bænk!

Og Kvinder og Smaabørn behandles ganske som de mere haardføre Mænd.

Naturligvis stod Kosten i et passende Forhold til den øvrige Behandling. Polakkerne fik af deres Fører ikke andet Traktement end Spegesild og tørt Rugbrød og Vand, en Kost, der her til Lands regnes for en Straf.

Og denne Fangekost bydes den fremmede Arbejder, hans Kone og Børn, saa snart han kommer over Rigets Dørtærskel for at tilbyde os det eneste, han ejer, sin Arbejdskraft!

De fleste kommer fra Galizien, og rent ud fortvivlede Forhold hersker i dette af Godsejere og Præster regerede Land. Hungertyfus'en breder sig med en uhyggelig Hurtighed og river hele Familier bort. Dette i Forbindelse med Mangel paa Arbejde, Sult og trykkende Skatter driver Arbejderne i Skarevis ud af Landet.

(Social-Demkoraten 28. april 1899).

Galizien eller Galicja er nu et landskab i nutidens sydøstlige Polen og Ukraine. Det har tilhørt forskellige lande, indtil det i 1815 blev et kongerige med storgodsejere og fattige bønder. I 1846 blev Krakow indlemmet i Galicja. Galicja var et skov- og landbrugsland med storgodsejere, fattige bønder. Fattigdom tvang mange til at emigrere til USA eller til sæsonarbejde i udlandet fx Danmark. Efter 1919 blev Galicja en del af Polen, hvilket affødte etniske modsætninger mellem polakker og ukrainere.