Et i Aabenraa udkommende tysk Blad "Neuer Apenrader Anzeiger" har gjentagne Gange sigtet Landdagsmand H. P. Hanssen for Edsbrud. I den Anledning anlagde Hr. Hanssen Sag imod Bladet, og denne Sig foretoges ifølge "Flensborg Avis" i Torsdags for Bisidderretten i Aabenraa. i Saavel Gustav Johannsen som Redaktør Jessen vare indstævnede som Vidner.
Af denne yderst interessante Vidneførsel gjengive vi følgende Uddrag efter "Flensborg Avis":
Først indkaldtes Redaktør Jessen. Det første Spørgsmaal lød paa, om der i Nordslesvig fandtes et Parti med en fast sammensluttet Organisation, hvis Bestræbelser gik ud paa, at en saa stor Del som mulig af Hertugdømmet Slesvig eller ogsaa hele Hertugdømmet løsrives fra det tyske Rige og indlemmes i Kongeriget Danmark, og at dette Formaal søges naaet ved alle mulige Midler.
Vidnet svarede, at da der ved en saadan Sammenslutning nærmest maatte tænkes paa "Den nordslesvigske Vælgerforening", og da han selv var Medlem af denne Forenings Bestyrelse, saa maatte ethvert Spørgsmaal, der gik ud paa at faa fastslaaet, at Foreningen drev "landsforræderske" Bestræbelser, betragtes om direkte vedrørende ham personlig, hvorfor han ikke var forpligtet til at svare derpaa.
Den Indklagedes Sagfører vilde betegne dette Afslog som ikke hjemlet i Loven, men Retten gav Vidnet Medhold.
Iøvrigt havde Jessen i og for sig ikke Noget imod at bevidne, at der nu i Slesvig ikke gaves nogen Organisation, som henvendte sig til udenlandske Magter for at faa dem til at overfalde Landet med Krig, eller som søge at faa Soldaterne til at gjøre Oprør, eller som indvirkede paa Embedsmændene, for at de skulde bryde deres Ed. Slige "landsforræderske" Bestræbelser udfoldedes ikke af nogen dansk Organisation.
Der forelagdes endnu Vidnet en Række andre Spørgsmaal, t. Ex. om Landdagsmand Hanssens Udtalelser i Kongeriget og i Slesvig - Vidnet havde i de fleste paagjældende Tilfælde slet ikke været til Stede og kunde derfor ikke give nogen Oplysning. Han adspurgtes, om han ikke i sin Tid havde misbilliget Edsaflæggelsen til den preussiske Landdag. Vidnet ytrede, at det Spørgsmaal ikke vedrørte den foreliggende Sag eller Landdagsmand Hanssen i det Hele, hvorfor han kunde unddrage sig Besvarelsen, men han havde ikke Noget imod at sige, at han i sin Tid havde udtalt den Mening, at Eden til Landdagen foreløbig helst ikke skulde aflægges.
Paa givet Spørgsmaal udtalte Vidnet udtrykkelig, at han var fuldt overbevist om, at der hverken af den danske Regjering eller de danske Myndigheder eller paa den danske Regierings eller paa de danske Myndigheders Vegne blev ydet noget som helst Tilskud eller nogen som helst pekuniær Understøttelse til den danske Sag i Slesvig.
Rigsdagsmand Gustav Johannsen maatte besvare de fleste af de Spørgsmaal, der vare blevne forelagte det første Vidne. Johannsen udtalte, at der i Slesvig ikke gaves nogen Organisation, hvis Bestræbelser gik ud paa ved alle mulige Midler, t. Ex. Vold, at løsrive Hertugdømmet Slesvig eller Dele deraf fra det tyske Rige for at indlemme dem i Kongeriget Danmark. Derimod vilde Vidnet vedgaa, at der fandtes Forhaabninger om en Gjenforening, og at saadanne Forhaabninger ved Lejlighed kom til Orde baade her og hinsides Grænsen. Den danske Regjering gav ingen som helst Pengemidler til den danske Bevægelses Førere i Slesvig. Landdagsmand Hanssen blev ikke lønnet for sin politiske Virksomhed af nogen Forening her i Slesvig, saaledes som paastaaet fra den Anklagedes Side.
Efter en lang Raadslagning blev Dommen afsagt. Den gik ud paa, at "Rettens Flertal" havde ment, at Sigtelsen for Edsbrud var bleven bevist, og det tyske Blad blev derfor frifundet. "Flensborg Avis" tilføjer, at man fik det Indtryk, at Frifindelsen var sat igjennem af Meddomsmændene paa Trods dens Formand. Dommen vil appelleret.
(Nationaltidende 14. april 1899. 2. udgave)
Hejmdal havde et længere referat af retssagen 12. august 1899, 2. udgave.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar