09 november 2024

Dagrenovationen. Arbejderne faar Lønforhøjelse. (Efterskrift til Politivennen)

"En vred Redaktør"

For ca. 5 Uger siden indledede Undertegnede som Formand for Kuskenes Fagforening en Forhandling med de Vognmænd, der har overtaget Bortkørselen af Dagrenovationen, angaaende Lønforhøjelse for de Arbejdere, der er beskæftiget ved dette ingenlunde behagelige Arbejde.

Det lykkedes at opnaa en Lønforhøjelse paa mellem 150 og 250 Kroner pr. Distrikt. De paagældende Arbejdere, der først for kort Tid siden har indmeldt sig i Organisationen, har saaledes hurtigt lært dennes Betydning at kende.

I Anledning af denne Lønbevægelse indeholdt et her i Byen udkommende Blad, der kalder sig "Tidende for Vognmænd og Entreprenører", og som redigeres af en Hr. Johne, en meget hidsig Artikel, hvori Bladet, for at hidse Vognmændene op mod Arbejderne, gav en forvrænget Fremstilling af Sagen, samt rettede et mere velment end vellykket personligt Angreb paa Undertegnede. Blandt andet meddelte Bladet den for mig kompromitterende Nyhed, at jeg kun havde været Bagerkusk (!!). Af denne Grund mente "Redaktøren", at jeg ingen Forstand havde paa det, Sagen drejede sig om. og derfor optraadte uden "Rygstød" og Mandat i Sagen.

Artiklen sluttede med følgende Fraser: "Vil han endelig have Krig, nu vel, saa er Kontrahentforeningen (Vognmændene) for sin Del slagfærdig, naar som helst Hr. Mikkelsen melder sig. Han kan blot henvende sig til Bestyrelsen i Løngangsstræde 37. Der skal han altid finde en ester Forholdene venlig Modtagelse hos Mænd, der ikke saa let lader sig skræmme af ham eller hans Trusler."

Trods disse store Ord var der kun tre Vognmænd, der fulgte den hidsige "Redaktør". Hos disse blev Arbejdet nedlagt, og Frugterne heraf viste sig hurtigt. Efterat Arbejderne havde strejket i 6 Timer, sendte Vognmændene Bud efter mig, og efter en kort Forhandling gik de "ind paa vore Fordringer.

Hr. Johne har saaledes ikke havt ret meget Udbytte af sine Skriverier.

P. Mikkelsen,
f. T. Formand for Kuskenes Fælles-Afdeling.

(Social-Demokraten 14. april 1899).


Dag-Renovationen.

Hr. Johne igen.

I Anledning af min Redegørelse "Social Demokraten" om Lønforhøjelsen for Arbejderne ved Dag-Renovationen og "Redaktør" Johnes Forhold til denne har han atter i det sidste Numer af "Tidende for Vognmænd" givet ondt af sig. Han fortæller blandt andet, at det er Løgn. hvad jeg har skrevet, men han glemmer at fortælle, hvori Løgnen bestaar.

Derimod opholder den morsomme "Redaktør" sig meget ved, at jeg har været Bagerkusk. Hvor han har den Oplysning fra, véd jeg ikke, idet jeg aldrig har haft en saadan Beskæftigelse, men selv om jeg havde været Bagerkusk, kan jeg ikke indse, at der er noget ondt deri. Det er nemlig langt hæderligere at være en god Bagerkusk end pynte sig med Titlen "Redaktør", naar man, som Hr. Johne, mangler alle Forudsætninger for at være Indehaver af en saadan Titel, og naar man maa tage Folk som Frederiksen og Herman Henriksen til at lede sit Blad.

I det hele er der ikke megen Grund til at strides med Hr. Johne om hans Mening angaaende Forholdet mellem Arbejdsgivere og Arbejdere. Arbejderne bryder sig ikke om hans Indblanding, og jeg tænker ogsaa, at Arbejdsgiverne helst ser, at Hr. Johne lader være med at blande sig ind i Forhold, han absolut intet har med at gøre.

P. Mikkelsen

(Social-Demokraten 23. april 1899).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar