09 november 2024

Et Gravmonument. (Efterskrift til Politivennen)

Da Konsularagent, Grosserer Alb. Berendsen døde den 15. August 1897, havde han i sit Testamente paa forskiellig Viis lagt sin Kjærlighed for Literatur og Kunst for Dagen, og et af disse Vidnesbyrd var en Bestemmelse om et Gravmæle, der skulde rejses, hvor han blev jordet. Vestre Kirkegaards Afdeling for Medlemmer af den mosaiske Menighed. Dette Monument vil nu med det Første blive anbragt derude, efter at det er blevet færdigt paa Frederiksholms Teglværks-Fabrik, hvor det er blevet forarbejdet efter Tegning og Anvisning af Professor Steph. Sinding.

Monumentet er baade ejendommeligt og virkningsfuldt. Som bekjendt strider det mod Jødernes hellige Traditioner at anvende Billeder religiøst, og den nævnte Billedhugger maatte altsaa give Afkald paa at fremstille et plastisk Arbejde, Han har da valgt at opmure en Art Portal, omtrent 5 Alen høj, hvorved Indgangen til det hemmelighedsfulde Land hinsides Graven synes symboliseret. Paa dens Midte er i en Fordybning en lukket Dør, ved hvis Dørgreb er anbragt Order "Fred". Men ved Dørens to Sider sees to tilslørede Skikkelser i lange folderige Klædebon, den ene bærende et Timeglas, den anden en Lampe i de sammenlagte Hænder.

Oven over, paa en Frontespice, sees det mystiske Kabbala-Tegn, nedenunder Navnet "Albert Berendsen" samt Aarstallene "1860-1897"; nederst en sørgende Hund - den Afdødes, som endnu lever i højt bedaget Alder.

Hvad der giver Monumentet en særegen Karakter, er Anvendelsen af glasserede Sten, for største Delen mat-grønne, for Figurernes Vedkommende hvide, medens Døren er af en Farve som Jernrust; kun ved selve Dørgrebet bruges Bronce.

Dette Gravmæle vil sikkert ved sin stemningsfulde Kunst være en sand Prydelse paa Kirkegaarden

(Nationaltidende 14. april 1899).


Fotograf, generalkommissær Frederik Riise (1863-1933): Fransk consularagent Albert Berendsen (25.3.1860-15.8.1897). 1888-1897. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Grosserer Albert Berendsen (1860-1897) har en gravsten der ikke på nogen måde minder om Nationaltidendes beskrivelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar