Fælles-Værkstederne.
Skomagersvendenes Fællesværksteder med Indleveringssteder i de forskellige Bydele har slaaet udmærket godt an hos Publikum.
Arbejdet er strømmet saa rigelig ind, at der nu daglig er beskæftiget 40 Svende.
Vi har aflagt et Besøg paa de 3 Indleveringssteder, og er blevet overrasket ved den Mængde Arbejde, som kommer, og over det færdige Arbejdes smukke Udseende.
Det er Forbundets Mening i den nærmeste Tid at oprette flere Indleveringssteder rundt omkring i Byen, saaledes at man efterhaanden naaer op til 22 saadanne. Paa den Maade mener man at kunne anbringe de strejkende Svende i Arbejde, og saa er det jo ligegyldigt, om Mestrene vil godkende de stillede Fordringer eller ej.
Vi er overbeviste om, at enhver humant tænkende Medborger vil støtte Skomagersvendene i deres Bestræbelser for at saa det modbydelige Hjemmearbejde afskaffet, og derved befri de smaa Hjem for al det Snavs, som dette medfører.
Enhver kan jo let tænke sig, hvorledes Luften i et Værelse maa blive hvor der soves, spises og arbejdes.
Støvet fra det gamle Fodtøj, som skal repareres, lægger sig overalt i et tykt Lag og indeholder Farer for Sundheden.
I de forskellige Indleveringssteder er der ansat en Bestyrer, som tager Maal paa nyt Arbejde, som leveres i alle mulige Skindarter og Faconer. Alle Slags Reparationer modtages. Priserne maa siges at være moderate, naar Hensyn tages til Arbejdets Udførelse.
De Svende, som er antaget i Arbejde, har en mindste Løn af 3 Kr. 50 Øre pr. Dag, og der gives dem gratis Værkstedsplads og Sytillæg.
Arbejdstiden er 10 Timer daglig.
For at opnaa disse i høj Grad beskedne Fordringer hos Mestrene har disse altsaa erklæret Svendene Krig. Denne fortsættes paa 7de Uge. Lønnen, som Forbundet betaler, er endda højere end den, som forlangtes hos Mestrene som mindste Løn. Af Mestrene forlanges kun 20 Kr. pr. Uge.
Fordringen om Værkstedernes Indførelse er Hovedpunktet i Striden, og dette Punkt, forlanger Mestrene, at Svendene skal opgive, forinden der kan være Tale om en Forhandling om Lønnen. Men derpaa indgaar Svendene ikke, hvilket ogsaa er ganske naturligt, eftersom Mestrene i alle Provinsbyer holder Værksteder og endda kan betale mere i Løn end her i Byen.
Mestrene burde modtage den tilbudte Forhandling om de af Svendene stillede Fordringer, for derigennem at naa til en Afslutning af Striden. Mestrene maa jo dog kunne indse, at Svendene aldrig frafalder Fordringen om Værkstedernes Indførelse, og har Forbundet først naaet at faa oprettet det bestemte Antal Indleveringssteder og faaet største Parten af Svendene anbragt i Arbejde, kan der jo ikke for Svendene være nogen Grund til oftere at øge en Forhandling.
(Social-Demokraten 18. maj 1899).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar