Man mærker paa hele den københavnske Presse i Gaar, at den næsten ikke kan tro paa den Forbrydelse, som Arbejdsgiverforeningens General-Lock out er.
Højrepressen ved næsten ikke, hvad den skal sige til Forsvar for dette, at Hundrede Kapitalister dekreterer Sult paa ubestemt Tid for 30,000 Arbejdere med deres familie. Den liberale Presse udtaler sig med stor Enstemmighed og Kraft i mod Arbejdsgiverforeningen.
"Politiken" giver en klar og grundig Fremstilling af hele Striden: det hedder til Slutning :
"Der skal saa vægtige Grunde til et Skridt som dette, at man paa Forhaand tvivler om, at de virkelig er til Stede, og søger man efter dem i den Skrivelse, hvormed denne Krigserklæring forkyndes Offenligheden, vil det blive vanskeligt at finde dem. Det faktiske, der foreligger i denne Sammenhæng, er, at 2-300 jydske Snedkersvende strejker saa energisk, at deres Organisation har Besvær med at faa dem bragte til at bøje sig. Men det lykkes tilsidst, og de samvirkende Fagforbund har ved Arbejdet herpaa udvist den redeligste og klareste Villie - tilsidst Ævnen. Af dette Forhold, hvorunder Arbejdernes Hovedorganisation har lagt den største Loyalitet for Dagen, kan der fornuftigvis ikke skabes nogen Motivering for en Voldsomhed som den, Arbejdsgivernes Forening har givet Udtryk.
Saa tales der om usunde og utaalelige Arbejdsforhold i alle Fag. Men hvad betyder disse almindelige Ord, og hvem overbeviser de om Nødvendigheden endsige Gavnligheden af med et Slag at sætte maaske 30,000 Arbejdere ud af Virksomhed og tilføje Landets økonomiske Liv et Knæk af uberegnelige Virkninger? Hvor staar det skrevet, at Kølleslag er et bedre Middel til at raade Bod paa de uheldige Tilstande, der maatte herske, end en fredelig og fornuftig Forhandling som den, Arbejdernes Organisation stadig tilbyder?
Arbejdsgiverforeningen har kastet Tilbudet om fortsat Forhandling fra sig, dens Resolution lyder som en Krigserklæring, og den er mest af alt egnet til at frembringe det Indtryk, at det netop er Krig, der ønskes. Men er det Tilfældet, bør detr. huske, at det er et tungt Ansvar, de paatager sig, ikke blot overfor de Arbejdere, de gør erhvervsløse, men overfor hele Landets Befolkning, der ikke ønsker Krigen drevet som et Haandværk for Krigens egen eller for et halsbrækkende Lunes Skyld."
"København" skriver i Gaar Eftermiddags:
"Det foreliggende Spørgsmaal - Snedkerkonflikten - er ikke nogen rimelig Grund til General-Lock-out. Der har været Kampe, hvor der fra Arbejdernes Side har været vist mere Umedgørlighed, mindre kraftige Bestræbelser for at hidføre Fred end i dette Tilfælde, hvor de har gjort, hvad de kunde, og, med nogen Forsinkelse, opnaaet at skaffe Overenskomsten anerkendt.
Snedkerstriden kan da kun være en Anledning til at etablere en Krig, man af andre Grunde finder nødvendig.
Men vi minder om, hvad vi har sagt for, at en General-Lockout er et revolutionært Skridt, hvis Følger næppe kan overses af de Herrer, der foretager det.
Det samme er selvfølgelig en Generalstrejke, som alle hidtil har fordømt.
Begge indeholder en Vold mod sagesløse Personer og mod det hele Samfund, der egenlig hidtil kun har været regnet til Fablernes Verden, men som nu er bleven en Realitet.
Blevet det ved vort Samfunds mest konservative Mænd!"
"Aftenbladet" skriver :
Mon disse Mænd, som har erklæret denne Borgerkrig, er ved deres fulde fem? De tror da virkelig, at et Lands arbejdende Befolkning er som døde Redskaber, man efter Behag kaster til Side eller tager frem. De ved, saa synes det, intet om, at Arbejdet er den Kraft og Saft, det Blod, den Næring, som holder Samfundslegemet i Live. Og de skønner ikke, at naar Ernæringen standser, saa er Legemet, det sociale saavelsom det individuelle, blot et Kadaver.
Men om d'Hrr. Arbejdskøbere har Mod til at standse Samfundsvirksomheden for dem selv og deres, saa vil de sejle, hvis de tror, at de ustraffet kan diktere Hundredtusinder af Landets Børn en Sultekur af ubestemmelig Længde. Naar nogen bliver truet paa sin Person, har han Nødværgeret: hvis nogen truer mig paa Livet, maa jeg tage hans Liv først, om jeg har Midler og Magt. Der gælder ogsaa for Samfundet og dets Klasser en Nødværgeret. Og denne Ret vil blive udøvet saa meget sikrere som de, der rammes af Lockoutens Slag, er saa godt som alle liden Skyld. Vi opfordrer ikke nogen til voldelig at tage sig selv til Rette: vi fremhæver kun den Lov, som er den øverste os alle i Tilværelsen: Alle Hensyn viger for Selvopholdelse.
Det vil da blive en haard Tid for den danske Arbejder; der regnes ud, at alene en Uges Tab i Arbejdsløn er omkring - en Million. Hvor skal da den arbejdende Befolkning, der lever nødtørftig af Haand og i Mund - hvor skal den tage Millionerne til at opholde Livet med, naar Kapitalen smækker i Døren i for Samfundets Beholdning.
Lad denne Befolkning være nok saa taalmodig og nøjsom - naar Uger er gaaet, ikke ret mange, da staaar vi ved den Nødstand, der giver Selvopholdelsen Ret til at sprænge hin Dør.
Har d'Hrr., som erklærede Krigen, set frem til en saadan Situation? Hvis de har, saa har de handlet paa det letfærdigste mod Folk og Land."
"Folkets Avis":
Hermed er da den største Arbejderkonflikt, vi nogensinde har oplevet herhjemme, indledet. 30,000 Arbejdere vil fra paa Onsdag blive smidt paa Gaden. Men Arbejdsgiverne truer i Resolutionen med at paabyde nye Arbejdsstandsninger i den nærmeste Fremtid, saaledes at Lock-out'en kommer til at omfatte alle Fag og Virksomheder.
Under Haanden har man ladet Fagforeningerne forstaa, at denne sidste skamløse Plan vil blive realiseret, hvis Konflikten ikke er endt inden 8 Dage.
Al Forretningsdrift og Virksomhed vil blive standset. Sporvognskørsel og Havnearbejde vil ophøre, og de Forretninger, der forsøger at arbejde, vil ved Boycotting blive tvunget til at rette sig efter Arbejdsgivernes Ordre.
Saaledes er Arbejdsgivernes i lige Grad brutale og brautende Planer. - Om de kan gennemføres, er en hel anden Sag.
Arbejderne, som i den sidste Tid har gjort alt for at undgaa denne Kamp, vil nu, da den er bleven dem paatvungen, føre den med Kraft, og om nogle Maaneder vil Arbejdsgiverforeningen maaske begynde at fortryde, at den ikke modtog den Haand, Arbejderne rakte ud."
Selv Højrebladet "Forposten" tager klart Parti for Arbejderne. Det skriver :
"En lignende Katastrofe har vi aldrig staaet overfor. Midt i den bedste Arbejdstid, hvor alt tegnede saa godt, hvor der er rigeligt Arbejde for alle Hænder. Og saa for en ren Ubetydeligheds Skyld. For 300 (af Mestre og Højreblade) vildledte jyske Snedkersvendes Skyld!
Hvor latterligt at tænke sig: Hele Katastrofen stammer fra det dumme Ord: Københavneri. Et Ord, der blev kastet ud i jyske Blade, inspireret af Snedkermester Haslund i Hjørring, et Ord, der fængede mellem de jyske Snedkersvende, der ikke vilde lade sig kommandere af de københavnske Arbejderførere og derfor forkastede den Overenskomst, de var komne til . . ."
Denne lille Myg er nu bleven til den store Elefant.
For Arbejdsgiverne kommer Konflikten belejligt. Navnlig for Teglværksejerne. De kunde ikke expedere de store Ordrer, de sad inde med; nu faar de Lov til at arbejde, men maa ikke sælge deres Materialier - hvilken kolossal Fordel Lock-outen rummer for disse, vil man let forstaa.
For Smaamestrene er Stillingen slem nok, mangen Fallit vil sikkert indtræde til Terminen. Vi staar saa overfor det store Krach.
Arbejderne kunde ikke modtage Arbejdsgiverforeningens Betingelser. Vi var de første, der sagde det, og vi gentager det. Betingelserne kom i Strid med Arbejdernes hele Organisation.
Men det er ikke alene Arbejderne og Arbejdsgiverne, der vil rammes af denne National-Ulykke. Den vil bringe en fuldstændig Forstyrrelse ind i hele vort Erhvervsliv - først og fremmest blandt de mindre Detailhandlere.
Hvilke Konsekvenser Lock-outen vil føre med sig, er endnu umuligt at sige. Arbejderne vil benytte deres Vaaben, og her staar da i første Række en Strejke blandt Transportarbejderne - en fuldstændig Lammelse af vor Handel og Skibsfart.
Det er den store Fare, der nu truer os, og som vil blive den nærmeste Følge af den frygtelige Konflikt.
En Maaned kan Arbejderne vel holde ud, saa er alle Kasser tømte. Man vil udstede Anvisninger paa Naturalier, garanterede af Fagforeningerne, man vil sende Børnene paa Landet, de yngre Arbejdere vil rejse ud af Landet - -
Saaledes vil Situationen forme sig. Danmarks hele økonomiske Situation vil staa paa Spil!
Og alt det, fordi 300 jyske Svende har ladet sig narre af (Mestrenes og Højrebladenes) Stikord: Københavneri.
Denne Strid maa være endt før den begynder. Den offenlige Mening vil højlydt kræve det, Erhvervslivet herhjemme vil gøre det til en bydende Nødvendighed!"
(Social-Demokraten 21. maj 1899).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar