Danske Arbejdere kastes paa Gaden. (Efterskrift til Politivennen)

Polakkerne indføres som Slaver

Forbrydelser.

Man vil endnu erindre vor Omtale af de forargelige Scener, som udspilledes paa Hovedbanegaarden i Aarhus, da for et Par Maaneder siden flere Vognladninger Polakker udrangeredes ved denne By. Man saa Aufseheren eller Slavefogden under de tilstedeværende Godsejeres stiltiende Bifald slaa løs paa nogle af Kvinderne.

Der er ikke fjærneste Tvivl om, at Politiet var bleven stillet til Polak-Importørernes Raadighed.

Vi erindrer om, at Politiet paa Lolland-Falster i sin Tid var de lollandske Godsejere behjælpelige med at indfange bortløbne Polakker.

Blandt de Godsejere, der skulde modtage Polakker, var en Søn af den i alle Højre- og Venstreblade udskregne Husmandsven, Generalkonsul Pontoppidan, Hr. Pontoppidan til "Thomasminde". Herren til den nævnte Gaard var mødt ved Stationen i Aarhus, og Situationen syntes efter hans Optræden at more ham kosteligt.

"Thomasminde" har siden den polske Invasion været hvad man kan kalde under den lille Belejringstilstand. Slavefogden har herset med de ulykkelige Slaver paa en Maade, der trodser enhver Beskrivelse. Forleden havde Polakkerne efter Slavefogdens Mening ikke været flittige nok, og til Straf blev de udkommanderede til en halv Time tidligere end Gaardens øvrige Folk at indfinde sig til Arbejde. Da Polakkerne kom ud af Halmen (ikke Fjerene) og saae, at Gaardens danske Folk ikke var i Arbejde, blev de staaende i Gaarden og modsatte sig Udrykningen.

Nu for Slavefogden løs og skældte dem ud efter Noder, idet han samtidig, for at forskrække dem, affyrede to Revolverskud i Luften og truede med at skyde dem, der viste Modstand. Polakkerne gik nu ud paa Marken. Da nogle af de danske Arbejdere forsøgte at lade dem forstaa, at de ikke skulde finde sig i den ydmygende Behandling, gav 3 af Folkene sig til at græde og antydede ved Gebærder, at de ellers vilde faa Lussinger. Kort efter blev en af Polakkerne ført ind i Gaarden, hvor der tildeltes ham nogle Piskeslag, hvorpaa han blev smidt ind i et mørkt Rum.

Man forbavses unægtelig over en saadan Behandling, og man spørger med en vis Ret:

Er Stavnsbaandet indført paa ny? Tillades Træhest og Hundehul paa ny som Straffemidler?

Kommer ikke os ved, svarer de kristne Højremyndigheder.

Og spørger man: Hvad siger I til, at Landets egne Børn kastes ud i Sult of Elendighed?, svarer de samme Magthavere: Vedkommer ikke os!

Arbejderne har skabt alle Værdier, rejst Husene, fyldt Butikerne og tilvejebragt rigeligt af Levnesmidler til alle.

Og saa tager en Haandfuld Kapitalister dem Brødet af Munden og driver dem med Hustru og Børn fra de tarvelige Hjem, raaber Hurra og gaar i Tivoli.

De gør dette i et Øjebliks Lune og i kaad Magthaveroverlegenhed.

Og samtidig indforskrives Fremmede, der bliver Slaver, fordi de ikke forstaar Sproget eller ejer Organisationer.

Se dette er Kapitalismen! Hvilken hæderlig Kvinde og Mand bliver ikke Socialdemokrat efter dette?

(Social-Demokraten 21. maj 1899).