13 november 2024

Fra Harboøre. (Efterskrift til Politivennen)

I slutningen af 1890'erne blev Indre Mission i Harboøre utilfredse med deres præst, pastor Madsen og begyndte at genere ham så meget at han februar 1899 søgte og fik han stilling som præst for Gjern og Skannerup. I stedet for fik menigheden Anton Marius Jensen (1871-1941). Han blev cand. teol. 1896, var en tid løjtnant og 1899-1901 sognepræst i Harboøre-Engbjerg. 

Allerede i sin tiltrædelsestale anslog pastor Jensen en helt ny tone end Indre Mission:


Vestjylland

Den 24. Maj 1899.

Præsteindsættelse. Anden Pinsedag indsattes Pastor Jensen som Sognepræst for Harboøre og Engberg Menigheder.

Provst Olsen fremstillede den ny Præst for Menigheden, oplæste Kongens Kaldsbrev og Biskoppens Kollats og holdt derefter en Tale, hvortil han som Text valgte et Ord af Apostelen Paulus: "Bed for os." Provsten vilde sige del samme til Menigheden: Bed for den ny Præst, at han maa faa Kraft og Visdom til at tjene med Ordet og vinde Sjæle for Guds Rige.

Pastor Jensen prædikede over Dagens Text og lagde særlig Vægt paa Ordet: Saa elskede Gud Verden, at han hengav sin enbaarne Søn, paa det, at hver den. som tror paa ham, ikke stal fortabes, men have et evigt Liv. Saa stor var Guds Kiærlighed til den faldne Menneskeslægt, at han hengav sin egen Søn for at frelse den. Efter at Jesus Kristus har fnldbyrdet denne Frelsergjerning, er han de levendes og dødes Dommer. Ikke Mennesker skal dømme, men Herren, der er givet al Magt i Himlen og paa Jorden. Det ene Menneske skal vejlede og hjælpe det andet til at naa Maalet. Naar Trækfuglene fløj over de store Have, saa satte de smaa trætte Fugle sig paa de stores Ryg, og saaledes naaede de tilsammen til den fjærne Kyst. Saaledes skulde de Mennesker, som var forlenet med den stærke Tro. tage de svage med sig, aandelig bære dem frem og derved vise noget af den store Kjærlighed, som Gud aabenbarede ved at sende fin egen Søn i Døden til vor Frelse.

Den unge Præst, som er kommen til Harboøre, er kun 28 Aar gammel, idet han er født 1871. Han er en Præstesøn og opfødt i et kristeligt Hus. Som Student var han med til at danne et Studenterhjem, der havde til Formaal særlig at samles om det kristelige. Dette Hjems Medlemmer fandt sig nemlig ikke tilfredsstillede ved at være i Foreninger, der væsentlig havde Selskabelighed og literære Interesser til Formaal.

Pastor Jensen har senest aftjent tin Værnepligt som Løjtnant, og der skat være unge Folk fra Harboøre og Engberg, som har staaet under hans Kommando. Han gjør Indtryk af at være en dygtig og begavet Mand, der er beredt til med Alvor i Guds Navn at optage en ny Gjerning i de ham betroede Menigheder.

(Lemvig Folkeblad 25. maj 1899)


Fra Harboøre

Den ny Præst. - Gjæring i Menigheden.

I "Politiken"s Numer for d. 7. Juli findes følgende Artikel, som flere af Bladene fra Vestkysten give Attest for at være paalidelig:

Da Pastor Madsen havde forladt Harboore, stod Embedet i lang Tid vakant og blev besørget af Nabopræsterne, der ikke lode noget tilbage at ønske i Retning af skrap Forkyndelse. Men endelig rygtedes det, at Sognet havde faaet en ny Præst, og de hellige kom derover strax i Krigshumør, da Kultusministeren ikke havde taget Hensyn til deres Ønsker. Embedet blev besat med en 30-aarig, ukjendt, Pastor A. M. Jensen, en Præstesøn fra Aarhus. Han ankom til Byen, og det vakte strax Anstød, at han ikke havde noget helligt Ydre. Han var høj, med blondt Fuldflæg, var iført Forstfrakke og Stanleyhat, og til almindelig Forfærdelse tog han foreløbig ind paa det nyopførte Badehotel, der paa Tirsdag aabnes med en større Festlighed.

Harboøre Kirke var overfyldt til Trængsel, da den ny Præst blev indsat af den gamle Provst. Pastor Jensen viste sig at være en usædvanlig dygtig og kyndig Prædikant, men sin personlige Opfattelse af de hellige undgik han at berøre i sin Tiltrædelsesprædiken. Derimod lovede han, at han den følgende Søndag fra Prædikestolen vilde sige Menigheden, hvorfor han havde søgt Harboøre Sognekald. Aftenen forinden, denne Meddelelse fandt Sted, modtog Præsten to Udsendinge fra de hellige, og Folk, der passerede Vejen, hørte langt ud paa Natten en højrøstet Diskussion.

Kirken var da endnu stærkere overfyldt, da Præsten næste Formiddag besteg Prædikestolen og holdt en smuk Prædiken om Kærlighed og Forsoning. Da Prædiken, der gjorde et stærkt Indtryk, var tilende, sagde Præsten, at naar der ved Vakance kun havde været to Ansøgere til Harboøre, da var det ingenlunde, fordi det var et daarligt Embede. Holmslands Klits Sognekald var meget daarligere, og det var dog bleven søgt af 22 Præster. Men Sagen var den, at Præsterne var bange for Harboøre. Der levede her en Kreds af Hellige, som vilde dominere Præsten, og som førte ham saa yderlig langt, han turde lade sig føre, og naar han ikke turde længer, saa lod de ham tilbage og gik videre paa egen Haand. Pastor Jensen vilde nu i Alvor sige sine Sognebørn, at han vilde tjene Gud, men at han heller ikke vilde glemme, at Kongen havde indsat ham, og at han skulde lyde de borgerlige Love. Han formanede de Hellige til at høre Ordet og lære det, men at forkynde Ordet overgik deres Forstand. I Harboøre havde man gjort Gud til den strænge Dommer, han ikke var. Gud er en Fredsfyrste. Løft Øjnene mod Himlen og se, hvor den er lys og venlig, og se i Himlen et Billede af Gud!

Saadan talte den unge Præst, og denne milde og fornuftige Tale gjorde Indtryk paa de Hellige, der fra det Øjeblik blev delt i to Lejre. Den ene sluttede sig om Præsten, den anden tilkaldte Pastor Moe. Denne ankom næste Uge, tordnede i Harboore i 6 Dage, og hans og de Helliges Vrede steg til Kogepunktet, da Pastor Jensen ytrede:

Man klager over, at Djævelen ikke længere er i Harboøre Kirke, og man klager ikke uden Grund. Djævelen er virkelig forsvunden, da han ikke har noget at gjøre her, saa længe jeg er Præst. Men vil I høre noget om Djævelen, saa skal jeg gjærne en Aften komme over i Missionshuset og vise Jer nogle Billeder af ham, og jeg kan ogsaa godt fortælle Jer nogle Historier om ham, saa Haaret skal rejse sig paa Jeres Hoveder!"

Man tænke sig en Præst i Harboøre, der gjør Kommers med Djævelen! En hellig Taler raabte i Missionshuset:

"Nej, Djævelen holder mere end nogensinde til i Harboøre Sogn. Forhen gik han paa Torskefangst i Vandstøvler, Olietøj og Sydvest, nu spadserer han omkring imellem os med høj Hat paa Hovedet og Stok i Haanden. Lad os da værge Guds sande Børn!"

Saaledes staar Sagen i Øjeblikket, men der er ingen Tvivl om, at den ny Præst ved sin paa en Gang alvorlige og joviale Optræden vinder flere og flere Tilhængere. Kirken er nu hver Søndag fyldt med Folk, hvorimellem der bemærkes flere og flere af de "Hellige". Disse holder forøvrigt samtidig Gudstjeneste i Missionshuset, og af to Spioner, der er posterede i Kirken, faar de Referat af Præstens Tale. Men selv dette Referat løsner Stenene i Fjendens Mur. Naar Pastor Jensen om kort Tid gifter sig med afdøde Læge Withs Datter i Hillerød, vil en stor Del Mennesker, og derimellem mange Hellige, byde Brudeparret Velkommen i Pastor Madsens gamle Præstegaard.

(Aarhus Amtstidende 10. juli 1899).

Politivennen Live Blogging har indslag om sagens videre udvikling.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar