Lock-out'en
Der er i Dag rundt omkring i Aarhus By blevet stille paa Arbejdspladserne. Til Gjengjæld er Gaderne fyldte af de udelukkede Arbejdere, der især flokkes om nogle af "Demokraten" opslaaede Plakater, hvorpaa der staar, at Arbejdsgiverens Ring brydes. Vi modtog i Løbet af Dagen flere Forespørgsler om, hvorledes dette forholder sig, men kan kun meddele, at der indtil disse Linier skrives, ikke foreligger noget officielt om Uenighed mellem Arbejdsgiverne. Dog skal der være en Del Smaamestre, som er noget utilbøjelige til at gaa videre ad de skrappe Forholdsreglers Vej. Alligevel synes det, at Lock-outen i en nær Fremtid skal yderligere udvides. Der er nemlig udbrudt Strejke paa en Cementfabrik ved Mariager, og i den Anledning holder Cementfabrikanternes Bestyrelse Møde i Dag i Aarhus. Det hedder sig, at hvis de strejkende ikke bøjer sig, bliver der erklæret Lock-out i alle Cementfabrikerne, hvorved yderligere 1,200 Mand vil blive ledige.
Under disse kritiske Forhold rejste Arbejdsgiverforeningens Formand, Etatsraad N. Andersen, i Aftes til Ems paa en 5-Ugers Rekreationsrejse. Snedkermester Kaspar Rostrup har imidlertid overtaget Ledelsen.
Ritzau-Telegram.
Om Situationen i Kjøbenhavn meddeler et Ritzau-Telegram, som er afsendt fra Kjøbenhavn i Aftes:
"Arbejdsgiverforeningen har i Gaar holdt Møde for at drøfte Lock-out-Spørgsmaalet. Foreningens Formand, Etatsraad N. Andersen, deltog i Mødet, men afrejste i Aftes til Jylland; desuagtet vil Møder dog blive afholdt i de nærmeste Dage.
Blikkenslagerlavet holdt Generalforsamling i Aftes for at forhandle om Situationen. Man er nemlig ikke ganske maa det rene med, om Lockouten ogsaa omfatter Gas- og Vandmestre, eller om Gjørtlere og Metaltrykkere skal gaa med ind under den.
I Blikkenslagerfaget er det særlig "Glud & Marstrands Fabriker" samt "Carl Lunds Fabriker", der rammes af Lock-outen. Hvis Gjørtlerne og Metaltrykkerne ogsaa skal udelukkes, vil det tillige ramme H. V. Christensens Fabrik i Ryesgade føleligt.
Om Erklæring af Kontra-Strejker fra Arbejdernes Side foreligger der endnu intet faktisk, men Rygterne om, at noget saadant vil ske, holder sig.
Medens der i Dag paa de Fabriker og Værksteder, hvor Lock-outen træder i Kraft, er arbejdet med saa godt som fuld Styrke, er mange af Svendene i Bygningsfagene udeblevne fra Arbejdet." Udsigt til yderligere Udvidelse af Lock-out'en. - Arbejdernes Repressalier. - Af hvilken varighed vil Krigen blive?
En anden Korrespondent skriver til os fra Kjøbenhavn:
Den store Lock'out, som nu iværksættes, vil altsaa komme til at omfatte ca. 30,000 Arbejdere. Men vil man have Tallet paa alle de Mennesker, som Arbejdsstansningen direkte berører, maa man medregne de udelukkede Arbejderes Familie, og man kan da regne med mindst 100,000 Mænd, Kvinder og Børn, som Lock-out'en strax vil gaa ud over.
Det er et stort Tal. Og der skal ikke mange Spekulationer til for at udregne, at denne Arbejdsstansning meget mart vil kunne mærkes i alle smaa Hjem og tilsidst af det hele Samfund.
Der vil i disse Dage blive sagt meget for og imod de to Parters, Arbejdsgivernes og Arbejdernes Optræden, og en vil søge at slaa fast, at hele Skylden for Situationen falder paa Arbejdsgiverne, en anden, at hele Skylden falder paa Arbejderne.
Egentlig er alt dette overflødigt. Arbejdsgiverne selv erkjender, at de har villet Krigen. Skylden paahviler far saa vidt dem. Men et andet er, hvor megen Grund de har haft til at ville Krigen.
Den Ild, der nu er slaaet ud i Flammer, har længe ulmet, ja gjennem Aaringer. Og man kunde sige sig selv, at der maatte komme en Tid, da Branden med al dens Ødelæggelse tog paa at rase.
Det er Kampen om Herredømmet paa Værkstederne, der nu er inde.
De, der staar saa nogenlunde udenfor, har vel nok gjennemgaaende set med Sympati paa, at Arbejderne i Aarenes Løb har tilkæmpet sig bedre Lønningsvilkaar.
Men for Arbejdsgiverne, særlig de mindre Mestre, har det mange Gange været drøjt at skulle honorere de stedse stigende Krav fra Arbejdernes Side. Det har knebet med at kunne det.
Desuagtet er det ikke just de stadige Lønkrav, der har bragt Arbejdsgiverne til at se mørkt paa Tilværelsen, til at irritere dem. Det er ikke Lønforhøjelserne, men den Medbestemmelsesret, som Arbejderne mere og mere gjør gjældende i alle Værkstedsspørgsmaal.
Arbejderne tvinger i mange Tilfælde Mesteren til at afskedige og antage Folk under Trusel af ellers at ville nedlægge Arbejdet, og Arbejderne tager i mange Tilfælde fri, naar det behager dem, - som da Bagerne i Kjøbenhavn meddelte deres Principaler, at de ikke kom den 1. Maj, eller som naar Arbejderne i et bestemt Fag beslutter at forkorte Arbejdsdagen med en Time eller en halv, hvad Tilfældet skal være i Tømrerfaget.
Det er dette, Arbejdsgiverne ikke mener at kunne finde sig i i Længden, og det er dette, der ligger bag ved den store Lock-out. Mestrene fordrer at være Herrer paa deres Værksteder.
Og at det er Alvor med at fremtvinge denne Fordring, viser Arbejdsgivernes skrappe Fremgangsmaade. Om otte Dage vil Lock-out'en saaledes yderligere blive udvidet, hvis Arbejderne ikke inden den Tid har bøjet sig - hvad de sikkert ikke har; Vognmændene, Entreprenørerne og Skræddermestrene vil da ogsaa udelukke deres Folk.
Paa den anden Side vil Arbejderne naturligvis søge efter Repressalier. Foreløbig truer en hel Del under Kjøbenhavns Magistrat staaende Arbejdere med at standse Virksomheden, - saaledes Belysnings-, Gasværks- og Vandværksarbejderne samt Lygtetænderne; fremdeles Renovationsarbejderne. Det vil sige, at Kjøbenhavn ved en saadan Strejke vilde sættes tilbage paa et middelalderligt Standpunkt - som vilde være uudholdeligt blot efter faa Døgns Forløb.
Fra Arbejdernes Side er der selvfølgelig mange Planer oppe, tilsigtende at øge Modstandsevnen. Strejkekasserne kan vel næppe holde ud længere end tre Uger, maaske en Maaned. Men man vil naturligvis strax iværksætte en Indsamling til Fordel for de Udelukkede, og med den derved erhvervede Sum vil Kampen kunne fortsættes. Hvis Lock-outen yderligere udvides, er det dog et Spørgsmaal, om en saadan Indsamling vil indbringe noget synderligt. Arbejderne har naturligvis nærmest kun sig selv at stole paa, og naar de saa at sige alle berøres af Lock-outen, vil Bidragsydernes Tal muligvis ikke komme til at staa i noget rimeligt Forhold til Tallet paa dem, der skal understøttes.
Eventuelt paatænker Arbejdernes Organisation, efter hvad der forlyder, at udstede en Slags Papirpenge, med hvilke de Udelukkede stal kunne betale hos de Handlende, og som de samlede Fagforeninger forpligtiger sig til at indløse i Løbet af 5 Aar. Men det kommer jo an paa, om de Handlende, der ogsaa stal bruge Penge, kan nøjes med disse Papirer.
Den almindelige Mening blandt Arbejdsgiverne er vistnok, at Kampen ikke kan komme til at strække sig ud over et Par Maaneder.
Men hvilke uhyre Værdier kan der ikke gaa tabt i disse Par Maaneder!
Af øjeblikkeligt Nyt foreligger der forovrigt ikke andet, end at der fra Arbejder-Organisationens Side er sket Henvendelse til en Voldgiftsdomstol, som har existeret i de sidste Par Aar - med Professor Deuntzer som Formand - idet Organisationen mener, at Arbejdsgiverne har begaaet Brud paa trufne Aftaler ved at foranledige Arbejdsstandsning uden forud at søge Voldgift.
Sidste Telegrammer.
Kjøbenhavn, den 24. Maj. Paa Forespørgsel af "Politiken" har de samvirkende Fagforbunds Formand, Folketingsmand, Maler J. Jensen meddelt, at der ikke er Tale om, at Arbejdernes Organisation vil besvare Lockout'en med at erklære Strejke i flere Fag, i alt Fald ikke foreløbig.
Lyngby, den 24. Maj. Tømrer- og Snedkermesterforeningen i Nordre Birk, der ikke staar under Centralforeningen, vedtog paa en extraordinær Generalforsamling i Aftes at slutte sig til Lockout'en og standse Arbejdet Fredag Eftermiddag.
Kjobenhavn, d. 24. Maj. Arbejdsgiverforeningen modtog i Gaar Meddelelse fra de samvirkende Fagforbund om, at disse ønskede Lock'out'en indanket for det i 1898 nedsatte Fællesudvalg. Arbejdsgiverforeningens Bestyrelse vil, i Følge "Natt.", i en nær Fremtid meddele Fagforbundet sin Opfattelse af Sagen.
(Aarhus Amtstidende 24. maj 1899).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar