Exempler paa Svendenes Optræden.
Det er i den senere Tid jævnlig med megen Styrke bleven fremført, at Forholdene, som de i de senere Aar have udviklet sig paa Værksteder og Arbejdspladser, er af en saadan Natur, at de næsten ere ulastelige for Arbejdsgiverne. Mestrene have i deres Skrivelse til "De samvirkende Fagforbund" selv fremhævet, at et af de Punkter, det vilde være nødvendigt at saa ordnet. inden Lockouten i Snedkerfaget kunde hæves, netop var det om Forholdet mellem Mesteren som Leder af Foretagendet. Svenden som Arbejder og Medhjælper.
Da det altid er heldigt at møde frem med Beviser, hvor Talen er om Forhold, som de her berørte, have vi samlet en Række Exempler paa hensynsløs Optræden fra Svendenes Side, Exempler, der, hvad Korrektheden af det i dem anførte, angaaer, udelukker enhver Tvivl.
Vi begynder med Møbelsnedkerne. Paa det sidste Møde, der afholdtes mellem Repræsentanter for Mestre og Svende i dette Fag inden den 1. Maj erklærede Repræsentanten for Svendene, at den opstillede Fordring om Fredag den 1. Maj var frafalden. Faa Dage efter udgik der Ordre fra Organisationens Ledelse til Svendene om, at de skulde meddele Mestrene, at Arbejdet paa Værkstederne vilde være standset den 1. Maj, og Mestrene, der havde forberedt sig paa at faa arbejdet denne Dag, maatte finde sig i at se Værkstederne staa tomme. Dette er et slaaende Bevis paa den Mangel paa Ordholdenhed, der udvises fra Svendenes Side, naar Talen er om at holde trufne Aftaler.
Hvorledes Svendene i Bagerfaget og i Savskjærerierne optraadte den 1. Maj, vil endnu være i frisk Minde. De meddelte kort og hensynsløst Mestrene, at disse Forretninger vi de være lukkede den 1. Mai paa Grund af Majdemonstrationen. I Virkeligheden var den en Strike uden Varsel. Om Arbejdsstandsningen er af kort eller lang Varighed, kan i dette Forhold ikke have nogen Betydning.
Bygningssnedkerne, der nu have meldt sig ud af Snedkerforbundet, have forvoldt Mestrene mange Bryderier. I Maj Maaned fik de ordnet deres Priskurant. Et Par Maaneder senere mødte de op med Forlangende om Extrabetaling for forskjellige Smaarbejder. Sagen maatte ordnes ved Voldgift. Et Par Maaneder efter var det galt igjen. Atter kom Svendene med nogle Smaafordringer, der denne Gang forkastedes af Mestrene. Men saa udgik der Ordre fra Svendenes Organisation om, at de ikke maatte arbejdes under den af Svendene ensidig opstillede Priskurant. Atter gik der et Par Maaneder; saa fandt Svendene paa at komme om Morgenen Kl. 7 og gaa om Eftermiddagen Kl. 5. en fuldstændig egenmægtig Optræden fra Svendenes Side, som Mestrene maatte finde sig i, hvis de ikke vilde have Arbejdsstandsning.
For nogen Tid siden opstod der en Strid mellem en Mester og en Svend i Bygningssnedkerfaget. Det drejede sig om, at Mesteren havde tilbageholdt noget Værktøj for et Beløb, Svenden var ham skyldig. Ved tredie Mands Mellemkomst blev Sagen ordnet saaledes, at Mesteren gik ind paa at udlevere det paagjældende Værktøj, medens Formanden ved det omtalte Arbejde lovede at lade foretage en Opmaaling af det af vedkommende Svend udførte Arbejde saaledes at Pengemellemværendet kunde afgjøres. Værktøjet blev udleveret Svenden; men Opmaalingen er aldrig bleven foretaget.
Hvad Murerfaget angaaer, da udføres Arbejdet i dette Fag paa mange Steder paa en ligefrem skandaløs skødesløs Maade. Hvis en Mester anmoder Svendene om at gjøre Et eller Andet om, faar han jævnlig det Svar, at det er godt nok, som det er. Hvis Mesteren ikke er tilfreds, saa kunne Svendene jo gaa deres Vej. Baade i Murerfaget og i Snedkerfaget gjælder det, ligesom i flere andre Fag, at en Mester ikke har det i sin Magt, at tælle saa mange Svende til at udføre et Arbejde, som han finde passende. Kommer der flere end Svendene synes om, true de med at gaa deres Vej.
Paa en Bygning havde Mesteren fornylig akkorderet med Svendene om, at de skulde arbejde 2 Timer ud over den faste Arbejdstid. En Dag kommer han paa dette Tidspunkt tilfældig hen til Bygningen, men der er ikke et Menneske at opdage paa Stilladserne. Næste Dag spørger Mesteren Svendene, hvorfor de ikke have arbejdet, som Akkorden var. Svaret lød i "Vi festligholdt en Kammerats Fødselsdag, saa kunde vi naturligvis ikke arbejde. Er De ikke tilfreds dermed, saa kunne vi Alle gaa vor Vej." Mesteren, der absolut skulde have Bygningen færdig, lod falde et Par Ord om, at han jp ikke kunde vide, at det var en af D'hrr.s Fødselsdag. "Naa, se, nu gjør han Undskyldning saa kunne vi jo blive," erklærede derefter Svendenes Ordfører til Kammeraterne,
Fabrikanterne i Jernindustrien ere vel nok dem, der i højeste Grad have været udsatte for Svendenes Chikanerier. Det systematiske Driverier indført paa de fleste Maskifabrikker og Jernstøberier. Er en Arbejder for flittig, faaer han Tilhold fra den paagjældende Fabriks Svendeklub om enten at forlade Fabriken, eIIer at begrænse sin Arbejdsiver. Her er et Exempel paa en saadan Forfølgelse, hentet fra den senere Tid:
I et Jernstøberi blev antaget en Arbejder, der blev sat til at forfærdige forskellige Gniaagjenstande til Maskiner. Den første Dag, da han var ukjendt med Arbejdet, fik han kun lavet en halv Snes Stykker af de nævnte Gienstande; men Dagen efter gik det allerede bedre, og efter et Par Dages Forløb var det lykkedes ham at faa 42 Stykker af denne Art Støbegods færdige. Dagen efter indfandt han sig imidlertid hos Fabrikkens Direktør for at meddele dam, at han maatte forlade Arbejdet. Direktøren spurgte, om Arbejderen var utilfreds? Nej, det var han slet ikke, og han kunde ogsaa lave endnu flere end 42 Stk. om Dagen af de Gjenstande, han var sat til at lave; men de andre Arbejdere paa Fabrikken havde meddelt ham, at man ikke vilde finde sig i, at han bestilte saa meget, derfor maatte han nu gaa sin Vej.
Karakteristisk for Forholdene paa Maskinfabrikkerne er det, at det under den sidste Arbeidsstandsning konstateredes, at i mange Tilfælde vare Drengene, som man havde beholdt i Arbejde, i Stand til at præstere betydeligt mere Arbejde end det, de udlærte Svende præsterede til dagligt Brug.
Vore Exempler paa hensynsløs Optræden fra Svendes og Arbejderes Side skulle vi for denne Gang slutte med en lille Episode hentet fra Vognmandsfaget. En Vognmand, der bor paa Vesterbro, havde for nogle Dage siden givet 3 af sine Kuske Ordre til Kl. 6 om Morgenen at kjøre ned til Gasværkshavnen og hente Kul. Kl. 6½ fik han telefonisk Forespørgsel fra vedkommende Kulgrosserer om, hvorfor Vognene ikke kom, og da Vognmanden senere selv kom ned til Gasværkshavnen, fik han at vide, at Vognene først vare komne Kl. 6 3/4. Da han derefter bebreidede Kuskene deres Opførsel og paalagde dem at køre lige til Arbejdsstedet uden at gjøre Ophold i Værtshuset undervejs, fik han følgende Svar: "Tror De, vi spørge Dem om vi maa køre til en Beværtning, inden vi køre derned, saa tager De fejl!" Samme Vognmand fik en Aften, da han bebrejdede en Kusk, at han kom hjem Kl. 8 i Stedet for Kl. 6, det Svar "Er Du utilfreds, min Ven, saa er Dit Kjøretøj her, nu kan Du selv spænde fra."
De ovennævnte Exempler kunne suppleres med en Mængde andre, hentede fra de forskjellige Arbejdsfag. Der er næppe Nogen, der kan være i Tvivl om, at Mestre og Arbejdsgivere ere i deres gode Ret, naar de betegne Forholdene, som de hidtil have været, som utaalelige.
*
Arbejdsgiverforeningens Forretningsudvalg konstaterer i Dag, at Lockouten er gennemført som paabudt overalt der i Byen. "Socialdemokraten" indeholder en Meddelelse om, at Mestre i forskjellige Provinsbyer have erklæret sig uvillige til at erklære Lockout. Arbejdsgiverforeningen har Intet erfaret i saa Henseende.
*
Lyngby, den 24. Maj. Tømrer- og Snedkermesterforeningen i Nordre Birk, som ikke staar under Centralforeningen, vedtog paa en extraordinær Generalforsamling i Aftes at slutte sig til Lockouten. Arbejdet standses Fredag Eftermiddag. (R. B.),
*
Efter Anmodning af Hr. Redaktør Reventlow optoge vi Følgende:
I "Politiken" for 21. ds. findes et Interview af de samvirkende Fagforbunds Formand, Folkethingsmand J. Jensen, hvori denne udtaler:
"Ingen kunde mere end jeg beklage, at Snedkersvendene i de syv jydske Byer ikke vilde lystre Ordre, da vi herinde fra Hovedkvarteret opfordrede dem til at gaa i Arbejde og respektere Overenskomsten. Men, som Enhver maa indrømme, og som "Politiken" saa har indrømmet: De samvirkende Fagforbund har med fuld Loyalitet gjort, hvad der stod i vor Magt for at faa de lokale Foreninger til at bøje sig.
Naar det ikke lykkedes tidligere, skyldes det iøvrigt væsenlig en af Arbejdsgiverne, Snedkermester Haslund i Hjørring, og nogle af Højres Blade i Jylland. Hr. Haslund og de Aviser, som lyttede til hans Ord, ophidsede de jydske Svende. Kjøbenhavneriet, det dumme Stikord, som har foraarsaget saa megen Skade, fandtes ogsaa her at kunne bruges med Held. Skulde jydske Svende lade sig luske af nogle kjøbenhavnske Arbejdsførere, hed det. Nej! - Alligevel fik vi jo tilsidst Fagforeningerne derovre til at bøje sig, om end først efter at Lock-outen i Snedkerfaget var etableret."
Da de ved en anden Lejlighed er givet Udtalelsen om "nogle Højreblade i Jylland" bestemt Adresse til "Nordjylland", skal jeg udtale, at Hr. Jensens Fremstilling er haandgribelig og tendentiøs Usandhed fra Ende til anden.
Det er jo i sig selv indlysende, at Snedkermester Haslund, de jydske Mestres Formand, ikke kan have paavirket Svendene til at forkaste Overenskomsten - og i det Hele tyde Socialisternes stadige Angreb paa denne Mand nærmest paa, at han er den rette Mand paa den rette Plads. Men heller ikke fra Højreblades Side er der foretaget noget som helst for at forlede Svendene til en Forkastelse.
Hr. Jensen maa vide, at han her fortæller Usandhed; thi der foreligger absolut Intet, hvorpaa han kan støtte sin Beskyldning. Hans Bemærkning om "Københavneriet" er derfor ligeledes greben ud af Luften - formentlig med den agitatoriske Hensigt derigjennem at paavirke den offentlige Mening i København.
Men nu skal jeg fremsætte et Par Oplysninger af vidtrækkende Interesse og Betydning:
Overenskomsten blev indgaaet mellem de to Parters Bestyrelser den 13. April. Dagen efter var den til Forhandling i Snedkerforbundets Hovedbestyrelse og blev her forkastet. Ikke desto mindre underskrev man den den 15. April, men samme Dags Aften rejste Forretningsføreren ud til de 7 Byer og fremlagde Overenskomsten for Svendene paa en saadan Maade, at disse følte sig forpligtede til at forkaste den.
Da Afstemningen i Aalborg var endt med Forkastelse, takkede Forretningsføreren for Resultatet som værende i Overensstemmelse med Forbundets Ønske.
Heller ikke ved den anden Afstemning gjorde de samvirkende Fagforbund nogen som helst særlig Anstrængelse for at faa Overenskomsten vedtagen af de 7 Byers Svende. Hr. Jensen afleverede Meddelelsen om denne anden Forkastelse til Arbejdsgiverforeningen uden at give den mindste Antydning af. at der vilde blive foretaget yderligere Forjog paa at faa Overenskomsten respekteret. Og dette skete da ogsaa først, efter at Konflikten var saa langt fremskreden, at den socialistiske Overlevelse maatte vide, at Vedtagelsen vilde være betydningsløs, og samtidig med, at de københavnske Bygningssnedkere meldte sig ud af Forbundet og derved yderligere umuliggjorde en Afslutning paa Grundlag af Overenskomsten.
Herefter kan Enhver dømme om, hvem Forkastelsen skyldes, hvem det er, der efter alt Foreliggende har ønsket en stor Konflikt og hvilket Forhold Hr. Jensen staaer i til Sandheden, baade naar han paa en saa ondsindet Maade søger at vælte Skylden over paa Andre, og naar han fortæller, at de samvirkende Fagforbund "med fuld Loyalitet have gjort, hvad der stode i deres Magt for at faa de lokale Foreninger til at bøje sig".
Det skal hævdes, at det ikke blot er uretfærdigt, men ogsaa Hykleri, naar de strikende Svende i de 7 Byer skulle have Skylden for Overenskomstens Forkastelse. De have nemlig fuldtud respekteret deres Ledelse.
Skulde Folketingsmand, Borgerrepræsentant Jensen ønske endnu flere Afsløringer, skal jeg være til Tjeneste - skjøndt jeg maaske burde være ham taknemlig for hans ihærdige Forsøg paa at tillægge et Par jydske Højreblade større Indflydelse paa og Magt over Snedkersvendene, end hele det mægtige "samvirkende Fagforbund" med tilhørende Socialistpresse er i Besiddelse af.
(Nationaltidende 24 maj 1899. 2. udgave).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar