Slagterstriken. (Efterskrift til Politivennen)

I Anledning af den Strike, som socialistiske Slagteri-Arbejder-Fagforening har paaført samtlige slagtermestre og kjødforhandlere i Kjøbenhavn og Forstæder, tillader Slagterlavet sig herved at gjøre offenligheden bekjendt med Følgende:

Naar Slagtermestrene ikke have villlet optage nogen Forhandling med den ovennævnte politiske Fagforening, skyldes det i første Række den Aarsag, at Foreningen ikke omfatter faglærte Svende alene, men ogsaa Karle og Læredrenge; dens Love tillade Optagelse af alle med Slagteriarbejde beskjæftigede Personer, uanseet om disse have gjort Svendestykke eller ikke. Blandt alle de forskjellige Fagforeninger indenfor Socialdemokratiets Ramme findes intet Sidestykke til denne Forening, og Slagtermestrene kunne og ville ikke optage nogen Forhandling om Løn- og Arbejdsforhold med en Organisation, hvis væsentligste Bestanddel bestaaer af ikke faglærte Slagteriarbejdere og Læredrenge. Dertil kommer, at der existerer en Svendeforening, hvoraf saa godt som alle de faglærte Svende ere Medlemmer; men fra denne Forening, som Slagterlavet aldrig har været uvilligt til at forhandle med, er der ingen Henvendelse skeet, hverken om Forbedring af Lønforhold eller om Indskrænkning af Arbejdstiden. Svendeforeningen, med hvilken Slagterilavet i over 200 Aar har levet i bedste Forstaaelse, er ikke - som af Fagforeningen paastaaet - alene en Syge- og Begravelseskasse; det er kun en Maaned siden, at Mesterlavet og Foreningen afhandlede og afgjorde en Sag der ligger ganske udenfor al Sygevirksomhed.

Hvad den af Slagteriarbejdernes Fagforening fremsatte Løntarif angaaer ønsker Slagterlavet først og fremmest at pointere, at den opstiller en Ugeløn, som langt overstiges af de virkelig faktiske Forhold. Løntariffen fordrer en Minimalløn af 22 Kr. ugentlig, men der findes ingen faglært Svend i Øieblikket, som har mindre Ugeløn end denne. Størsteparlen af de faglærte Svende ere ugentlig lønnede med 30-40 Kr. Kroner, og ikke faa naa op til henimod 50 Kr. Dertil kommer forskiellige Extraindtægter, Talgdrikkepenge, etc., og de gifte Svende kunne bevidne, at Mestrene aldrig have været karrige med et Stykke Kjød. Det er altsaa ikke en Forbedring af Svendenes Lønforhold, Socialisterne tilsigte; det, de ville, er at stille de ikke faglærte Slagteriarbejdere i samme Lønningsklasse som Svendene. At disse give Slagterikarle og Læredrenge Rettigheder, som intet Medlem af de andre Svendeforeninger indenfor "De samvirkende Fagforbund" vilde finde sig i, er rent ud forbavsende.

Fagforeningen fordrer endvidere, at Kostsystemet skal afskaffes, og at der skal gives Kostpenge i Stedet. Afskaffelsen af Kostsysternet vil være til Skade baade for Mestrene og deres Svende. Det har i mangfoldige Tilfælde viist sig, at de Svende, der nyde Mestrenes solide Kost, ere langt dygtigere til deres Arbejde end de, som i de allerfleste Tilfælde nyde deres Kost paa Beværtninger. Mestrene have absolut ingen Fordel af at have have en stor, stærk og arbejdsdygtig Svend paa Kost for 8 a 10 Kr. pr. Uge.

Hvad endelig Arbejdstiden angaaer er Forholdet dette, at netop Slagternæringen, der er en Blanding af et Haandværk og en Butiksvirksomhed, ikke tillader bestemte Grænser for Arbejdstiden. Hver Del af Byen har sit Publikum, og medens der i den ene Bydel kan lukkes til den af Fagforeningen fodrede Tid, er dette ofte umuligt i en anden Bydel, navnlig hvor der boer Smaafolk, fordi Publikum der har andre andre Forhold og andre Vaner.

Naar nu den af Slagteriarbejdernes Fagforening erklærede Strike ødelægger det gode Forhold, som i mangfoldige Aar har bestaaet mellem Mestre og Svende, er det ikke de sidstnævntes Lønforhold eller Arbejdstid, der er Aarsag til Striken. Det er ene og alene Socialisterne, som ville have Bugt med det sidste Haandværksfag, og dette fremgaaer med tilstrækkelig Tydelighed af "Socialdemokratens" Dagsnummer. Men mod dette Overgreb, denne Indblanding i Forhold, hvor Socialismen aldrig har været nødvendig, ville Slagtermestrene værge sig til det yderste. Og naar de fremkomme med ovenstaaende Redegjørelse, som Ingen kan afkræfte Rigtigheden af, er det for at sikre sig Sympathi hos det store Publikum under den Krig, som Socialisterne nu have erklæret.

Kjøbenhavn, den 31. Januar 1899.
Bestyrelsen for Kiøbenhavns Slagterlav.

(Nationaltidende 1. februar 1899).