Jens Kamp. (Efterskrift til Politivennen)

Afdød Folkeminde-Samler.

Kendt Navn - ukendt Mand.

I Forgaars begravedes fra det lille nordre Kapel paa Vestre Kirkegaard i al Stilhed, kun fulgt til Jorden af nogle saa Slægtninge, en Mand, som havde fortjent en mere hæderfuld Jordefærd. Det var Forfatteren, fhv. Skolelærer Jens Kamp, hvis Billede vi her bringer. Hans Navn var kendt og afholdt i vide Kredse af Befolkningen ude i Landet, særlig gennem Almanakerne, hvortil han i en Række Aar havde været flittig Bidragyder. Ogsaa i Sundbyerne, hvor han havde været Kommunelærer i 12 Aar, vil mange mindes ham. Her i København var han derimod næsten ukendt. Han levede i sin sidste Tid under meget fortrykte Vilkaar, pint af Sygelighed og Fattigdom, uden at kunne saa sine sidste Arbejder trykt og uden at kunne opnaa den Statsunderstøttelse, han havde gjort sig fortjent til som Folkemindesamler.

I denne Egenskab har Jens Kamp nemlig ubestridelig indlagt sig Fortjeneste. Hans "Danske Folkeminder", udgivet 1877, og hans "Danske Folkeæventyr", to Bind, udgivne 1879 og 1891, er værdifulde Samlinger af Bidrag til Kundskab om gamle folkelige Forestillinger og Sagn, saaledes som de i Aarhundreder er nedarvede gennem mundtlig Overlevering fra Slægt til Slægt. Og disse Samlinger er sigtede og ordnede med større Kritik, end der just al Tid anvendes i saadanne Arbejder, hvor Nedskriveren ofte løber Fare for at lade sig skuffe af senere Tiders Tilføjelser og Forvanskninger. Prof. Axel Olrik, som paa dette Omraade er en Avtoritet, betegner i en lille Notits om Jens Kamp i "Biografisk Leksikon" hans Samlinger som "et anerkendelsesværdigt Arbejde". Det vilde da kun været simpel Retfærdighed, om Staten havde mildnet Jens Kamps sidste Levetid ved en aarlig Understøttelse.

Det skete imidlertid ikke, og Jens Kamps Død er gaaet fuldstændig ubemærket hen. Vi vil med disse Linjer søge at raade Bod paa denne uretfærdige Forglemmelse. Da vi i Gaar henvendte os paa det Sted, hvor den afdøde Forfatter i de sidste fem Aar har haft sit tarvelige Logis i et lille mørkt Baghusværelse, viste hans Værtinde os en lille Selvbiografi, som fandtes blandt hans efterladte Papirer, og som det maaske kan interessere at læse. Den lyder saaledes:

Jens Kamp er født den 11. Februar 1845 paa Hovedgaarden i Kampe i Stadil ved Ringkøbing og Nissumfjord. ca. 1/4 Mil fra Vesterhavet, hvor hans Forfædre uden Tvivl har levet i flere Aarhundreder. Familjen har al Tid baaret Tilnavnet Kamp efter Gaarden, hvis Jordareal oprindelig var meget stort, men det meste udyrket. Nu er der fra min Fødegaard udskilt to andre Gaarde og et Par Huse. Efter Sagn i Familjen har Gaarden en Gang været Kongsgaard. Jeg tør ingen Mening have, men der gaar Sagn i Familjen om, at der en Gang, om end kun for en kort Tid, har boet en Konge paa Gaarden (paa Gæsteri?).

Min tidligste Erindring er, at vore Tjenestekarle i Foraaret 1848 blev indkaldte til Hæren. Jeg var da 3 Aar. Ligeledes husker jeg Soldaternes Hjemkomst 1851. Gik i Almueskolen i "Stadil Hovedskole" fra 1852-58 under en rationalistisk Lærer Aagaard, en kundskabsrig Mand, der har nogen Fortjeneste af Meteorologien (han beviste, at Nedbøren var betydelig større i Vestjylland end i de østlige danske Provinser). Han var i et og alt en Original. 

- I 1863 blev jeg Omgangsskolelærer i Thorsted ude i Heden, hvor man vandrede med hele det lærde Materiale i en Tornyster paa Ryggen fra By til By flere Gange om Ugen. En Aften gik J. T. A. Tang, Thomas Nielsen og jeg vild i Heden, men traf endelig en Hytte. Det er omtalt i "Kludekræmmerens Fortællinger" i Roms Almanak. - I Vinteraftenerne fik jeg Undervisning af den originale Præst i Thorsted, Fausbøl (en Broder til Professoren). Hos ham lærte jeg først lidt at kende Shakespeare, idet han læste "Macbeth" for mig i Originalen og senere oversatte det for mig.

Senere kom jeg paa Staby Højskole under den udmærkede Forstander Albrecht Sørensen, nu Provst i Vendsyssel. Han underviste mig i Sprog, især Oldnordisk, og Andenlæreren i Matematik. Vinteren 1863-64 var jeg i Ulfborg Vikar for den indkaldte Lærer Laurits Steffensen, en ualmindelig begavet Mand. Han faldt senere ved Dybbøl. Om Aftenen fik jeg ofte Undervisning af den senere afdøde Præst i Ulfborg, Gjerløff.

Siden kom jeg igen paa Staby Højskole, men fik kun Privatundervisning til Foraaret 1865, da jeg rejste til Blaagaards Seminarium i København, men jeg lærte nok alt andet, end hvad der hørte til Skolelærereksamen, saa jeg, da jeg i 1867 indstillede mig, kun fik anden Karakter, og jeg var bange for, da jeg kom op hos Skoledirektøren Jens Holbeck, at jeg kun havde faaet 3die. - "Jo, Jens Kamp," sagde Holbeck, "De har F. g. mig faaet anden!" 

Fra 1868-71 var jeg Lærer ved Røgen Højskole paa Frijsenborg Gods. Foraar 1871 til Efteraar 72 Soldat og Underkorporal i Aarhus, 1872 -74 Lærer ved Høng Højskole ved Slagelse. 1874-76 Lærer ved Grundtvigs Højskole paa Marielyst. 1877-79 Lærer paa Bogø ved Stubbekøbing. Sommeren 79 i Køng paa Fyn.

Her slutter denne Stump Selvbiografi. Fra 1879-91 var Jens Kamp om sagt Lærer i Sundbyerne. Efter sin Afskedigelse har han levet fattig, syg og ukendt i København. Han har efterladt sig Manuskriptet til et større Arbejde "Indhold af Folketroen" en Beskrivelse af forskellige overtroiske Forestillinger), som det var ham en stor Skuffelse, at han ikke kunde saa udgivet. Nu efter hans Død vil det maaske blive trykt og bidrage til at bevare Mindet om hans fortjenstfulde Virksomhed, som, medens han levede, kun fandt altfor ringe Paaskønnelse.

(Social-Demokraten 31. maj 1900).

Jens Nielsen Kamp, 11.2.1845-22.5.1900, Han blev nu lærer ved forskellige højskoler: 1868–71 Røgen højskole på Frijsenborg gods, 1872–74 Høng højskole, 1874–76 Grundtvigs højskole på Marielyst ved Kbh. Derefter gik han i folkeskolens tjeneste, først 1876–80 som lærer på Bogø ved Falster, dernæst som tredjelærer i Ny Sundby (Sundbyvester) på Amager, fra hvilken stilling han på grund af svigtende helbred tog sin afsked 1891. Han boede derefter i en fattig baggård i Havnegade Kbh. til sin død. –  Stillingen som lærer i Sundbyvester betød at Kamp ikke længere kunne være folkemindesamler. Han fik ikke en bog om dansk bondeliv og en jysk ordbog skrevet færdig. Hans utrykte folkloristiske samlinger opbevares i Dansk folkemindesamling. Ordsamlingerne indgik i H. F. Feilbergs jyske ordbog. Et enkelt værk findes på internettet: Jens Nielsen Kamp: Danske Folkeeventyr. 1879.