15 december 2024

Sædelighedsskandale i Nakskov. (Efterskrift til Politivennen)

For Retten i Nakskov verserer i denne Tid en uhyggelig Sag angaaende voxne Mænds Sædelighedsforbrydelser mod Drenge. Fem Personer har været arresteret, men den ene er atter løsladt

I Onsdags meddelte "Socialdemokraten"s Provinsudgave:

Fabrikant Linderoth i Nakskov er arresteret som overbevist om at have gjort sig skyldig i en modbydelig Forbrydelse mod Børn og unge Mennesker. I flere Aar har der været talt om L.s Forhold, saa Arrestationen er ikke en Overraskelse for nogen, snarere forbavses man over, at Autoriteterne ikke har fundet Anledning til at skride ind for længe siden. Linderoth, der er ugift, stammer fra sin Familie og havde et elegant Ungkarlehjem, hvorfra han i de sidste Dage har ladet afhente Sengklæder m. m til Brug i Arresten.

Undersøgelsen.

"Socialdemokraten" har i Gaar fra sin Redaktør i Nakskov bl. a. modtaget følgende :

SædelighedsskandaIen vækker den største Opstandelse her i Byen. De herværende Blade opfordrer til Tavshed, "medens Retten sidder", hvilket imidlertid kun giver Rygterne om, at mange fine Spidser er kompromitteret, forøget Næring. Aabenhed saavidt gjørlig vil sikkert bringe mere Ro i Gemytterne. Vi har derfor i Dag søgt Underretning hos paalideligste Kilde og kan om Sagen bringe følgende Oplysninger.

Elektriker Linderoth blev for 8 Dage siden arresteret paa Angivelse af en Mand, hvis Søn han havde misbrugt. Han tilstod sin forbrydelse og erkjendte, at have giort fra skyldig i det samme overfor et meget stort antal Børn, rimeligvis flere Hundreder, og det er særlig Børn fra Realskolen, han har misbrugt. Hans Tilbøjeligheder har været almindelig omtalt i Byen i mange Aar og været Genstand for Bemærkninger i de aarlige Sommerrevyer. Han angav som sine Medskyldige Pølsemager Andersen og Kiøbmand Hansen her af Byen samt farver Jacobsen og Klaverstemmer Lange fra København og forlangte dem arresteret og straffet.

Alle har tilstaaet sig skyldig i Pæderasti, men paastaar ikke at have haft med Børn at giøre. Der er dog stor Mistanke mod Andersen og J. ogsaa i sidstnævnte Retning, medens Hansen og L. kun anses for skyldige i Pæderasti. Hansen er løsladt. L og J. er gifte i Kjøbenhavn og ankom som Arrestanter hertil i Nat.

Straffen antages at blive for Linderoth, Andersen og Jacobsen forbedringshusarbejde, medens Hansen og Lange slipper billigere.

Der ikke Udsigt til flere Arrestationer, da Borgmesteren ikke vil lade foretage Undersøgelse mod nogen uden paa bestemt Angivelse, enten af de Arresterede eller andre og der foreligger ingen saadanne Angivelser.

(Aftenbladet (København) 22. juli 1900).


Den 20. august 1900 dømtes Linderoth til 2½ års forbedringshus, viktualiehandler Andersen til 1 års forbedringshus, handelskommiss Kaae til 8 dages fængsel, farver Jacobsen blev frikendt. Fhv. købmand Hansen hængte sig under retsforløbet ca. en uge efter afsløringerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar