Sidste Nyt.Expresbrev fra vor Korrespondent.
1. Amtstuefilial. 2. Amtssygehus. 3. Apothek. 4 Asyl. 5. Banegaard, Posthus, Telegrafstation. 6. Epidemihospital. 7. Fattighus. 8. Haandværkmesterens Fribolig. 9. Haandværk-Svendenes Fribolig. 10. W. Kolding og Hustrus Fribolig. 11. Gas- og Vandværk, 12. Havnevæsenets Materialhus. 13. Jernbane-Hotel. 14. Hotel Kalundborg. 15. Hotel Postgaarden. 16. Kallundborg Aktiebryggeri. 17. Kallundborg Ladegaard. 18. Kapel. 19. Vor Frue Kirke. 20 Methodist-Kirke "Bethesda". 21. Landmandsbanken. 22 lodshus. 23. Missionshus "Bethania" 24. Nyboder. 25. Politikammer og Byfogedkontor. 26. Præstebolig. 27. Raad-, Thing- og Arresthus, 28. Raadstue. 29. Friskole. 30. Realskole. 31. Teknisk Skole. 32. Sømandshjem.
Det første voldsomme Stormløb mod Telegrafkontorerne og Slotsteletonen er afslaaet, og Spændingen, der ved Et-Tiden havde naaet Høidepunktet, da Konsul Coldings Villa var bleven angrebet af Ilden, slappes pludselig ved Efterretmngen om, at man ved den nye Dampsprøjtes Hjælp er i Stand til at begrænse Flammehavet.
Der bliver da et Øjebliks Ro til at overskue Ødelæggelsen og hele Ildens Valplads.
Folk, der ikke ere kjendte i Kallundborg By, ville kun have modtaget et flygtigt Indtryk af Situationsplanen eller vel endog sler ikke opfattet denne. Ovenstaaende sees en Plan over Byen, den indstregede Firkant betegner Brandstedet.
Man kan paa en Maade sige, at Kallundborg Jernbanestation afslutter Byen ned mod Havnen og danner Byens sydvestlige Grænse. Byers Udstrækning gaaer i Retningen S. O. N. V.
Nord for Jernbanestationen i Virkeligheden uden nogen egentlig Isolation laa saa Savværket, med tilhørende Oplagspladser for Brædder og Brændsel samt Konsul Coldings noksom omtalte Kulbunker. Endvidere var paa dette vidtstrakte Areal forskjellige Pakhuse og Varelagere, bl. A. Kornoplag, beliggende, uden nogen som helst indbyrdes Adskillelse. Det Hele maa nærmest have seet ud som vor Frihavn en miniature minus Bassinerne.
Delle Industrikvarter begrænsedes saa mod Nord-Øst af Storegadens *) Privatbygninger og Handelskontorer, af hvilke saa mange bleve fortærede af Luerne.
Hvis vi nu forudsætte, at Vinden i Stedet for sydøstlig havde været nordvestlig vilde Jernbanestationen med alle dens Udbygninger være bleven et Rov for Ilden, hvad man nemt kunde overbevise sig om ved blot et Øjeblik at iagttage Ilden fra Banegaarden.
Ved 11-Tiden sees der herfra ligesom en vid Mark, hvor man fejrer en imposant Skt. Hansaftensfest. Alle Bygningerne ere nemlig paa dette Tidspunkt faldne sammen og ere blevne til rygende og flammende Baal, der er Intet, som standser Blikket for Storegadens endnu staaende Bygninger. I Markens venstre Udkant ligger Konsul Coldings Kulbunker og brænde stille og roligt med en klar blaahvid Flamme som i en Kamin ved en Vinterdags Tusmørke.
Det er nemlig i dette Øjeblik aldeles Vindstille. Lidt senere, da det atter frisker op fra Sydøst, jages Flammerne som en fremsprængende Hær paa flere Hundrede Geledder over mod Storegaden.
I Tilfælde af, at Vinden i Stedet havde været nordvestlig, vilde Luerne have kastet sig over Jernbanestationen, og Storegaden vilde da maaske være bleven reddet.
Det vilde vel omtrent være Hip som Hap, begge Steder stod der store Værdier paa Spil, kun at det ene var Statens og det andet Privatejendom.
Enhver af de to nævnte Vindretninger er skjæbnesvangre under en Ildebrand for en By om Kallundborg, der har en Længde af 1800 Alen, medens Bredden kun paa et enkelt Sted er 900 Alen.
Hvis det, som det fortaltes igaar, forholder sig rigtigt, at tyve Tdr. Land stod i Brand, da er dette paa det nærmeste en Fjerdedel af Kalundborg Kjøbstadsgrunde; naar det synes mindre, er det fordi, at de til Byen hørende Jorde ligesom gaa med ind i Ensemblet, og medregner man dem, bliver Arealet 928 Tønder Land.
Gaa vi ligeledes ud fra, at Skaden, som der mentes igaar, kommer op i Nærheden af de to Millioner, da er det omtrent Halvdelen af samtlige Bygningers Værdi i Kalundborg, som anslaaes til 4½ Millioner. Det er, om man vil et inkommensurabelt Regnestykke, da Varer og Effekter udgjøre en stor Del af det Beskadigede, men det er dog ganske interessant til Belysning af Brandens Virkninger.
I Kallundborg er det forøvrigt den almindelige Mening, at Branden saa langt fra har været til Skade for Byens Trivsel, at den nærmest vil virke som et befriende Pust, og bringe nyt Liv ind i Forretningerne, der skal have været temmelig døde paa det senere.
Det var da ogsaa kun de færreste af de Brandlidte, som Katastrofen traf i Hjerterødderne. Rundt omkring hørte man "Naa God Dag Brandlidte, ja Du var vel ikke kjed af, at Du fik noget med," og saa en let spøgende Behandling af hele Sagen fra begge Parter.
Hvem der er særlig glad, er selvfølgelig Hotelværterne. Hos dem have alle de Brandlidte slaaet sig ned rimeligvis for en meget lang Tid.
Konsul Colding var til stede ved Brandstedet lige fra Ildens Opkomst og til den ved Ettiden var erklæret for begrænset. Han trak sig da dødtræt tilbage til sin nye Lejlighed paa Jernbanehotellet, hvor for Resten Honoratiores af Byens Borgere vare forsamlede til den lyse Morgen. Ingen af Hotellerne lukkede i Nat og i næsten alle private Huse saa man Lys lige til Daggry.
Det har maaske vakt nogen Ængstelse, at Sprøjterne ikke ere komne tilbage til Kjøbenhavn endnu i Formiddag, og er vel blevet opfattet som et Tegn paa, at man dog ikke var ganske sikker paa at være Herrer over Ilden hernede.
Saaledes er det imidlertid ikke. Den, der saa Branden igaar Aftes og nu i Morges, kunde ikke undgaa at lægge Mærke til Forskjellen i Pragt, Vælde og som Følge deraf i Farve Alle de dybtrøde, glødende og fosforblaa Farver vare blevne blegere og dæmpede, det var ligesom om de svandt med det kommende Dagslys
Sikkert kunde Dampsprøjterne allerede da være taget væk, men efter Anmodning af Kommunalbestyrelstn, hjalp Mandskabet med til Slukningen paa Trælastpladsen og af Kulbunkerne, et Arbejde man var godt i Færd med at fuldføre, da disse Linjer bleve afsendte.
Det forlyder, at det har kostet Kallundborg Kommune et Par tusinde Kroner at faa Dampsprøjterne her ned, og at Kommunen udtrykkelig i Forvejen har maattet garantere Borgmester Øllgaard dette Beløb.
Men der forlyder saa meget i denne saa ublidt forstyrrede By. Som f. Ex. at Kronprinsen vilde komme igaar Aftes, senere imorges endelig i Formiddag, og dog have vi ikke seet noget til Tronfølgeren.
Nn siges der ogsaa, at Branden kun strækker sig over 12 Tønder Land i Modsætning til Gaarsdagens tyve.
Hvad der svarer mest til det virkelige Forhold, synes Kallundborgbeboerne selv at være uenige om.
*) Paa Kortet Cordilgaden.
(Nationaltidende 24. september 1901. 2. udgave. Uddrag).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar