Hr. v. Køllers Virksomhed i Hertugdømmerne er endt. Overpræsidenten er bleven udnævnt til Statssekretær i Elsas-Lotringen, hvor han vil finde den Diktaturparagraf, han saa haardt savnede i Nordslesvig, - om han vil være heldigere med sin Politik ved den franske Grænse, skal Tiden vise. Vi tror det ikke.
Hr. v. Køller fandt ikke selv den Ro i Nordslesvig, som han længtes saa meget efter. Han har i de senere Aar ikke kunnet nyse uden at modtage et Par Lykønskningstelegrammer, han har ikke kunnet spytte, uden at et Par Vildtyskere fluks har kastet sig paa Maven for at slikke det op. Han er bleven hyldet med Fakkeltog og Festmiddage, med Velkomsttaler og Takketelegrammer, med en ustandselig Ordskvalder og et væmmeligt Kryberi. Led og træt af alle disse usmagelige Overdrivelser bad han under Provinslanddagens sidste Samling sine Venner om at opsætte Dommen over hans Politik i 30 Aar.
Tredive Aar! - et Ord, som hans blinde Tilhængere bør lægge sig paa Sinde i disse Dage. Men vi, hans bestemte, uforsonlige Modstandere fra den Dag, han begyndte sit diktatoriske Regimente i Nordslesvig, har ingen Grund til at tilbageholde vor Dom saalænge. Vi har let ved at overskue Stillingen og er derfor rede til straks at drage Køllerpolitikkens Balance.
Og saaledes ser Balancen ud: Masseudvisningerne maatte hurtigt indstilles, fordi det var en praktisk Nødvendighed. Grænserne er atter blevne aabnede. Tyske Foreninger paa Tønderegnen har støttet af Statens Embedsmænd og ved Hjælp af Statsmidler søgt at drage ny Skarer af nørrejydske Tjenestefolk til Nordslesvig.
Der findes endnu et Par Hundrede Bønder og Borgere i Nordslesvig, som ikke maa tage danske Undersaatter i deres Tjeneste. Politisk set er dette ganske ligegyldigt, nationalt set er det derimod ikke uden Betydning, at der nu findes flere Karle og Piger fra Kongeriget i tyske Hjem, end da Udvisningerne begyndte.
Udviklingspolitikken har især gavnet Optanterne. Hr. v. Køller har ærligt anerkendt den Grundsætning, at en Optant kun kan udvises, naar han personlig giver Anledning til begrundede Klager, og med den af Køllerpolitikken fremtvungne Overlandretsdom fra Kiel er Optantsagen indtraadt i et helt nyt Stadium, der aabner Optanterne og Optantbørnene saa smukke Udsigter, at de har al Grund til at foranstalte et lille Fakkeltog til Hr. v. Køllers Ære, inden han forlader os.
Tjenestedrengekrigen mislykkedes ogsaa. Niels Heltberg, Fritz Andersen, Maren Dall - det er ligesaa mange følelige Nederlag for Administrationen. Og ved at erklære Politiforordningen af 24.Juli 1891 for ulovlig og ugyldig har Overforvaltningsretten slaaet et vigtigt politisk Vaaben ud af Hr. v. Uslars Haand, kun ved Dispensationsrettens Misbrug kan Administrationen i Fremtiden opnaa formentlige politiske Fordele ved Hjælp af Tjenestedrengekrig. Iøvrigt Nederlag paa Nederlag over hele Linien.
Med Forældreretssagerne, denne Køllerpolitikkens værste Udvækst, gik det næsten endnu værre. De blev straks brændemærkede af den tyske Rigsdag og den preussiske Landdag, Justitsministeren tog Afstand fra dem, de regeringsvenlige Partier fralagde sig alt Ansvar, Kammerretten gav dem Dødsstødet, og nu er de snart glemte.
Foreningskrigen har gjort Fiasko. Der var anlagt Snese af Retssager, men de endte med Frikendelse paa Frikendelse. Sprogforeningen staar stærkere og bedre end nogen Sinde. Den har haft en Tilgang af 239 Medlemmer i det sidste Aar. Indtægterne er i stadig Stigen, Foreningen har faaet sin egen smukke Bygning, og dermed aabnes der Udsigt til en betydelig Udvidelse af dens Virksomhed. Vælgerforeningen har nu færre Medlemmer, men større Aarsindtægt og har i det sidste Aar været med til at styrte det tyske, ved en kunstig, gentagne Gange af Administrationen ændret Valgcensus opbyggede Flertal i Sønderborg Kredsdag, og derved Aabnes os Mulighed for atter at blive repræsenterede i Provinslanddagen. Skoleforeningen sender flere unge Nordslesvigere paa danske Skoler i Aar end i de foregaaende Aar. Vore Foredragsforeninger er næsten alle sprængte, vore Landboforeninger delvis ødelagte, men Reaktionen er i fuld Gang. Boykottingen af vore Forsamlingslokaler har affødt Trangen til Forsamlingshuse, og de ny Bygninger rejser sig hurtigt fjernt og nær. Kristiansfelt, Bevtoft, Skrave, Østerlindet, Vodder, Dynt, Sottrup, Nybøl har allerede Forsamlingshuse. Byggeselskabet for Sønderborg Kreds, som er startet med en Grundkapital paa 20,000 Mk., har erhvervet en udmærket smuk Byggeplads i Sønderborg By, hvor der snart vil blive rejst en stor Forfamlingsbygning for hele Sønderborg Amt. "Svejts" ved Aabenraa er købt og vil efter Haanden blive indrettet til et "Folkehjem" efter alle vor Tids Fordringer. Den store nye Forsamlingsbygning i Haderslev nærmer sig sin Fuldendelse, og Tegningen til en anselig Forsamlingsbygning i Rødding, hvortil Grunden allerede for længst er købt, er udarbejdet. Snart vil vore egne Døre aabne sig for os alle Vegne i Nordslesvig, hvor Hr. v. Køller har slaaet Krodørene i for os. Dette er i Virkeligheden et af Køllerpolitikkens allersmukkeste Resultater.
Aviskrigen - ogsaa den havde Hr. v. Køller sine egne Tanker med, men hans Tanker var ikke vore Tanker. Han gav os dog den gode Ide, at Befolkningen selv burde eje sin Presse. Og nu ejes baade "Modersmaalet" og "Hejmdal" af store, kapitalstærke Selskaber, mens "Dannevirke" som Følge af sin tidligere Udgivers blakkede, køllervenlige Politik er gaaet til Grunde og Fru v. Wildenrads Organ kun fører en vegeterende Tilværelse af Hr. v. Køllers Naade. Det kan tilføjes, at alle danske Journalister i Nordslesvig for Tiden er paa fri Fod, ingen har Straffe at afsone, ingen har offentlige Straffesager svævende ved Domstolene. Tre danske Blade: "Flensborg Avis", "Hejmdal" og "Modersmaalet" er blevne udvidede under Køllerpolitikken, og alle har de flere Holdere, end da Køllerpolitikken begyndte.
Ny Landboforeninger er grundlagde, Frimenighedskirkerne er atter aabnede, Sparekasserne har ved den borgerlige Lovbogs Indførelse hævdet deres stærkt truede Selvstændighed i fuld Udstrækning, Angrebet paa vore Ejendomme er i det store og hele afvist, - den nordslesvigske Bonde kan endnu hæve sit Blik frit og bære sin Ryg rank.
Køllerpolitikken var en pludselig Taktikforandring. Den virkede i første Øjeblik som et uventet Angreb, frembragte lidt Forvirring i Rækkerne, afstedkom lidt Uorden og gav vore Modstandere et Par smaa Fordele. Men Modstødet udeblev ikke. Vi maatte være daarligere Politikere, end vi er, hvis vi ikke havde forstaaet at udnytte Situation. Alverdens Opmærksomhed blev atter henvendt paa det halvt glemte Nordslesvig.
Rækkerne er atter sluttede, Ordenen genoprettet. Og Skærmydslen vil efter, alt dømme ende med en almindelig Fremrykning over hele Linjen overfor en Modstander, som har svækket sig selv meget føleligt.
Det skal naturligvis ikke glemmes, at Køllerpolitikken har bragt megen Sorg og Ulykke over mange enkelte Hjem, at den har ladet Ukrudtet skyde i Vejret, Bærmen kommer ovenpaa. Men alt i alt: Fra det politiske Standpunkt set er det ikke med bittert Sind, men med en vis Velvilje, vi byder Hr. v. Køller vort Farvel.
(Hejmdal 7. august 1901).
Hr. V. Køllers Eftermæle. Den af os i Hovedtrækkene gjengivne Køller Artikel af Landdagsmand H. P. Hanssen er bleven gjort til Gjenstand for en udførlig - og meget understregende - Omtale i "Kieler Zeitung".
Det tyske Blad skriver om de sønderjydske Udtalelser bl. A. :
"Man tør være spændt paa, hvad de "alldeutsche" Tilhængere af den Køllerske Politik ville sige til denne Balance. Saavit vi have kunnet kontrollere, ere de Kjendsgjerninger, der anføres af de danske Blade, uangribelige, og de næste Valg ville føre Bevis for, at det danske Parti i Nordslesvig vil fremgaa styrket af hele den Kamp, som den Køllerske Politik i Nordslesvig har foranlediget."
- -
Ogsaa "Berliner Tageblatt" har husket at sige Overpræsidenten et venligt Ord i Anledning af hans Forflyttelse. Vi anføre et Uddrag af vedkommende Artikel:
"Der er ikke mere noget Nyt at sige om denne Herre.
Alverden i Tyskland kjender tilstrækkeligt til Hr. Køller fra hans forskjellige offentlige Stillinger: som Parlamentariker, som Politipræsident, som Minister og som Overpræsident. Han har i Ingen af disse Stillinger udmærket sig paa nogen Maade ved skabende Initiativ, men oftere ved saakaldt skarp Indgriben. Og dette hans fyrige Temperament bragte ham tilsidst i en saa uløselig Modsætning til den afdøde Rigskansler, Fyrst Hohenlohe, at han af den Aarsag brat styrtede ned fra den Ministerstol, han næppe havde indtaget.
Vil han komme i en lignende Stilling fuld af Modsigelse til Statholderen i Rigslandene, som betjente ligeledes en Fyrst Hohenlohe? Hohenloherne og Køllerne betyde nu en Gang visse modsatte Anskuelser, baade paa politisk og paa socialt Omraade.
Hvis ikke alle Tegn skuffe, saa tyde de, hvad Udviklingen af Tilstanden i Rigslandene vedrører, for den nærmeste Tid paa "Storm"."
(Nationaltidende 11. august 1901).
Ernst Matthias von Köller (1841-1928) var søn af Generallandschaftsdirektor Matthias von Köller (1797–1883) og Juliane Mathilde von Wedel (1803–1859). Hans bror Georg von Köller (1823–1916) var præsident for Preußischen Abgeordnetenhauses, en anden bror Hugo von Köller (1828–1910) var som faderen Generallandschaftsdirektør i Pommern. Han var uddannet i retsvidenskab og herefter et år i den preussiske hær. 1868-1887 var han landråd i kredsen Cammin. Dernæst to år politipræsident i Frankfurt am Main, og det var der han viste sin særlige hensynsløse og despotiske fremgangsmåde. 1881-1888 var han medlem af Det tyskkonservative Parti i Rigsdagen og stemte i 1884 for en forlængelse af socialistlovene. 1889 blev han understatssekretær for indenrigsområdet i ministeriet for Elsass-Lothringen i Strassburg. I 1894 blev han preussisk indenrigsminister. Her gjorde han sig til talsmand for modstanderne af liberal politik og socialdemokratiet, bl. a. gennem massive indskrænkninger i frihedsrettigheder, og særlig hårdt mod socialdemokraterne. Han måtte træde tilbage efter en pinlig indiskretionssag, men kejser Wilhelm II gjorde ham så til overpræsident i Slesvig-Holsten 1897. Som artiklen beskriver, lagde han navn til Köller-tiden gennem sin - også i Tyskland - upopulære germaniseringspolitik.
Han videreførte sin linje i Elsass-Lothringen til 1908. Han var imod afskaffelsen af den såkaldte "Diktaturparagraf" i Rigsdagen 1902.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar