En brudt Overenskomst.
Umiddelbart efter den store Havnestrikes Afslutning enedes Aktieselskaberne "Larsens Plads", "De forenede Oplagspladser", "Korntørringsmagasinet" og Etatsraad Adolph for den ham tilhørende Plads Vedkommende om en Priskurant for Udførelsen af Arbejdet paa Pladserne, samt om et Arbejdsreglement. I dette Reglement, der siden da har været opslaaet i de respektive Pakhuse, findes en Bestemmelse om, at den Distance, enhver Arbejder skal lutre en Kornsæk, sættes til 15 Alen. Inden Havnestriken havde Arbejderne faaet indført 10 Alen som længste Distance, men oprindelig var den fastsat til de nu gjenindførte 15 Alen.
Et saadant Reglement fandtes ogsaa opslaaet i Korntørringsmagasinets Lokaler. Ved dette Magasin, som ligger i Ny Toldbodgade Nr. 4, lige ved St. Annæ Plads, begyndtes i Onsdags Udlosningen af en stor Majsladning, der er ankommen hertil med Dampskibet "Shelley", Indtil Fredag Morgen efter Frokost gik Alt godt: ved Arbejdet var beskæftiget ca. 60 Mand, og Distancen, hver Arbejder bar Kornsækkene i Land, var 12 a 13 Alen. Men Kl. 9 Fredag Formiddag, da Arbejdet skulde begynde efter Frokost, lod Arbejderne være at tage fat, idet de satte sig ned paa Skibet og paa Pladsen.
Paa Forespørgsel om, hvad denne Opførsel skulde betyde, svarede Arbejderne, at den Distance, Sækkene skulde bæres, var for lang, hvorfor de fordrede, at der skulde antages en Mand til paa hvert Arbejdshold. Ved Formanden lod Magasinets Direktion svare, at Distancen ikke var saa lang som foreskreven i Reglementet, og om nogen Forøgelse af Mandskabet kunde der ikke være Tale.
Da Arbejderne havde faaet dette Svar, forlod de Alle Skibet og Pladsen, hvor Arbejdet var standset Resten af Dagen igaar. I Morges har de strikende Arbejdere imidlertid taget fat igjen, idet Korntørringsmagasinets Ledere har givet efter og tilstaaet Arbejderne den ønskede Forøgelse af Arbejdsstyrken.
Vi er ikke kompetente til at bedømme, hvor vidt 15 Alen er for lang en Distance for en Mand at bære en Sæk, men naar vi store Pakhusforretninger har vedtaget en 'Bestemmelse i saa Henseende, saa synes det uheldigt, at en af Deltagerne i denne Overenskomst bryder ud, saasnart Arbejderne fordrer det. Man sagde nok i Dag paa Korntørringsmagasinets Kontor, at "Shelley" kostede 900 Kr. pr. Dag 1 Liggepenge; men naar man indgaaer Overenskomster, maa man ogsaa være forberedt paa at ofre Noget paa at overholde dem.
Foreløbig gjælder det af Arbejderne rejste Krav kun Dampskibet "Shelley", men der er vel næppe Tvivl om, at Bevægelsen vil brede sig langs Havnen til de andre Pakhuse og Pladser, hvor det ingenlunde er sikkert, at Arbejderne vil møde saa hurtig Imødekommenhed som hos Korntørringsmagasinet.
(Nationaltidende 26. juli 1902. 2. udgave).
Arbejdsstandsning ved Korntørrings-Magasinet.
Havnearbejderne standsede i Gaar Formiddags Arbejdet ved Korntørringsmagasinet, hvor Sortehavsdamperen "Schelly" losser Majs til Aktieselskabet Korntørringsmagasinets Pakhuse.
Anledningen til Konflikten er, at Selskabet har reduceret Arbejdernes Antal, saaledes at der er en Mand mindre paa hvert Hold. Men ved denne Ordning blev Arbejderne overanstrængt, hvilket de ikke vilde finde sig i.
Arbejdsstandsningen omfatter 60 Mand. De arbejder efter den af Arbejdsgiverne egenmægtigt opstillede Priskurant, men Arbejdsgiverne har dog hidtil nogenlunde respekteret den gamle Hold-Inddeling, saaledes at Holdenes Størrelse ikke blev beskaaret. I den sidste Tid har Formænd og Forvaltere begyndt at knibe paa Arbejdernes Antal, og disse fandt sig taalmodigt i dette Overgreb. Indtil det nu ved Damperen "Schelley"s Losning blev drevet saa vidt, at der mønstredes en Mand mindre ved hvert Hold.
Arbejderne erklærede enstemmig, at under disse Forhold formaaede de ikke at fuldføre Losningen - det oversteg deres Kræfter, idet Maislosning som bekendt hører til noget af det sværeste Arbejde.
I Gaar Formiddags Kl. 9 standsede de 60 Mand Arbejdet, efter at de forgæves havde forhandlet. Pladsformanden, P. Christensen, forlangte at faa at vide, hvem der var "Anføreren" eller "Ophavsmanden", men hans Videbegærlighed blev ikke tilfredsstillet. Alle Mand raabte enstemmig: Vi er alle enige om den Ting, vi arbejder ikke, før Holdene bliver fuldtallige!"
Selskabet lod nu i største Hast tilkalde Politi, der besatte Pladsen og lukkede Portene - en ganske unyttig og overflødig Foranstaltning, der kun viser, at Selskabet ikke har nogen ren Samvittighed. Hvad frygter Selskabet for? Det kan da ikke være Fagforeningen, thi i dette Tilfælde har Arbejderne handlet uden Samraad med denne. Selskabet er i hvert Fald under de nuværende Forhold Enehersker paa Pladsen, og det ligger altsaa i dets egen Haand at kunne undgaa Konflikter, naar blot det selv ikke ved Overgreb giver Anledning til saadanne.
Arbejderne fik deres Tilgodehavende udbetalt, og efter at Pladsformanden ganske umotiveret havde udtalt sin Forbavselse over, at "Arbejderne ikke endnu havde faaet nok" og desuden truede med. at de "nok skulde faa, saa at de kunde føle det - forlod Arbejderne roligt Pladsen, uden at lade sig afficere af disse ganske umotiverede Trusler.
Der staar som sagt nu 2 Politibetjente som Vagt ved Indgangen til Pladsen. Frygter man maaske for, at der bliver rettet et Overfald mod Skibet? I modsat Fald er denne Vagtpost ganske uforstaaelig. Selskabet burde ganske rolig sende disse Politimænd tilbage til Stationen, hvor de kan gøre langt mere Nytte, og Selskabet burde dernæst jo før jo hellere se at komme overens med sine Arbejdere, saa at Damperens Losning kan fortsættes. Skibet mangler endnu ca. 6 Dages Arbejde, før det er udlosset.
Det er næppe troligt, at der melder sig Skruebrækkere. Arbejdet med de formindskede Hold er saa overanstrængende, at sikkert enhver "hæderlig" Arbejder alene af den Grund vil undslaa sig for at optræde som Hædersmand.
(Social-Demokraten 26. juli 1902).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar