- - -
Imellem Teglgaardsstræde og Larslejsstræde er Skafottet rejst om en næsten kulsort Bygning, der en Gang maaske har været gul eller maaske rød, hvem ved. Det øverste er faldet, de Dør- og Vinduesløse Mure indhegner ikke andet seværdigt end en lille Tavle, hvorpaa læses: "Gud til Ære, de Fattige i Frue Sogn alene til Gavn blev denne Stiftelse udvidet og fuldført af Henrik Hansen, Isenkræmmer og Borger i København, og hans Hustru Ane Kristine, født Hostrup".
Mere lader der sig ikke pine ud af de faldende Mure. Resten maa fortælles af Raadhusets BibIiothekar, Hr. Julius Salomon, der er saa inde i Vor Frue Arbeidshus' Historie, som en almindelig Københavner i d'Angleterres Ombygning. Til Støtte for sin Viden har han tilmed gamle støvede Bind, smaa katekismuslignende Hefter, løse Blade og Ark, Dokumenter og Skøder og mange herlige, hengemte Papirer.
Det viser sig, at den ovenfor nævnte Isenkræmmer ikke i Ordets egentligste Forstand har oprettet Vor Frue Arbejsdshus, han har derimod støttet Kommunen, da det, efter at Magistraten i 1781 havde overtaget Fattigvæsenets Bestyrelse, og man medgav de fattige Arbejdsmateriale i Hjemmet, viste sig, at dette medførte Ulemper, bl. a. den, at de fattige solgte Materialet. Han gav en smuk Sum, 16,300 Rdlr. til at indrette Huset til Arbejdsanstalt.
Det hedder sig om denne Indretning i "Efterretning om den kongelige allernaadigst samtykke Arbejds-Anstalt i Vor Frue Sogn fra dens Begyndelse til Udgangen af Aaret 1788" bl a. : "Arbejdsanstalten har tre Sale og i Sidebygningen en stor Stue. I Salene er Plads til 130 Spinderokke, men at faa disse Pladser besatte med Almisselemmer, det vilde ikke straks føje sig. Flittigheds-Dyden maa læres, og hvad der skal tæres, det fordrer Tid."
Der tales kun om Kvinder i Beretningen, og Sandsynligheden taler for, at Hjemmet til en Begyndelse kun har været for det svage Køn.
Direktionen, der har forfattet Texten, bemærker endvidere: Det indgiver Ærbødighed, naar man ser en gammel Borgerkvinde, der i sine yngre og gladere Dage selv førte Husholdning, nu fra Kl. 7 om Morgenen sidde ved sin Rok og ved Middagstiden bringe et Stykke Brød, kanske lidt Kød og en Skive Ost dertil, frem af sin Lomme og deri have sit hele Middagsmaaltid. Et heldigt Middel til at borttage de fattiges Mistanke mod Arbejdsanstalten og lade dem føle Fattigheds Hæderlighed, blev det, at Kommissionen faldt paa at give de arbejdende fattige til Kongen og Kronprinsens Fødselsdag en Fest, hvor de paa Kommissionens Lemmers Bekostning blev paa Arbejdssalene beværtede med 3 Retter Mad, spiste offentlig, og til Dessert fik af det kongelige Huses Almisser hver en blank Rigsort paa sin Tallerken.
Lønnen er 8 Skilling om Ugen, hvilket for det første Regnskabsaar giver en samlet Arbejdsløn af 488 Rdlr. 1 Mk. 10½ Sk.
I Aaret 1792 forenedes med Stiftelsen to af Stadens Skoler, hvis Barn ogsaa maatte arbejde med at pille Værk og ved Rokken.
Senere fik Lemmerne fast Bopæl paa Anstalten, og med faa Forandringer dreves den i det samme Spor indtil 1875, dog med Afbrydelse under Koleraepidemien.
Vor Frues Arbejdshus var en af de første Bygninger, som blev indrettede til Hospital, og Forholdene skal der om muligt have været endnu værre end andre Steder.
Politidirektør Bræstrup ansatte to Inspektører til at lede Administrationen under Epidemien, de døde begge, og det var næsten umuligt at opdrive en ny Inspektør, indtil Overbetjent Søller paatog sig det farefulde Erhverv.
Der lød ofte hvinende Skrig fra angrebne Patienter ud til de forbipasserende, De syge laa saa at sige stablede sammen. De fik hver "100 Kubikfod Luft, og Rekonvalescenterne blev trakterede med en Suppe, der var kogt paa 10 Pund Kød til 100 Potter Vand, hvori 1 Pund Purre og 1 Lod Ingefær".
Bygningen under Koleraperioden er forøvrigt omtalt hos Bergsøe i "Krigen og Koleraen":
Ved Aabningen af St. Johannes Stiftelsen i 1885 nedlagdes Arbejdshuset, og siden har Kommunen havt forskellige Planer med Bygningen, indtil den nu endelig har solgt Grunden til et Konsortium med W. C. og elektrisk Lys.
* * *
Naar den besøgende paa det kommunale Musæum ad Aare finder en oval Sten med en halvt udvisket Inskription, hvori kun tydeligt læses: "De Fattige i Vor Frue Sogn alene til Gavn", da er det en Sten, som har staaet over en Bygningen hvis Mure er jevnede med Jorden.
Hvis Stenen kunde tale, vilde den fortælle om al den Nød, Elendighed, Fortvivlelse og Rædsel, som en Menneskesjæl kan rumme.
Der vilde ikke være eet Lyspunkt at opregne - det skulde da være det med den blanke Rigsort paa Tallerkenen.
Fenox.
(Nationaltidende 5. november 1902. Uddrag).

Ingen kommentarer:
Send en kommentar